Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Digitale samtaler med jobcentret

Hvis du skal have møde med jobcentret online, skal du være opmærksom på en række retningslinjer.

Samtalen er fortrolig

Du skal sikre dig, at du opholder dig et sted, hvor andre ikke kan se din skærm eller overhøre samtalen.

Du må ikke optage samtalen

Samtalen er fortrolig, og oplysninger om andre må ikke videregives. Du må ikke anvende videooptagefunktionen i Teams. Du må heller ikke tage billeder af skærmen. Hvis du gør det, afbrydes samtalen med det samme.

Vil du optage lyd fra samtalen, skal det gøres efter aftale

Hvis du for at støtte din egen hukommelse har brug for at lydoptage samtalen, må det kun ske efter aftale. Da du ikke må video-optage samtalen, skal du bruge et andet program eller lave en lydoptagelse med en ekstern optager.

Vi bruger ikke chatfunktionen

Chatfunktionen må ikke anvendes. De andre mødedeltagere/din sagsbehandler vil derfor ikke besvare chatbeskeder.

Vi deler kun dokumenter gennem sikker mail

Der må ikke deles dokumenter via Teams. De skal sendes med sikker post af de sædvanlige kommunikationsveje, f.eks. sikker mail eller via Digital Post, som du fx kan læse på borger.dk.

Dit link er personligt

Det tilsendte link, som vi har sendt til dig via Digital Post, er dit personlige link og må ikke deles med andre.

Sådan deltager du i en online samtale via Teams

Du kan deltage i en online samtale via Teams gennem din smartphone, tablet eller pc med lyd og video.

Klik på det link, der er sendt til dig i det brev, vi sendte til dig via Digital Post (som du fx kan finde på borger.dk) – så kommer du automatisk ind til mødet, og du behøver ikke downloade et program.

Vejledning - sådan deltager du i TEAMS via mobil, tablet og pc

Kontakt

Jobcenter København

Gammel Køge Landevej 43

2500 Valby

Åbningstider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 16:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 14:00

Telefontider

Mandag

08:30 - 16:00

Tirsdag

08:30 - 16:00

Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 16:00

Fredag

08:30 - 15:00

Hvis du bliver syg

Modtager du kontanthjælp  - ring og aflys din aftale. Telefonerne åbner kl. 8.00 for sygemelding.

 

Modtager du dagpenge - meld dig syg på www.jobnet.dk 

Hvis du vil skrive til os

Brug Digital Post, når du vil skrive til os.