Få støtte til medarbejder med kronisk sygdom
Hvis en medarbejder har en kronisk sygdom, som skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år, kan du som arbejdsgiver indgå en såkaldt § 56-aftale med medarbejderen.
Aftalen giver dig mulighed for at få refusion fra kommunen allerede fra din medarbejders første sygedag, hvis sygdommen er relateret til § 56-aftalen.
Du skal udbetale sygedagpenge eller løn til medarbejderen under fravær, som er forårsaget af den pågældende sygdom, indlæggelse eller behandling.
Herefter kan du anmode kommunen om refusion.
Til godkendelse af § 56-aftale kan kommunen indhente lægeerklæring, der betales af kommunen.