Plan for Faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole (Børne- og ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)

Se alle bilag

Plan for Faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole (Børne- og ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. august 2006

J.nr. ØU 323/2006

6. Plan for Faglighed for alle mv. i den københavnske folkeskole (Børne- og ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget,

at initiativerne i Faglighed for alle godkendes og indgår i drøftelserne vedrørende budget 2007

at det godkendes, at specialskoler og Københavns Kommunes Ungdomsskole inddrages i Faglighed for alle, hvor disse skoler løser opgaver parallelt med normalskolerne

at det godkendes, at det i det videre arbejde med Faglighed for alle på dagtilbuds-, fritids- og klubområdet lægges øget vægt på det "legende barn", og at dette sker med udgangspunkt i de overordnede principper i Faglighed for alle om trivsel og livsglæde for børn og unge

at det godkendes, at behovet for renovering af kommunens skoler indgår i drøftelserne vedrørende budget 2007 og de kommende år

at det godkendes, at behovet for en plan vedrørende udbygningsbehovet på dagtilbuds- og folkeskoleområdet indgår i de kommende års helhedsplanlægning for byområderne

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2006

Khaled Mustapha (Ø) stillede følgende ændringsforslag til indstillingens første "at":

"at Københavns Kommune har en lighedsorienteret skole og dermed skal de elitære projekter som flagskibe, fagolympiader og en særlig naturfagssatsning for de dygtigste elever opgives, at Københavns Kommune styrker det lokale demokrati ved at give mere indflydelse til skolebestyrelserne, personalet og eleverne og dermed skal de centralistiske planer om indførelse af kontraktledelse og åremålsansættelse opgives, at Københavns Kommune udvikler en lokal evalueringsstruktur uden et centralistisk og stigmatiserende sigte, og dermed skal sprogtest af alle fem-årige opgives, at Københavns Kommune anerkender, at alle børn er lige uanset etnicitet og at alle børn har ret til et frirum til at udfolde sig i, og dermed skal heldagsskoler opgives."

Forslagene blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

	For	Imod	Undlod
Jan Andreasen, A		X
Jette Bergenholz Bautrup, A		X
Jesper Christensen, A
Lars Rasmussen, A
Kasper Johansen, B		X
Majbritt Mamsen, C		X
Bo Asmus Kjeldgaard, F		X
Ninna Thomsen, F		X
Louise Frevert, O
Pia Allerslev, V		X
Khaled Mustapha, Ø	X
RESULTAT	1	7

Indstillingens første og andet "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

	For	Imod	Undlod
Jan Andreasen, A	X
Jette Bergenholz Bautrup, A	X
Jesper Christensen, A
Lars Rasmussen, A
Kasper Johansen, B	X
Majbritt Mamsen, C	X
Bo Asmus Kjeldgaard, F	X
Ninna Thomsen, F	X
Louise Frevert, O
Pia Allerslev, V	X
Khaled Mustapha, Ø			X
RESULTAT	7		1

Indstillingens tredje til femte "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

	For	Imod	Undlod
Jan Andreasen, A	X
Jette Bergenholz Bautrup, A	X
Jesper Christensen, A
Lars Rasmussen, A
Kasper Johansen, B	X
Majbritt Mamsen, C	X
Bo Asmus Kjeldgaard, F	X
Ninna Thomsen, F	X
Louise Frevert, O
Pia Allerslev, V	X
Khaled Mustapha, Ø	X
RESULTAT	8

Khaled Mustapha (Ø) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten er kede af, at forligspartierne fastholder deres støtte til flagskibe, fagolympiader, naturfagssatsning for de dygtigste elever, indførelse af kontraktledelse, åremålsansættelse, målstyringskoncept, sprogtest af alle fem-årige og forsøg med heldagsskoler, da alle disse tiltag blandt andet vil skabe en negativ deling af de københavnske skoler i A, B og C skoler. Nogle af disse tiltag såsom sprogtest af alle fem-årige og oprettelse af heldagsskoler vil være med til at stigmatisere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Alle disse tiltag vil Enhedslisten under ingen omstændigheder støtte op omkring. Men der er dog trods alt positive tiltag såsom styrkelse af forældresamarbejdet, efteruddannelse af lærere og pædagoger, sund mad og andre tiltag, som vi naturligvis kan støtte i forbindelse med budget 2007. Da vi ikke kan stemme for hele pakken FFA, vil vi i dag stemme blankt til første og andet "at"."

RESUME

Den københavnske folkeskole står over for væsentlige udfordringer i form af svage faglige resultater, etnisk og socialt opdelte skoler samt nedslidte skolebygninger mange steder i byen.

Disse udfordringer skal imødegås gennem et løft af kommunens skoler, således at de københavnske folkeskoler bliver blandt landets bedste. Det foreslås derfor, at der igangsættes en samlet pakke af initiativer for folkeskolen. Initiativerne har til formål at genskabe forældrenes tillid til, at folkeskolen kan give deres børn de nødvendige faglige og sociale kompetencer i et trygt miljø.

Initiativerne understøttes af, at der med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen er skabt grundlag for trivsel, kvalitet og læring i børns liv. Børnenes og de unges udbytte af dagtilbud og sko le kan hæves, når samarbejdsfladerne mellem dagtilbud og skoler udbygges, og rammerne forbedres. De samlede forslag skal bidrage til en høj kvalitet i alle led med fokus på en tidlig indsats overfor udsatte børn og høj faglighed i folkeskolen.

Faglighed for alle er opdelt i følgende tolv indsatsområder:

· En styrket indsats i dagtilbud

· Trygge børn

· Styrket faglighed – også for de stærke børn

· Udsatte børn

· Skole-hjem samarbejde

· Sunde børn

· Demokratisk dannelse

· Skoleledelse

· Folkeskolens integrationsindsats

· Forsøg med heldagsskoler

· Renovering

· Udbygningsbehov (Børneplan II)

Den 26. april 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende fællesindstillingen fra Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vedrørende Faglighed for alle til høring hos skolebestyrelser, forældrebestyrelser, institutionsbestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fællespædagogiske råd, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Det centrale Forældreforum, Skole og Samfund, Københavns Forældreorganisation, Frie Grundskolers fællesråd, private skoler i Københavns Kommune, KLF, LFS, PMF, BUPL, paraplyorganisationerne for de selvejende institutioner, Københavns Fælleselevråd, Miljø- og Teknikudvalget, Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. De høringsberettigede parter blev bedt om at prioritere det, som de fandt, var de væsentligste elementer i Faglighed for alle (FFA).

Der er indsendt 160 høringssvar. Høringssvarene vidner om stort engagement og interesse for udviklingen af dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Høringssvarene vil blive inddraget i det videre arbejde med FFA.

Det gælder generelt for de indkomne høringssvar, at der er stor tilfredshed med, at de r er fremlagt et samlet bud på, hvordan først og fremmest skolerne kan styrkes. Der er ikke mindst glæde over, at det har været muligt at skabe bred politisk opbakning bag forslagene. Det understreges imidlertid, at det er en helt nødvendig forudsætning, at der følger de fornødne ressourcer med forslagene.

Samtidig er der også en vis utryghed ved, hvor finansieringen af FFA skal komme fra, og især om pengene skal hentes hos dag- og fritidstilbudene. Også den omstændighed at oplægget kun i mindre grad omhandler dag- og ikke mindst fritidstilbudene bliver problematiseret i nogle af høringssvarerne. Det samme gør, at specialskoler og Københavns Kommunes Ungdomsskole ikke optræder særskilt i FFA. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil anbefale, at specialskolerne og Københavns Kommunes Ungdomsskole kommer til at indgå i FFA.

Det foreslås endvidere, at det videre arbejde på dagtilbuds-, fritids- og klubområdet sker med udgangspunkt i de overordnede principper i Faglighed for alle om trivsel og livsglæde for børn og unge.

Høringssvarene viser, at skolerne og de organisationer, som beskæftiger sig med skolerne, helt overvejende er positive overfor FFA. Blandt nogle af daginstitutionerne, fritidshjemmene og klubberne, og de organisationer, som beskæftiger sig med daginstitutionerne, fritidshjemmene og klubberne, er der skepsis at spore over, hvilke konsekvenser, som FFA vil kunne få for dag- og fritidstilbudene. Bekymringen vedrører især, om disse tilbud fremover skal virke som en slags støttefunktion til folkeskolen, hvor der kommer stor fokus på læring på bekostning af børnenes mulighed for leg.

De 160 høringssvar er kommenteret i skematisk form og vedlagt indstillingen for at give et bedre overblik over de mange høringssvar.

Når budget 2007 er vedtaget agter Børne- og Ungdomsforvaltningen løbende at fremlægge forslag til udmøntning af delelementerne i FFA. Samtidig vil der løbende blive givet en orientering om fremdriften i FFA i udvalgene.

I forbindelse med implementeringen af FFA vil relevante parter blive inddraget gennem samarbejde og dialog.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den københavnske folkeskole står over for væsentlige udfordringer i form af svage faglige resultater, etnisk og socialt opdelte skoler samt nedslidte skolebygninger mange steder i byen.

Initiativerne understøttes af, at der med etableringen af Børne- og Ungdomsforvaltningen er skabt grundlag for trivsel, kvalitet og læring i børns liv. Børnenes og de unges udbytte af dagtilbud og skole kan hæves, når samarbejdsfladerne mellem dagtilbud og skoler udbygges, og rammerne forbedres. De samlede forslag skal bidrage til en høj kvalitet i alle led med fokus på en tidlig indsats overfor udsatte børn og høj faglighed i folkeskolen.

Den 26. april 2006 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende fællesindstillingen fra Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vedrørende FFA til høring hos relevante parter. Der er i alt kommet 160 høringssvar.

I Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for 2007 indgår på udvalgets ønskeliste i alt 178 mio. kr. (2006 pl) vedrørende FFA.

Generelt

Børne- og Ungdomsudvalget bad i sit høringsbrev de høringsberettigede parter om at prioritere de elementer i FFA, som de fandt væsentligst. De parter, som primært beskæftiger sig med dag- og fritidstilbud, har i overvejende grad fokuseret på disse områder i deres høringssvar, hvorimod de parter, som primært beskæftiger sig med skoleområdet, i meget stort omfang har undladt at prioritere mellem de forskellige forslag; ikke mindst ud fra devisen om, at forslagene samlet set virker fornuftige.

Høringssvarene giver et billede af, at der generelt er stor tilfredshed med, at der er fremlagt et samlet bud på, hvordan først og fremmest skolerne i København kan styrkes. Der er ikke mindst glæde over, at det har været muligt at skabe bred politisk opbakning bag forslagene. Det understreges imidlertid igen og igen, at det er en helt nødvendig forudsætning, at der følger de fornødne ressourcer med forslagene, hvis de skal have mulighed for at blive realiseret. Der er stor opbakning til, at skolerne skal sikres ro til at gennemføre FFA. Det er et løfte om ro, som andre institutionstyper, eksempelvis daginstitutioner, giver udtryk for, at de også gerne ser på deres områder.

Høringssvarene viser, at skolerne og de organisationer, som beskæftiger sig skolerne, helt overvejende er positive overfor FFA. Blandt nogle af daginstitutionerne, fritidshjemmene og klubber, og de organisationer, som beskæftiger sig med daginstitutionerne, fritidshjemmene og klubber, er der skepsis at spore. Ikke over at der er lagt op til en styrkelse af skolerne, men over hvilke konsekvenser, som FFA vil kunne få for dag- og fritidstilbudene. Bekymringen vedrører især, om disse tilbud fremover skal virke som en slags støttefunktion til folkeskolen, hvor der kommer stor fokus på læring på bekostning af børnenes mulighed for leg. Samtidig er der også en vis utryghed ved, hvor finansieringen af FFA skal komme fra, og især om pengene skal hentes hos dag- og fritidstilbudene. Også den omstændighed at oplægget kun i mindre grad omhandler dag- og ikke mindst fritidstilbudene bliver problematiseret i nogle af høringssvarene.

Der lægges i en del af høringssvarene vægt på, at de relevante parter omkring institutionerne bliver inddraget, når den konkrete udmøntning af FFA skal finde sted.

De indkomne høringssvar vidner om stort engagement og interesse for udviklingen af dagtilbud, fritidstilbud og skoler. De mange overvejelser, positive og negative tilkendegivelser samt konkrete forslag, som fremgår af høringssvarene, vil blive inddraget i det videre arbejde med FFA. Inden for hvert enkelt indsatsområde vil det derfor blive overvejet, hvorledes der kan foregå samarbejde og dialog mellem de involverede parter.

Flere høringssvar kritiserer, at FFA er et projekt, der er skabt "ovenfra" uden inddragelse af den faglige ekspertise, som lærere og pædagoger er i besiddelse af. I forbindelse med implementeringen af FFA vil de relevante parter som nævnt blive inddraget gennem samarbejde og dialog.

Flere specialskoler har meldt tilbage, at de savner deres skoletype i oplægget. En afdeling af ungdomsskolen har svaret, at ungdomsskolerne med fordel kan spille en rolle i det videre arbejde med FFA. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler, at der hvor specialskoler og Københavns Kommunes Ungdomsskole løser opgaver parallelt med normalskolerne inddrages de i FFA. Børne- og Ungdomsforvaltningen har aftalt møde med specialskolerne medio august 2006. På dette møde vil det kunne drøftes, på hvilke områder specialskolerne vil kunne indgå i FFA. En tilsvarende drøftelse skal det være mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole.

På baggrund af de indkomne høringssvar stiller forvaltningerne forslag om, at specialskoler og Københavns Kommunes Ungdomsskole inddrages i Faglighed for alle, hvor disse skoler løser opgaver parallelt med normalskolerne.

Nedenfor er en kort gennemgang af de enkelte indsatsområder i Faglighed for alle og en opsamling på høringssvarene. For en uddybning henvises til bilagene.

En styrket indsats i dagtilbud

Dagtilbuddene er afgørende for børnenes livschancer og for deres videre dannelse og udvikling. Med henblik på at kvaliteten i dagtilbuddene hæves og at sikre, at København er kendt som en by, hvor børnenes vilkår og trivsel er i top, satses der på at sikre, at udviklingen for 0-6 års gruppen dagsordenssættes samtidig med forbedringerne af folkeskolen.

Konkrete initiativer

· Mønsterbrydning og effekt i det pædagogiske arbejde

· Forstærket indsats vedr. børns udvikling, læring og de pædagogiske læreplaner

· Kost og bevægelse.

Opsamling på høringssvarene

Der udtrykkes generelt tilfredshed med, at dagtilbuddene indtænkes i FFA, da der er opbakning til en tidlig indsats. Der er dog en vis bekymring for, om dagtilbuddene skal blive en slags "forskole", og at leg ses som sekundært i forhold til læring. I nogle høringssvar gøres opmærksom på, at det fremgår af forliget, at "det lærende barn også er det legende barn" i stedet for , at "det legende barn også er det lærende barn". Samtidig problematiseres de stigende krav om dokumentation og skriftliggørelse, som institutionerne oplever tager tid fra de voksnes kontakt med børnene. Der er stor opbakning til tankerne bag bedre kost og mere bevægelse.

Forvaltningerne foreslår, at der i det videre arbejde med Faglighed for alle på dagtilbuds-, fritids- og klubområdet lægges øget vægt på "det legende barn", og at dette sker med udgangspunkt i de overordnede principper i Faglighed for alle om trivsel og livsglæde for børn og unge og arbejdet med værdierne: selvværd, selvstændighed, hensyntagen til andre og tolerance. Arbejdet hermed skal konkretiseres yderligere i samarbejde med de involverede parter. Det videre arbejde vil således være i tråd med principper, visioner og målsætninger for dannelsen af den samlede Børne- og Ungdomsforvaltning . Hermed sikres det, at den udvikling, der er igangsat med Faglighed for alle, suppleres af initiativer på de øvrige ressortområder inden for den samlede Børne- og Ungdomsforvaltning, således at det bliver muligt at realisere visionerne om større helhed og sammenhæng i opgaveløsningen.

Trygge børn

Det forventes, at skolen reagerer konsekvent og omgående på voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd, og skolen må kunne forvente fuld opbakning til arbejdet med at fastholde forældrene på deres opdragelsesansvar.

Ansvaret for at skabe tryghed på skolen påhviler den enkeltes skoles bestyrelse, ledelse og ansatte, og der skal være stor frihed til at finde lokale løsninger. Dog skal skolens tryghedsplan som minimum indeholde skolens værdinormer og skolens opfølgning på voldeli g, krænkende eller forstyrrende adfærd. Planen skal fremgå af skolens hjemmeside.

Konkrete initiativer

· Tryghedsundersøgelse

· Udrulning af konflikthåndteringsprogrammet

· Klasseledelse

· Gårdvagtteams.

Overordnet opsamling på høringssvarene

Der er meget stor opbakning til elementerne vedrørende trygge børn. Det gælder ikke mindst forslagene om en udrulning af konflikthåndteringsprogrammet og opgradering af gårdvagterne samt, at det i FFA slås fast, at forældrene har et opdragelsesansvar.

Styrket faglighed – også for de stærke børn

Med den københavnske PISA-undersøgelse i 2004 blev der sat fokus på kvalitetssikring, evalueringskultur og kompetenceløft til ledere og lærere.

Målsætningen er at styrke de tre elementer yderligere. Hertil kommer, at PISA-opfølgningens fokus på de 25 pct. svageste børn skal udvides med initiativer, der retter sig mod de ressourcestærke børn i folkeskolen. Denne indsats skal ikke indskrænkes til særlige projekter, men skal indgå i det daglige arbejde.

Konkrete initiativer

· Overgange fra dagtilbud til skole og fritidstilbud

· Præstationsgabet skal lukkes

· Skoleevaluering

· Tid til evalueringsvejlederne

· En københavnsk læsepolitik

· Virtuelle undervisningsmidler

· Flagskibe

· Fag-olympiader

· Naturfaglig satsning

· Skolekonsulent med fokus på udfordring af de stærke elever.

Opsamling på høringssvarene

Forslagene om styrket faglighed modtages generelt positivt. Det gælder i høj grad ambitionen om at lukke præstationsgabet mellem danske og tosprogede børn. Også udarbejdelsen af en egentlig læsepolitik vægtes højt. Det samme gælder fokusering på overgangen mellem dagtilbud til skole- og fritidstilbud, hvor der kvitteres for tankerne om ligeværd mellem lærere og pædagoger. Evalueringsaspektet betragtes også generelt som et positivt element. Det understeges imidlertid fra flere, at det er vigtigt, at der bliver tale om "brede" evalueringer, der ikke kun fokuserer på karakterer. Og evalueringer, der kan bruges umiddelbart på skolerne.

Der er blandede holdninger til forslagene om flagskibe og Fag-olympiader. Nogle betragter det som spændende initiativer, mens andre ser det som en "amerikanisering" af det københavnske skolevæsen med vægt på konkurrence. Der lægges i flere af høringssvarene vægt på, at skoler med "flagskibe-status" bør fungere som normale lokale folkeskoler, da der ellers er en risiko for en tredeling af skolerne i København i flagskibe, normale folkeskoler og heldagsskoler.

Udsatte børn

Kommunens støtte til udsatte børn og deres familier skal ses som en sammenhængende indsats fra 0 til 17 år. Problemerne skal fanges tidligere end i dag. Indsatsen for de udsatte børn skal i højere grad rettes mod forebyggelse, frem for behandling, selvom der selvfølgelig stadig er brug for behandlingstilbud. Indsatsen skal være mere familieorienteret og rettes mod involvering og inddragelse af de ressourcer, der er i familierne.

Konkrete initiativer

· Ekstern analyse

· Tidlige og forebyggende indsats

· Den familieorienterede indsats

· Socialrådgivere på de mest belastede skoler.

Opsamling på høringssvarene

Der er entydig opbakning til, at der skal gøres en indsats over for de udsatte børn. Også de konkrete initiativer er der opbakning til. Forslaget om socialrådgivere på de mest belastede skoler bliver af flere nævnt som et velkomment initiativ.

Skole-hjem samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem om det enkelte barns læring, trivsel og opførsel er et centralt omdrejningspunkt i folkeskolen. Det brede skole-hjem samarbejdes fokus på trivsel, forældreinddragelse m.v. suppleres med:

- En klar og tydelig tilbagemelding til forældrene fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglige trivsel og opførsel danner udgangspunkt for en fælles drøftelse af forbedringsmuligheder

- Enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd skal medføre en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse.

- Hjem, der ikke magter opdragelsesopgaven, skal have hjælp fra skolen, PPR, SSP eller socialforvaltningen.

Konkrete initiativer

· Hjemmebesøg i alle 1., 4. og 6. klasser

· Pulje til fornyelse af skole-hjem samarbejdet

· Fælles forældresamarbejde mellem skole og fritidshjem.

Opsamling på høringssvarene

Også forslagene om en styrkelse af skole-hjem samarbejdet anerkendes i mange af høringssvarene. Det gælder ikke mindst forslaget om, at der afsættes midler til hjemmebesøg og fornyelse af samarbejdet.

Sunde børn

Sunde og mætte børn er gladere børn og har lettere ved at koncentrere sig og dermed lære mere. Motion samt sund og gratis, økologisk skolemad hører derfor med til forudsætningerne for at opnå det overordnede mål om, at københavnske børn skal være blandt landets dygtigste.

Konkrete initiativer

· Undersøgelse vedr. model for sund skolemad

· Bevægelse og motion

· Idrætskoordinatorer

· Virtuelt motionsprogram

· Ekstra idrætstimer

· Uddannelse

· Ekstra personalenormering i kommunallægeordningen.

Opsamling på høringssvarene

Der er opbakning hele vejen rundt til forslagene om sunde børn. Det gælder både sund skolemad og mere motion. Flere af høringssvarene stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om de fornødne faciliteter er til rådighed på institutionerne og om de nødvendige midler til den daglige drift i forhold til sund mad er indtænkt.

Demokratisk dannelse

Københavnske børn skal respekteres som selvstændige individer med egne rettigheder. Skolen skal ikke bare forberede til demokrati – den skal være demokrati. Børns og unges interesse for at indgå i skolens indre demokrati hænger nøje sammen med, at deres indsats fører til konkrete resultater. Især for de yngste børn er det vigtigt, at demokratiarbejdet vedrører de nære ting i deres hverdag i og omkring skolen. For de ældre børn er det vigtigt, at arbejdet også har en bredere samfundsmæssig vinkel. Undervisningsmiljøundersøgelserne er en god anledning til at høre børnenes mening om det fysiske og psykiske miljø på skolen og til at inddrage deres synspunkter i det videre arbejde.

Det foreslås at styrke det arbejdet med demokratisk dannelse. I den forbindelse skal Københavns Kommunes Ungdomsskoles arbejde med demokratiske processer og det igangværende arbejde med brugerdemokrati, børneråd og børnetalsmand følges nøje og indgå i det lokale arbejde med demokratisk dannelse.

Konkrete initiativer

· Plan for medindflydelse

· Medborgerskabsprojektet.

Opsamling på høringssvarene

Også her er der bred opbakning. Ikke mindst klubberne og fritidshjemmene tilkendegiver, at de kan se, at deres type institutioner kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse.

Ledelse på skolerne

OECD reviewet af den danske folkeskole fra 2004 fastslår, at skoleledelse er blandt de enkeltfaktorer, der har størst betydning for forbedring af folkeskolens resultater. Uden en markant ledelsesmæssig indsats, hvor der både udstikkes retning for den enkelte skole, og hvor der konsekvent følges op på initiativer og aftaler, kan ambitionen om, at den københavnske folkeskole bliver blandt landets bedste, ikke realiseres.

Konkrete initiativer

· Udrulning af ny ledelsesstruktur

· Kontraktledelse

· Åremålsansættelser

· Målstyringskoncept

· Kompetenceudvikling og uddannelse

· Coaching, sparring og rådgivning.

Opsamling på høringssvarene

Mange af høringssvarene tilkendegiver, at det er positivt, at der bliver sat fokus på en styrkelse af ledelsen på skolerne. Der er stor tilfredshed med, at der sker en hurtigere udrulning af en ny ledelsesstruktur. Samtidig bliver den stærkere satsning på kompetence- og lederuddannelse modtaget med tilfredshed. Flere af høringssvarene fra dag- og fritidstilbudene gør opmærksom på, at initiativerne også burde omfatte disse to områder.

Der er blandede holdninger til forslagene om nye styreformer, som kontraktledelse, målstyring og åremålsansættelse. Nogle ser det som fornuftige initiativer, mens andre ser det som en markedsgørelse af offentlige institutioner.

Folkeskolens integrationsindsats

En folkeskole, hvor børn og forældre mødes på tværs af etniske og sociale grupperinger, er medvirkende til at sikre en stærk sammenhængskraft i samfundet og en høj grad af tillid borgerne imellem. Hertil kommer, at evnen til at samarbejde på tværs af etniske og kulturelle miljøer bliver en væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. Det er derfor positivt, hvis eleverne allerede rustes hertil i folkeskolen.

Det er derfor vigtigt at der gøres op med den etniske og sociale polarisering af de københavnske folkeskoler.

Konkrete initiativer

· Bydækkende fordelingspolitik

· Sprogtest af alle 5-årige

· Oplysningskampagne vedr. frit skolevalg

· Privatskolernes bidrag til fordelingspolitikken

· Mangfoldighed i dagtilbud.

Opsamling på høringssvarene

Mange af høringssvarene støtter ambitionen om en styrkelse af folkeskolernes integrationsindsats herunder målet om, at der sker en bedre fordeling af eleverne med max 50 pct. tosprogede i kommende børnehaveklasser. Flere roser "københavnermodellen", som en god måde at sikre spredning på. Også forlagene om oplysningskampagne vedrørende frit skolevalg og dialog med privatskolerne om deres eventuelle bidrag til fordelingspolitikken fremhæves som noget positivt. Det samme gør mangfoldighed i dagtilbud.

Der er blandede holdninger til sprogtest af alle 5-årige. Ikke mindst daginstitutionerne, og de organisationer, der beskæftiger sig med dette område, er kritiske. Kritikken retter sig dels mod selve opgaven, som frygtes at blive ressourcekrævende, og dels mod selve idéen om at sprogteste de femårige. Argumentet i forhold til sidstnævnte er, at det kan føre til en stigmatisering af børn, som ikke klarer sig så godt.

Forsøg med heldagsskoler

Det forslås, at der igangsættes forsøg med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, viden om omverdenen og sociale kompetencer. I de pågældende byområder går kun ca. halvdelen af de tosprogede børn i fritidsinstitution, hvorfor der er et uudnyttet integrationspotentiale.

På Hillerødgades Skole, Klostervængets Skole og Tingbjerg Skole er det på grund af beboersammensætningen ikke muligt at opnå det generelle mål og etnisk og socialt blandede skoler. Det foreslås derfor, at der på disse skoler igangsættes et fem-årigt forløb med heldagsskoler. Hovedelementerne i forsøgene vil være:

- Et stærkt fokus på faglighed

- Tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv

- Gratis fritidstilbud til alle

- Billig, sund og økologisk skolemad.

Konkrete initiativer

· Heldagsskole på Hillerødgades Skole

· Heldagsskole på Klostervængets Skole

· Heldagsskole på Tingbjerg Skole.

Opsamling på høringssvarene

Høringssvarene er meget delte i forhold til spørgsmålet om heldagsskoler. Nogle ser det som et spændende initiativ, der indeholder mange positive og spændende elementer, mens andre ser forslaget som dybt problematisk. Tankerne om inddragelse af de berørte parter og samarbejdet mellem lærere og pædagoger modtages positivt. De kritiske røster fokuserer primært på sammenblandingen af skole- og fritidsdelen, som frygtes at ske på bekostning af sidstnævnte. Samtidig sættes der spørgsmålstegn ved det fornuftige i at opgive at lave en bedre fordeling af danske og tosprogede elever i forhold til de pågældende skoler. Skolerne og de fritidsinstitutioner, der bliver berørt af forslaget om heldagsskoler, har en række konkrete spørgsmål til forslagene.

Renovering af skolebygninger

Der skal sikres gode fysiske rammer for elevernes og lærernes dagligdag. I den forbindelse er der behov for en omfattende renovering af de københavnske folkeskoler.

Der er udarbejdet en renoveringsplan for skolerne og deres legepladser/ minikunststofbaner baseret på følgende principper:

- Renoveringen skal sikre en vedligeholdelse af tidssvarende standard og funktion

- Moderniseringen af skoler, der ikke er omfattet af den egentlige udbygning, skal sikre, at også disse skoler har en tidssvarende lokaleindretning og struktur

- Renovering og modernisering skal gennemføres over en flerårig periode, så skolerne kan fungere samtidig

- Renovering og modernisering gennemføres i tæt dialog med skolerne.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Ejendomme har opgjort det samlede renoveringsbehov til 1,7 mia. kr. Af praktiske og økonomiske grunde vil renoveringen skulle gennemføres over en flerårig periode. Det skal bemærkes, at der er afsat midler under Københavns Ejendomme til vedligeholdelse. Størrelsen af skolernes budget til vedligeholdelse de kommende år vil afhænge af de årlige budgetforslag og Københavns Ejendommes prioritering af grundbidraget. Af de i alt ca. 281,0 mio. kr., der er afsat til vedligeholdelse og renovering under Københavns Ejendomme i 2006, er de 104,3 mio. kr. (dvs. omkring 49 pct.) afsat til folkeskoleområdet.

Med udgangspunkt i disse budgetforudsætninger udarbejdes der en plan for over en årrække at renovere de københavnske folkeskoler. I planen vil indgå forløbet på de igangværende projekter, herunder udskudte projekter fra den igangværende plan.

Konkrete initiativer

· Renoveringsbehov på kommunens skoler.

Opsamling på høringssvarene

Der er entydig opbakning til, at der skal ske renoveringer af skolerne. Nogle udtrykker dog bekymring for, om der bliver afsat den nødvendige økonomi.

Børneplan II

Københavns Kommune skal – i takt med etableringen af de nye by- og boligområder i bl.a. Ørestad City, Ørestad Syd og Sydhavn – fortsat stille gode dagtilbud, skoler og fritidstilbud til rådighed for borgerne. Samtidig skal det sikres, at kvaliteten fastholdes, og at borgernes adgang til at vælge mellem forskellige tilbud tilgodeses.

I forbindelse med planlægningen af de nye byområder udarbejdes der derfor en samlet plan for skole- og daginstitutionsområdet i det nye byområde, som indgår i en helhedsplan for de samlede kommunale servicetilbud i byområdet.

I den sammenhængende plan for skole- og dagpasningstilbuddene skal sikres en fortsat pladsgaranti i dagtilbud, skoler og fritidsinstitutioner samt at der oprettes tilbud til børn og unge med særlige behov lige så vel som tilbud på almenområdet.

Forvaltningerne har igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde en plan for det fremtidige udbygningsbehov i de enkelte byområder. Planen vil indgå i drøftelserne af budget 2007.

Konkrete initiativer

· Udbygningsplan for institutions- og skoleområdet.

Opsamling på høringssvarene

Der er kun i begrænset omfang kommet tilbagemeldinger på dette forslag.

Økonomi

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 26. april 2006 blev der frigivet i alt 2,5 mio. kr. til igangsætning af FFA.

Beløbet blev afsat til følgende aktiviteter:

· 1 mio. kr. til netværkskommunikationsprojekt i forbindelse med skoleindskrivningen i 2006

· 0,5 mio. kr. til tryghedsskabende foranstaltninger for eleverne på de mest belastede skoler

· 1 mio. kr. til en ekstern analyse af kommunens indsats for de udsatte børn.

I Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for 2007 indgår på udvalgets ønskeliste i alt 178 mio. kr. (2006 pl) vedrørende FFA. Initiativerne i Faglighed for alle vil indgå i drøftelserne af budget 2007.

Børne- og Ungdomsforvaltningen kan ikke på nuværende tidspunkt fremlægge de økonomiske konsekvenser ved at inddrage specialskolerne og Københavns Kommunes Ungdomsskole i FFA. De må afvente de kommende drøftelser mellem forvaltningen og specialskolerne samt forvaltningen og bestyrelsen for Københavns Kommunes Ungdomsskole.

I særskilt sag fremlægges analyse af anvendelsen af lærernes arbejdstid i Københavns Kommune. Her peges på muligheden for at foretage omprioriteringer således at der kan frigøres ressourcer til nogle af de initiativer, der indgår i FFA.