Digitale samtaler med jobcentret
Samtalen er fortrolig
Du skal sikre dig, at du opholder dig et sted, hvor andre ikke kan se din skærm eller overhøre samtalen.
Du må ikke optage samtalen
Samtalen er fortrolig, og oplysninger om andre må ikke videregives. Du må ikke anvende videooptagefunktionen i Teams. Du må heller ikke tage billeder af skærmen. Hvis du gør det, afbrydes samtalen med det samme.
Vil du optage lyd fra samtalen, skal det gøres efter aftale
Hvis du for at støtte din egen hukommelse har brug for at lydoptage samtalen, må det kun ske efter aftale. Da du ikke må video-optage samtalen, skal du bruge et andet program eller lave en lydoptagelse med en ekstern optager.
Vi bruger ikke chatfunktionen
Chatfunktionen må ikke anvendes. De andre mødedeltagere/din sagsbehandler vil derfor ikke besvare chatbeskeder.
Vi deler kun dokumenter gennem sikker mail
Der må ikke deles dokumenter via Teams. De skal sendes med sikker post af de sædvanlige kommunikationsveje, f.eks. sikker mail eller via Digital Post, som du fx kan læse på borger.dk.
Dit link er personligt
Det tilsendte link, som vi har sendt til dig via Digital Post, er dit personlige link og må ikke deles med andre.
Sådan deltager du i en online samtale via Teams
Du kan deltage i en online samtale via Teams gennem din smartphone, tablet eller pc med lyd og video.
Klik på det link, der er sendt til dig i det brev, vi sendte til dig via Digital Post (som du fx kan finde på borger.dk) – så kommer du automatisk ind til mødet, og du behøver ikke downloade et program.
Vejledning - sådan deltager du i TEAMS via mobil, tablet og pc
Kontakt
Jobcenter København
Gammel Køge Landevej 43
Åbningstider
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 15:30
08:30 - 13:00
Telefontider
08:30 - 16:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00
08:30 - 16:00
08:30 - 15:00