Mødedato: 21.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Ansøgninger til Vanløsepuljen maj 2015

Se alle bilag
Lokaludvalget skal drøfte og træffe beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller, på baggrund af Puljegruppens drøftelser;
  1. Hans Thomsen "Ældredagen 2015".
  2. Jon Paris King "Rock i rendestenen".
  3. Kulturstationen Vanløse "Lyrik under sejlet".
  4. Seniorklubben Vanløse "Rendestenens Liljer koncert".
  5. Helene Darsberg "Åbne værksteder".
  6. Kristmundur Kunoy "Hiv og Sving 2 halvår 2015".
  7. Kulturstationen Vanløse "Børneteater Under Sejlet".
  8. Peter Rønn ApS "Syng Højt 2015".
  9. Finkultur.dk " MUcirkus"

Problemstilling

1. Seniorklubben Vanløse 
"Ældredagen 2015". Ansøgt beløb 12.950 kr.
Ældredagen omfatter alt om motion, sundhed, kost, foredrag og stande fra ældreforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger i Brønshøj-Husum og Vanløse. Arrangementet dækker Vanløse og Brønshøj-Husum. Der søges om støtte til bl.a. lokaler, forplejning til frivillige, honorarer til oplægsholdere og annoncering. Der søges om halvdelen af det samlede budget i hvert af de to lokaludvalg.

2. Jon Paris King
"Rock i rendestenen". Ansøgt beløb 39.000 kr.
Der søges om støtte til afvikling af en gadefest på Bogholder Allé. Gaden bliver lukket og der afholdes et stort musikarrangement med ca. 25 bands der spiller live på en scene, ca. 30 minutter hver. Arrangementet har været holdt i 5 år og besøges af ca. 1.000 mennesker fra lokalområdet. Lokaludvalget søges om støtte til forplejning, annoncering og leje af diverse udstyr.

3. Kulturstationen Vanløse
"Lyrik under sejlet". Ansøgt beløb 5.000 kr.

Der søges om støtte til digtoplæsninger med unge digtere på Vanløse Kulturstations nye overdækkede udendørsscene. Formålet er at skabe dialog og debat samt at styrke netværksdannelsen mellem litteratur- og kulturinteresserede i Vanløse. Arrangementet laves i samarbejde med tidsskriftet Slagtryk. Der søges om støtte til honorarer til digterne.

4. Seniorklubben Vanløse
"Rendestenens Liljer koncert". Ansøgt beløb 8.000 kr.

Der søges om støtte til en koncert med Rendestenens Liljer, der spiller gårdmusik fra 1930'erne og frem - en musik som mange ældre husker fra deres barndom og ungdom. Der søges støtte til musikerhonorar og der forventes entréindtægter på 2.000 kr.

5. Kulturstationen Vanløse
"Åbne værksteder". Ansøgt beløb 10.400 kr.
Der søges om støtte til åbne værksteder med billedkunstner Julie Boserup i Kulturstationen Vanløse, lørdage i efteråret 2015. Værkstederne henvender sig især til børnefamilier samt til løse børn og unge fra Vanløse men er åbne for alle. Der søges om støtte til honorar og materialer til 4 workshops.

6. Kristmundur Kunoy
"Hiv og Sving 2 halvår 2015". Ansøgt beløb 3.500 kr.
Der søges støtte til musik, dans og fællessang for ældre, som afholdes i Kulturstationen Vanløse. Der søges støtte til forplejning, kontorartikler samt oppyntning.

7. Kulturstationen Vanløse
"Børneteater Under Sejlet". Ansøgt beløb 14.250 kr.
Der søges om støtte til to børneteaterforestillinger på Kulturstationens nye udendørsscene. Formålet er at børn og børnefamilier bliver præsenteret for nationalt og internationalt børneteater i en ny og spændende ramme. Der søges støtte til honorarer.

8. Peter Rønn ApS
"Syng Højt 2015". Ansøgt beløb 30.000 kr.
Projektet er en fælleskoncert på Bellahøj Friluftscene med forventning om 2300 deltagende børn og voksne. Samtidig får institutioner i Vanløse mulighed for at indgå i en 6 uger lang musikpædagogisk proces i deres forberedelse til dagen. Projektet er med til at sætte fokus på musikken som styrkende for sprogdannelsen, det sociale samvær, bydelsidentiteter m.v.

9. Finkultur.dk
"MuCirkus". Ansøgt beløb 45.000 kr.

Projektet er et folkeligt tiltag til klassisk musik på gadeplan - på Vanløse Torv. Projektet er for alle, der kommer forbi, og har tidligere modtaget støtte fra lokaludvalget.

Administrative bemærkninger.
Ansøgningen er ikke forbehandlet i puljegruppe, da den ved en fejl ikke var kommet med på listen over ansøgninger til mødet i første omgang. Denne indstillinger er derfor udarbejdet af formanden.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning med udgangspunkt i puljegruppens indstillinger:

1. Seniorklubben Vanløse, "Ældredagen 2015". Ansøgt beløb 12.950 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte arrangementer, som skaber netværk og dialog i bydelen.

2. Jon Paris King, "Rock i rendestenen". Ansøgt beløb 39.000 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges en underskudsgaranti på op til 27.000 kr. til udgifter i forbindelse med annoncering, PR samt leje af telte, stole, borde, forstærkere, højtalere og lydudstyr.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk og lokal kultur. Det reducerede beløb skyldes en økonomisk prioritering.

3. Kulturstationen Vanløse , Lyrik under sejlet". Ansøgt beløb 5.000 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

4. Seniorklubben Vanløse, "Rendestenens Liljer koncert". Ansøgt beløb 8.000 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

5. Kulturstationen Vanløse, "Åbne værksteder". Ansøgt beløb 10.400 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk i bydelen.

6. Kristmundur Kunoy, "Hiv og Sving 2 halvår 2015". Ansøgt beløb 3.500 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk i bydelen.


7. Kulturstationen Vanløse, "Børneteater Under Sejlet". Ansøgt beløb 14.250 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur i bydelen.

8. Peter Rønn ApS, "Syng Højt 2015". Ansøgt beløb 30.000 kr.
Puljegruppens indstilling: Puljegruppen anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

9. Finkultur.dk, "MuCirkus". Ansøgt beløb 45.000 kr.
Formandens indstilling: Formanden anbefaler at projektet bevilges det ansøgte beløb som en underskudsgaranti.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur i bydelen.

Beslutning

Lokaludvalget traf beslutning om følgende:

1. Seniorklubben Vanløse, "Ældredagen 2015", bevilget beløb 12.950 kr.
Lokaludvalget ønsker at støtte arrangementer, som skaber netværk og dialog i bydelen.

Steen Eskildsen afgav følgende protokolbemærkning; Jeg kan ikke stemme hverken for- eller imod, da jeg ikke ud fra ansøgningen kan se, om Apoteker og andre kommercielle aktører deltager i arrangementet.

2. Jon Paris King, "Rock i rendestenen", bevilget beløb 27.000 kr.
Svend Jakobsen foreslog at projektet bevilges 33.000 kr. til alle udgifter ud over forplejning.

Forslaget blev sat til afstemning; For stemte 5, imod stemte 14 og en afstod. Forslaget bortfaldt.

Puljegruppens oprindelige indstilling blev vedtaget uden afstemning.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk og lokal kultur. Det reducerede beløb skyldes en økonomisk prioritering.

3. Kulturstationen Vanløse , Lyrik under sejlet", bevilget beløb 5.000 kr.
Puljegruppens indstilling blev sat til afstemning; For stemte 19, 1 stemte imod

Puljegruppens indstilling blev vedtaget.

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

4. Seniorklubben Vanløse, "Rendestenens Liljer koncert", bevilget beløb 8.000 kr.
Puljegruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

5. Kulturstationen Vanløse, "Åbne værksteder", bevilget beløb 10.400 kr.
Puljegruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk i bydelen.

6. Kristmundur Kunoy, "Hiv og Sving 2 halvår 2015". Ansøgt beløb 3.500 kr.
Puljegruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber netværk i bydelen.


7. Kulturstationen Vanløse, "Børneteater Under Sejlet". Ansøgt beløb 14.250 kr.
Puljegruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur i bydelen.

8. Peter Rønn ApS, "Syng Højt 2015". Ansøgt beløb 30.000 kr.
Puljegruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning

Begrundelse: Lokaludvalget ønsker at støtte projekter, som skaber kultur og netværk i bydelen.

9. Finkultur.dk, "MuCirkus". Bevilget beløb 0 kr.
Formandens indstilling blev sat til afstemning.

For stemte 8, imod stemte 8, 4 afstod fra at stemme.

Indstillingen bortfaldt dermed.

Den samlede oversigt over lokaludvalgets medlemmes stemmeafgivelse er journaliseret med sagen, men fremgår ikke af beslutningen.
Til top