Mødedato: 23.05.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Behandling af indkomne ansøger til de disponible midler (frist 25. april)

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til i alt 42 ansøgninger om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler for 2024-2028.

Der er 7,9 mio. kr. til rådighed i puljen i 2024 jf. bilag 3 og 9,5 mio. kr. til rådighed i puljen i 2025 jf. bilag 3a. Der er i alt ansøgt for 7 mio. kr. i 2024.

Derudover skal Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) tage stilling til godkendelse af aktivitetsændringer for tilskud udmøntet til Simian Kunsthal ved udvalgets møde d. 23. november 2023 (bilag 49 og bilag 50). Kultur- og Fritidsudvalget bevilligede 120.000 kr. til Simian Kunsthal til et samlet projekt på 246.000 kr. Det samlede projekt er nu nedskaleret til 170.000 kr. men Simian ønsker tilskuddet fra KFU på de 120.000 kr. opretholdt.

Endeligt skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende at medlemsforslag fra Ø og F fra 24. januar 2024 om bemandede idrætsfaciliteter er håndteret. Nørrebro United har indsendt en ansøgning om det ønskede pilotprojekt og medlemsforslaget er hermed behandlet. 

I resumeoversigten er ansøgninger, som KFU eller andre udvalg har set før, markeret med grå, og ansøgninger hvor KFU allerede har henvist til udarbejdelse af et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2025 markeret med lysegrøn. Ansøgninger, hvor der ikke er særlige forhold, udvalget skal have øget opmærksomhed på, er ikke markeret med en farve.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til 42 ansøgninger vedr. tilskud i 2024-2027.

     

  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ændringerne i Simian Kunsthal’ s program og budget for projektet ”Simian’ s kontekstuelle udvekslings- og formidlingsaktiviteter i 2024”.
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at medlemsforslaget af 24. januar 2024 om bemandede idrætsfaciliteter er håndteret.

Problemstilling

Der er samlet ansøgt for 7 mio. kr. i 2024, 6,8 mio. kr. i 2025, 6 mio. kr. i 2026, 3,7 mio. kr. i 2027 og 37.000 kr.  i 2028.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgningerne.

Til mødet er der 7,9 mio. kr. i disponible midler i 2024 (bilag 3), 9,5 mio. kr. i disponible midler i 2025 (bilag 3a), 12,1 mio. kr. i disponible midler i 2026 (bilag 3b), 17,7. kr. i 2027 (bilag 3c) og 16,2 mio. kr. i 2028 (bilag 3d).

Udvalget skal også tage stilling til aktivitetsændringer for tilskud udmøntet til Simian Kunsthal.

Endeligt skal udvalget godkende at medlemsforslag fra Ø og F om bemandede idrætsfaciliteter er færdigbehandlet.

Løsning

Forvaltningen har gennemgået alle ansøgninger og vurderet, om ansøgningerne opfylder de vedtagne kriterier, hvorvidt der kan ydes generelt eller øremærket tilskud til aktørens lovlige kommunale aktiviteter, samt hvilke ansøgninger der kan henvises til andre puljer. Forvaltningens bemærkninger fremgår af bilag 1.

Forvaltningen har endvidere screenet alle ansøgninger for KFU-medlemmers bestyrelsesposter. Der er ikke KFU-medlemmer, der varetager hverv ift. ansøgerne i denne ansøgningsrunde.

Simian Kunsthal - ændring

Tilskuddet på 120.000 kr. blev givet den 23. november 2023 til programrækken ”Simian’ s kontekstuelle udvekslings- og formidlingsaktiviteter i 2024”. Kunsthallen har d. 16. marts 2024 orienteret forvaltningen om, at projektet ikke har opnået fuld finansiering, og derfor kan programrækkens planlagte events kun delvis realiseres. Kultur- og Fritidsudvalget bevilligede 120.000 kr. til Simian Kunsthal til et samlet projekt på 246.000 kr. Det samlede projekt er nu nedskaleret til 170.000 kr. men Simian ønsker tilskuddet fra KFU på de 120.000 kr. opretholdt (bilag 49 og bilag 50).

Kultur- og Fritidsforvaltningen har modtaget en revideret aktivitetsplan (bilag 50). På baggrund af det forelagte materiale indstiller forvaltningen til, at udvalget godkender ændringerne, da projektet ikke kan realiseres uden tilskuddet fra kommunen.

Pilotprojekt om bemandede idrætsfaciliteter fra Nørrebro United

Udvalget behandlede den 24. januar 2024 et medlemsforslag fra Ø og F om et pilotprojekt i Nørrebro United om bemandede idrætsfaciliteter. Medlemsforslaget indeholdt ønske om at Nørrebro United (NBU) udarbejdede et pilotprojekt. NBU har sendt en ansøgning om midler til pilotprojekt og medlemsforslaget er dermed håndteret. 

Økonomi

Såfremt der bevilges tilskud til en eller flere ansøgere, anvises dækning på udvalgets konto 3.35.64.1 (disponible midler).Fire ansøgninger til dagens møde opfylder også kriterierne til at modtage støtte fra festivalpuljen i 2024 (bilag 17, bilag 19, bilag 23 og bilag 29)) Såfremt udvalget imødekommer en eller flere af disse, kan der henvises finansiering via festivalpuljen for 2024. Der er forud for dagens møde 0,9 mio. kr. til rådighed i festivalpuljen i 2024 (bilag 4).

Der henvises til oversigter over Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2024 (bilag 3), Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2025 (bilag 3a), Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2026 (bilag 3b), Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2027 (bilag 3c) og Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2028 (bilag 3d).

Videre proces

Såfremt en eller flere ansøgninger imødekommes, vil forvaltningen afklare sagerne og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier. Der vil blive meddelt afslag til de øvrige ansøgere.

Såfremt udvalget godkender ændringerne til projekt ”Simian’ s kontekstuelle udvekslings- og formidlingsaktiviteter i 2024”, vil forvaltningen orientere kunsthallen og udbetale det tildelte tilskud.

 

Søren Tegen Pedersen

 

                                                          /Mads Kamp Hansen 

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2024

 

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede de indkomne ansøgninger og bevilligede følgende tilskud:

  • ‘Naturlaboratoriet’ på BUSTER i naturen 2024 (bilag 7) – 350.000 kr. i 2024
  • Syrian Doc Days 2024 (bilag 19) - 65.000 kr. i 2024
  • Copenhagen Game Night (bilag 21) 100.000 kr. i 2024
  • Fællesskabets EM i Hafnia (bilag 24) - 150.000 kr. i 2024
  • Queer Community Singing Group (bilag 25) - 62.500 kr. i 2024
  • Langbordsmiddag under CPH Cooking (bilag 31) - 97.250 kr. i 2024
  • Så tag mit hjerte (bilag 32) - 30.000 kr. i 2024
  • Kend din by (bilag 36) - 200.000 kr. i 2024
  • ·Øget drifttilskud til GAME Copenhagen Streetmekka (bilag 37) - 1.500.000 kr. i 2024 - 1.500.000 kr. i 2025
  • Coding Pirates Game Jam 2024-2028 (bilag 42) – 40.000 kr. i hvert af årene 2024 - 2027
  • Ordbær to go 2025 (bilag 43) - 470.080 kr. i 2025
  • Bemandede idrætsfaciliteter (bilag 45) - 1.000.000 kr. i hvert af årene 2025 -202

Indstillingens 1. at-punkt blev herefter godkendt med stemmerne 10 for, 0 imod. 1 undlod at stemme.

For: Ø, A, C, F, V og B
Imod: -
Undlader: V

Indstillingens 2. at-punkt blev forkastet med stemmerne 0 for, 11 imod.

For: ingen.

Imod: et samlet udvalg

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

” Venstre mener grundlæggende, at puljen til disponible midler er for stor. Og at en stor del af de projekter, der støttes, generelt ikke er kernevelfærd. Ligesom vi mener det er forkert at dele mange mio. kr. ud til mere eller mindre tilfældige projekter, når vi samtidig har skåret på kernedrift. ”

Bilag

Til top