Forslag til lokalplan Jernbanebyen og kommuneplantillæg med miljørapport, miljøkonsekvensrapport og udbygningsaftale, Vesterbro/Kgs. Enghave

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende forslag til lokalplan Jernbanebyen (bilag 2) med miljørapport (bilag 12) og miljøkonsekvensrapport (bilag 13) med udkast til §25-tilladelse (VVM) (bilag 14) med henblik på udsendelse i offentlig høring i otte uger.
   
   

   Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
   
   

2. at godkende det tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2019 (bilag 2) med miljørapport (bilag 12) og miljøkonsekvensrapport (bilag 13) med udkast til § 25-tilladelse (VVM) (bilag 14) med henblik på udsendelse i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget i otte uger.
3. at tage til efterretning, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale med grundejeren (bilag 10), og at aftalen vil blive forelagt til godkendelse i endelig form ved planforslagenes endelige behandling.
4. at godkende at der udarbejdes budgetnotat til Budget 2025, så der kan reserveres 48,5 mio. kr. i kommunekassen til restfinansiering af gangtunnelen under jernbanen til Enghavevej. Foranalyse for tunnelen forventes færdiggjort medio 2026, så først her kendes prisen på tunnelen og hermed niveauet for Københavns Kommunes medfinansiering, der dermed kan justeres herefter. Budgetnotatet er under forudsætning af, at udbygningsaftalen godkendes ifm. den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Problemstilling

Området blev med Kommuneplan 2019 fastlagt til byudvikling efter ønske fra grundejerne, idet de tilbageværende værksteder i området planlægges flyttet omkring 2026. Området nord for Otto Busses Vej, bortset fra Den Gule By, anvendes fortsat til baneaktiviteter og fastholdes indtil videre til tekniske anlæg. Startredegørelse og anbefalinger til den videre planlægning (bilag 18) blev godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4.  april 2022 og på Økonomiudvalgets møde den 26. april 2022.

Siden vedtagelsen af startredegørelsen har forvaltningerne gennem de sidste to år drøftet og forhandlet udformning af lokalplanforslag med grundejerne. Det fremlagte lokalplanforslag er udarbejdet efter nøje afvejning af hensyn til bl.a. anvendelse, herunder skæve boliger og kommunale funktioner, bevaringsværdige bygninger, begrønning, bebyggelseshøjder, trafikale hensyn og ændringsforslag vedtaget i forbindelse med startredegørelsen (bilag 19).   

Lokalplanforslaget følges af et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2019 og bygger dermed på rammer i Kommuneplan 2019. Såfremt endelig vedtagelse af lokalplanen sker efter vedtagelse af Kommuneplan 2024, skal evt. ændrede rammer i Kommuneplan 2024 indarbejdes, og kommuneplantillægget være et tillæg til Kommuneplan 2024.

Der gennemføres en miljøvurdering af planforslagene og grundejer har ønsket, at der gennemføres en miljøvurderingsproces af det konkrete projekt (VVM).

Tilvejebringelse af skolekapacitet i Jernbanebyen i Vognværkstedet
I forbindelse med startredegørelsen blev det besluttet, at der skulle arbejdes på at placere en ny skole i Jernbanebyen i Vognværkstedet. I startredegørelsen (bilag 18) fremgår det, at DSB forventede at fraflytte bygningen omkring 2025. Skolen skal dække elevoptag fra den kommende byudvikling af Jernbanebyen.

DSB har efterfølgende meldt tilbage, at fraflytning af Vognværkstedet først vil ske på et senere tidspunkt i forbindelse med udvikling af denne del af Jernbanebyen i 2033-2034. Der er ikke opnået enighed om et forventet overdragelsestidspunkt af Vognværkstedet. Forvaltningerne bemærker, at det for placering af skoler i byudviklingsområder i en årrække har været praksis, at der er indgået aftaler om grundkøb inden vedtagelse af lokalplan for områderne, med henblik på at sikre den lovpligtige skolekapacitet affødt af den nye byudvikling. Forvaltningerne vurderer, at der aktuelt ikke er givet tilstrækkelig sikkerhed for, at kommunen kan tilbyde den nødvendige skolekapacitet, som opførelse af forventet ca. 350.000-380.000 m2 etageareal til boliger i Jernbanebyen vil medføre.

Kommunen fortsætter forhandlinger med DSB. Hvis kommunen ikke får sikkerhed for at kunne tilvejebringe det nødvendige skolekapacitetsbehov, kan forvaltningerne ikke anbefale en endelig godkendelse af lokalplanforslaget. Et alternativ kan være, at alene en mindre del af byggemulighederne i lokalplanforslaget gøres byggeretsgivende. De resterende byggemuligheder kan gøres byggeretsgivende i et eller flere tillæg til lokalplanen, når det er muligt for kommunen at sikre den nødvendige skolekapacitet.

Løsning

Jernbanebyen afgrænses af baneterrænet mod nord og Vasbygade mod syd og er internt inddelt i en nordlig og en sydlig del adskilt af Metroens Klargøringscenter (CMC). Dertil udgør boligområdet ’Den Gule By’ sit eget særlige kvarter.

Lokalplanforslaget muliggør ca. 500.000 etagemeter. Herudover muliggøres ca. 29.000 m2 p-huse ved Vasbygade, en ny bygning i Den Gule By og 10 ”skæve boliger” ved Vasbygade. Området planlægges som et blandet byområde med boliger og serviceerhverv, herunder en række kommunale funktioner som skole, daginstitutioner, plejehjem, socialt botilbud, tre fodboldbaner, en offentlig park samt ”skæve boliger”. Den maksimale bygningshøjde er generelt 14-28 m (3-8 etager), og herudover er der 15-20 bygninger med en højde mellem 29 og 40 m. Jernbanebyen er inddelt i fem forskellige kvarterer, som har hver sin arkitektoniske egenart og principper.

Lokalplanområdet er udpeget som kulturmiljø i Kommuneplan 2019, og Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget en del af området som del af det nationale industriminde ’Jernbanen mellem København og Korsør’. Udvikling af området skal derfor ske med respekt for væsentlige eksisterende værdier i bymiljøet. I alt udpeges 26 bygninger, hvor bebyggelsen i Den Gule By og trælager-bygningerne (’Banegaarden’) medregnes som én bygning hver, og flere tekniske anlæg og jernbanespor som bevaringsværdige. Der gives mulighed for ombygning af disse i forskellig grad.

Håndtering af støj fra CMC midt i området, Banedanmarks og DSB’s aktiviteter i den nordlige og vestlige del af området samt trafikstøj fra Vasbygade medfører, at der i lokalplanen stilles krav om etablering af støjskærme. Der skal etableres en støjskærm omkring størstedelen af CMC med en højde på 4-8 m og ved Banedanmarks og DSB’s aktiviteter med en højde på omkring 4 m. Langs Vasbygade udgør bebyggelsen støjskærm for det bagvedliggende område, og der stilles krav om støjskærme mellem bygningerne. Lokalplanen fastlægger forskellige grader af transparens for skærmene, samt at der skal være facadebeplantning langs dem (se illustrationer af støjskærme på s. 17, 18 og 27 i lokalplanens redegørelse (bilag 2). Lokalplanen muliggør tre boldbaner, hvorfra der vil være en overskridelse af de vejledende støjgrænseværdier for nærliggende boliger. Det kan derfor blive nødvendigt at sætte støjisolerende vinduer i nye boliger ved boldbanerne samt at afskærme opholdsarealer til boligerne.

Området er i dag trafikalt set utilstrækkeligt forbundet med den omgivende by og de nærliggende stationer i forhold til den ønskede udvikling af området. Med startredegørelsen blev der peget på, at der med lokalplanlægningen forudsættes, at forbindelserne forbedres. Lokalplanforslaget muliggør etablering af en kommende stibro over baneterrænet til Ingerslevsgade, en udvidelse af den eksisterende stitunnel til Enghavevej, stibro over CMC samt stibro til Dybbølsbro. Forbindelserne over Vasbygade forbedres gennem signalregulerede kryds. På baggrund af ændringsforslag i forbindelse med startredegørelsen er yderligere forbindelser undersøgt. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer ikke, at det er muligt at anlægge en bro over Vasbygade med landing ved H.C. Ørstedsværket grundet komplicerede ledningsforhold under og over jorden. Endvidere vurderes bro- eller tunnelløsning til KAB-Huset ved Enghavevej ikke at være hensigtsmæssig, da der ikke er tilstrækkeligt areal til etablering af ramper, og fordi en tunnel er for kompliceret og omkostningstung. Der henvises til afsnit om udbygningsaftale for præcisering af hvilke anlæg, der er indeholdt i denne. Øvrige anlæg er ikke finansieret.

Byliv
Jernbanebyen indrettes som et delvist bilfrit byområde, hvor parkeringsanlæg placeres i udkanten af området, og kørsel på de interne gader begrænses til primært at være servicekørsel. Dette giver mulighed for, at flere af de interne gader kan indrettes som lege- opholdsgader og som gågader med plads til byliv. Der fastlægges desuden en række byrum og grønne områder. Nogle af byrummene i planen ligger langs passager og ved boldbaner og lægger således op til en mere støjende og aktiv anvendelse end andre byrum, som kan indrettes til mere stille aktiviteter og ro. Der stilles krav om publikumsorienterede serviceerhverv (butikker, cafeer og lignende) udvalgte steder ved de centrale pladser og strækninger, så bylivet her understøttes. Stueetager i p-huse langs Vasbygade kan anvendes til serviceerhverv, herunder detailhandel i det østligste p-hus. I det vestligste p-hus er en del af stueetagen reserveret til teknisk anlæg, så det er muligt at etablere energicentral i dette. Syd for CMC fastlægges det gamle Toldkammer (Spor 10) til kulturelle, idrætsmæssige og tekniske formål, så bygningen kan rumme udadvendte aktiviteter. 

Bynatur
Der er registreret ca. 500 eksisterende træer, der lever op til kriterierne for bevaringsværdige træer. Lokalplanforslaget forudsætter, at ca. 250 af disse fældes for at muliggøre veje, boldbaner og ny bebyggelse. Ca. 250 udpeges som bevaringsværdige i lokalplanen, som også fastlægger, at der skal plantes ca. 1550 nye træer i området. Grundejerne forventer herudover at bevare ca. 70 eksisterende træer, der dog ikke lever op til kriterierne for at blive udpeget som bevaringsværdige. Mindst 60 % af de nye træer i den sydlige del og mindst 70 % af de nye træer i den nordlige del af området skal være hjemmehørende og frugtbærende arter.

I Kommuneplan 2019 er det fastlagt, at der i Jernbanebyen skal etableres en grøn struktur i størrelsesordenen 9-12 ha. Den grønne struktur i lokalplanforslaget udgør ca. 10 ha. Træer og anden beplantning i vævet samt i gårdrum er ikke medregnet, mens boldbanerne er medregnet. I lokalplanforslaget udgør den offentlige park, ”Lokomotivskoven”, 2,2 ha og det private, parklignende friareal, ”Vasby Have”, 1 ha i overensstemmelse med vedtaget ændringsforslag til startredegørelsen.

Med startredegørelsen blev vedtaget ændringsforslag om, at gaderne i gennemsnit skal være 20 % begrønnede. Grundejerne har redegjort for, at dette er overholdt i lokalplanforslaget. Nogle gader har en højere andel af grønt og nogle en lavere, idet nogle veje i højere grad skal håndtere renovation, brand, cykelparkering og have ledninger under jorden, som generelt udfordrer omfanget af træer og begrønning i vejarealer.

Bæredygtighed
Der er i lokalplanprocessen gjort brug af bæredygtighedsværktøjet som dialogværktøj. Bæredygtighedsværktøjet består af 26 konkrete initiativer om bæredygtighed udledt fra Københavns Kommunes planer og strategier, der relaterer sig til lokalplanarbejdet. Bilag 7 indeholder et skema med alle 26 initiativer, hvoraf de fem anvendte initiativer er krydset af, suppleret med en beskrivelse af, hvordan initiativerne er indarbejdet i projektet. Derudover arbejder bygherre bl.a. med at reducere energiforbrug gennem materialevalg og er i dialog med HOFOR om at placere en varmepumpe i et af p-husene ved Vasbygade. Bygherre forventer at certificere byområdet til minimum DGNB Guld eller Platin.

Kunst i lokalplaner
Bygherre har oplyst, at der forventes at blive implementeret kunst i Jernbanebyen, hvor det kan understøtte og forstærke det samlede kulturmiljø. Dette kan fx ske gennem levn fra togdriften og kulturhistoriske spor og ved skulpturelle elementer i byrum, historiske elementer i facader eller gennem byrumsinventar, der fremhæver en farvetone fra de eksisterende bygninger.

Almene boliger
Da skoledistriktet har under 30 % almene boliger, og lokalplanen muliggør omdannelse fra erhvervsformål til boligformål, stilles krav om minimum 25 % almene boliger, jf. Kommuneplan 2019. De almene boliger skal placeres indenfor udpegede byggefelter mhp. at sikre en jævn og ligelig placering i området. Det forventes, at der opføres et bredt udsnit af almene boligtyper, herunder ungdomsboliger. Vurderingen uddybes i bilag 5. Udgifterne til Landsbyggefonden forbundet med lokalplanen indgår i de disponerede udgifter i opgørelsen over restbudget af midler til Landsbyggefonden, der indgik i Juniindstillingen (ØU 4. juni 2024).

Parkering
Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som byudviklingsområde, hvor der er mulighed for at fastsætte parkeringsnormen efter et konkret skøn. Med startredegørelsen blev vedtaget et ændringsforslag om at reducere parkeringsnormen i Kommuneplan 2019 med højst 20 % for erhverv og mindst 20 % for boliger. Dette er indarbejdet i lokalplanforslaget som en reduktion på 20 % for alle funktioner. Det svarer til, at der bliver etableret ca. 1.500 bilparkeringspladser, som primært skal placeres i p-kældre og p-huse. Handicapparkering kan dog placeres på terræn. Mindst 5 % af pladserne til boliger og kontorer skal være til el-delebiler, og mindst 20 % af de øvrige pladser skal være reserveret til andre elbiler.

Eksisterende lovlige parkeringspladser kan fastholdes og evt. omplaceres i p-kælder. Genetablerede p-pladser indgår ikke i lokalplanens parkeringsnorm. Samlet er der i dag omkring 1.000 parkeringspladser på terræn i lokalplanområdet. Grundejerne forventer at genetablere ca. 100 pladser til Lokomotivværkstedet og ca. 50 pladser til Toldkammeret i p-kælder. Herudover kan 10 af de eksisterende pladser på terræn i Den Gule By flyttes internt i området, fordi det er nødvendigt at lukke udkørsel til Otto Busses Vej for renovationsbiler ved tunnelen, så de i stedet skal vende i Den Gule By på det areal, hvor der i dag er parkeringspladser (bilag 4).

I forhold til krav om parkering til cykler stiller Kommuneplan 2019 krav om fire p-pladser pr. 100 m2 etageareal boliger og butikker, tre pladser pr. 100 m2 etageareal erhverv, 2,5 pladser pr. 100 m2 daginstitution og 1 plads pr. 2 elever og ansatte for grundskoler. Dette svarer til ca. 16.500 cykelparkeringspladser.

Kommuneplan og kommuneplantillæg
I Kommuneplan 2019 er kommuneplantillæggets område udlagt som syv kommuneplanrammer. Tre til boliger og serviceerhverv, tre til tekniske anlæg og en til serviceerhverv. Jernbanebyen er byudviklingsområde og byomdannelsesområde. Ifølge kommuneplanen ønskes en bebyggelsesprocent på 100 i den nordlige del og 150-175 i den sydlige del.

Kommuneplantillægget består af otte kommuneplanrammer. Den nordligste til bolig og serviceerhverv udlægges med maksimal bebyggelsesprocent på 100. De to sydligste til bolig og serviceerhverv udlægges med maksimale bebyggelsesprocenter på 185 og 135. Byggemuligheden i lokalplanen giver, hvad der svarer til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 175 for disse to rammer. Den maksimale bygningshøjde er 25 m, og der gives mulighed for flere bygninger på op til 40 m i lokalplanen. Der udlægges en ny kommuneplanramme til offentlige formål mod Vasbygade, hvor der kan etableres boliger og institution til særlige formål forbeholdt udsatte grupper.

Der udlægges et nyt bydelscenter for detailhandel i en del af det sydlige område og en del af det nordlige område. Det maksimale butiksareal fastlægges til 13.500 m2 butiksareal og den maksimale butiksstørrelse til 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Det eksisterende lokalcenter Sydhavn Station udvides på tværs af Enghavevej til den vestlige del af Jernbanebyen, så der også her kan etableres butikker. Lokalcenterets maksimale butiksareal på 3.000 m2 samt den maksimale butiksstørrelse på 1.200 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarebutikker fastholdes.

Økonomiforvaltningen har den 2. august til den 30. august 2021 samt den 12. maj til den 24. juni 2022 holdt forudgående offentlighed for kommuneplanlægningen for at indkalde idéer og forslag. Økonomiforvaltningen modtog 120 høringssvar til den første høring og 9 høringssvar til anden høring (bilag 9), som er behandlet i to hvidbøger (bilag 8).

Borgerinddragelse
Der er foretaget indledende høring i forbindelse med udarbejdelsen af startredegørelsen, herunder af Vesterbro Lokaludvalg, der vil blive hørt igen, når forslaget sendes i offentlig høring (bilag 16).

Forvaltningerne har løbende dialog med Vesterbro Lokaludvalg om planlægningen.

I Budget 2023 blev afsat 1,5 mio. kr. til udvidet borgerdialog (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å). Der har været gennemført en proces i dialog med Vesterbro Lokaludvalg, og der har været afholdt en lang række aktiviteter, som er samlet i en rapport med anbefalinger til planlægningen. Forrest i rapporten fremgår et skema, der redegør for, hvordan anbefalingerne indgår i lokalplanen (bilag 17).

Miljøvurdering
Der er i henhold til miljøvurderingsloven udarbejdet en miljørapport tilknyttet lokalplanen og kommuneplantillægget og en miljøkonsekvensrapport for det konkrete projekt (VVM). De fleste miljøfaktorer, som bliver vurderet, er ens. Forskellen er, at miljøkonsekvensrapporten inkluderer miljøpåvirkninger i anlægsfasen for alle de vurderede miljøfaktorer, mens anlæg kun vurderes for klima og trafik i miljørapporten.

Miljøvurdering af planerne
Miljørapporten (bilag 12) viser bl.a., at der vil være en væsentlig påvirkning af områdets byarkitektoniske værdi, visuel påvirkning, kulturmiljø og for nogle af de bevaringsværdige bygninger, da udviklingen af området vil ændre områdets funktion og udtryk på trods af, at en stor del af de eksisterende bygninger og karaktergivende elementer bevares. Med realisering af planen kan disse påvirkninger ikke undgås.

Påvirkningen af biodiversiteten vurderes at være fra ingen/ubetydelig til væsentlig, afhængig af delområde. Der er en fredet orkideart, som skal beskyttes mod en væsentlig påvirkning. Varmeø-effekten i området i dag skyldes bl.a. de sorte tagflader på bygninger og store befæstede arealer. Det planlagte øgede antal træer og mulighed for grønne tage vil have en positiv effekt på varmeø-effekten, mens befæstede og bebyggede arealer og de sorte tagflader på bevaringsværdige bygninger fortsat vil have en negativ effekt. Samlet vurderes, at den nuværende varmeø-effekt ikke ændres.

Det vurderes, at den tunge trafik på Vasbygade vil stige med ca. 30 % i anlægsfasen i den travleste periode. Den trafikale påvirkning, når planen er realiseret, vurderes at være middel/moderat. Den største påvirkning vil være på Vasbygade, hvor biltrafik fra byudviklingen vil udgøre ca. 17 % af trafikken på et i forvejen stærkt trafikeret vejnet. Ca. 40 % af cykelturene går igennem tunnelen til Enghavevej, og en ombygning af denne er derfor nødvendig for en sikker trafikafvikling. Samlet set vil påvirkningen på trafiksikkerheden være lille.

Det vurderes, at etableringen af Jernbanebyen vil medføre en væsentlig klimapåvirkning i bygge-/etableringsfasen, som stammer fra udledning af drivhusgasser fra materialeforbruget i anlægsfasen. Når planen er realiseret, er udledningen vurderet til at være lille.

Miljørapporten vil blive sendt i høring sammen med planforslagene.

Miljøkonsekvensrapport for det konkrete projekt (VVM)
Bygherre har derudover fået udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet (VVM), som sammen med Teknik- og Miljøforvaltningens udkast til VVM-tilladelse (bilag 13 og 14) vil blive sendt i høring sammen med planforslagene.

Samtidig med offentliggørelse af et udkast til § 25-tilladelse, offentliggøres et udkast til udledningstilladelse, som erstatter § 25-tilladelsen, for så vidt angår udledning til recipient (havnen) (bilag 15).

De miljømæssige konsekvenser ved både anlægs- og driftsfasen for det samlede byggeri i Jernbanebyen er gennemgået, graden af de forskellige påvirkninger er vurderet, og der er de fleste steder indarbejdet forskellige former for afværgeforanstaltninger. De væsentlige forhold er nævnt ovenfor under miljøvurderingen.

Nogle forhold reguleres efterfølgende i tilladelser på de enkelte områder, men der er stillet en række vilkår i VVM-tilladelsen, som fx skal sikre, at der ikke tillades belastet vand til vandmiljøet, at den fredede orkidéart skovhullæbe beskyttes, at der laves en plan for håndtering af grundvand i anlægsfasen, og at grænseværdier for korterevarende bygningsskadelige vibrationer overholdes.

Politisk handlerum
Det kan besluttes,

• at ændre omfanget af og placering af byggeriet samt den ydre udformning af bygningerne og indretningen af udearealer, herunder beplantning.
• at til- eller fravælge bygninger, der foreslås fastlagt som bevaringsværdige, samt justere ændringsmuligheder af disse.
• at omfang af almene boliger skal beregnes af boligareal inkl. plejehjem, jf. administrationsgrundlag for almenboligkravet i lokalplaner, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 2. maj 2024. Dette vil betyde, at der skal etableres yderligere etageareal til almene boliger. Pt. er omfang af almene boliger i Jernbanebyen beregnet af boligareal ekskl. plejehjem. Denne fremgangsmåde følger Borgerrepræsentationens beslutning 2. maj 2024 om, at nyt administrationsgrundlag først skal anvendes i nye sager, der ikke tidligere har været politisk behandlet.

Det bemærkes, at ændringer af lokalplanen kan medføre, at udbygningsaftalen skal genforhandles med grundejerne.

Økonomi

Udbygningsaftale
På grundejers anmodning er der udarbejdet et udkast til frivillig udbygningsaftale i henhold til planlovens § 21 b (bilag 10). Grundejer har med aftalen tilbudt at bidrage med op til 300 mio. kr. til infrastrukturanlæg i området. Det fremgår af aftalen, at grundejer ombygger fem vejkryds ved Otto Busses Vej/Carsten Niebuhrs Gade, langs Vasbygade og ved Enghavevej/Gl. Vasbygade samt etablerer trærække langs Vasbygade (i alt ca. 57,25 mio. kr.), anlægger en stibro over metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter (ca. 73,75 mio. kr. inkl. risikotillæg på 50 %), afholder udgifter til foranalyse af ny/udvidet tunnel under jernbanen til Enghavevej (2,5 mio. kr.), og at restbeløbet på ca. 126,5 mio. kr. reserveres til en ny/udvidet tunnel til Enghavevej. Grundejerne bidrager alene med de sidste 40 mio. kr., hvis Københavns Kommunes medfinansiering til tunnelen overstiger 35 mio. kr.

En ny/udvidet tunnel under jernbanen til Enghavevej er estimeret til i alt 215 mio. kr. inkl. risikotillæg på 50 % ved en basismodel med en bredde på 6,8 m og en loftshøjde på 2,6 m. Tunnelen vil i givet fald skulle anlægges af Københavns Kommune og forventes at forudsætte yderligere privat eller kommunal medfinansiering på ca. 88,5 mio. kr. Hvis Københavns Kommunes medfinansiering overstiger 35 mio. kr., ønsker grundejerne at bidrage med yderligere finansiering på op til 40 mio. kr. til dækning af (del af) det beløb, som overstiger 35 mio. kr. ved en basismodel. Prisændringer til vejkryds og stibro kan påvirke restbeløbet til tunnelen i begge retninger. Såfremt tunnelen fordyres væsentligt, skal grundejerne og kommunen genforhandle aftalen. Tunnelen er afgørende for udviklingen af området og for at skabe en sikker skolevej til den kommende skole i Jernbanebyen. Hvis der er politisk ønske om en tunnel med den af Teknik- og Miljøforvaltningen anbefalede bredde på 8 m eller en loftshøjde på 3 m, kan der forventes yderligere kommunal medfinansiering. Endvidere skal tilpasning af Enghavevej finansieres af Københavns Kommune.

Medfinansieringen skal tilvejebringes inden 2030, og hvis dette ikke sker, skal parterne gå i dialog om, hvordan restbeløbet i stedet kan anvendes til andre infrastrukturanlæg til gavn for kommende beboere og brugere i området. 

Det bemærkes, at prisestimaterne er forbundet med stor usikkerhed, og at anlæg af tunnel er et kompliceret anlægsprojekt, hvor der kan opstå uforudsete fordyrende komplikationer undervejs. Prisen på 215 mio. kr. for tunnelen indeholder dog risikotillæg på 50 %. Evt. øgede anlægsudgifter i løbet af anlægsprocessen skal afholdes af kommunen. Hvis udbygningsaftalen vedtages, afsættes der 323.000 kr. i årlig afledt drift af de ombyggede vejkryds og nye træer langs Vasbygade. Beløbet indarbejdes i en kommende budgetindstilling i en pulje under Økonomiudvalget. Midlerne udmøntes, når Teknik- og Miljøforvaltningen overtager driften, efter at anlæggene er gennemført og ibrugtaget.

Der henvises til bilag 11 for Notat om udbygningsaftalen.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt planforslagene, sender forvaltningerne planforslagene og miljørapporter samt udkast til §25-tilladelse i høring i otte uger (ekskl. juli måned). Der vil blive afholdt borgerdialog og -møder i forbindelse med høringen. På baggrund af resultatet af høringen, vil forvaltningerne udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene og meddelelse af §25-tilladelsen. Indstillingen forventes forelagt Borgerrepræsentationen primo 2025.

                   Søren Hartmann Hede                                   Søren Wille