Byrumsforbedringer som led i gennemførelse af parkeringsstrategiens fase 1
Byrumsforbedringer som led i gennemførelse af parkeringsstrategiens fase 1
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. april 2007
Sager til beslutning
9. Byrumsforbedringer som led i gennemførelse af parkeringsstrategiens fase 1
TMU 202/2007 J.nr. 310.0003/03
Der udpeges byrum, hvor nedlæggelse af
gadeparkeringspladser er en forudsætning for at opnå større byrumskvaliteter og
en forbedring af det trafikale miljø. Der formuleres på baggrund af den
gennemførte borgerdialog en målsætning for den fremtidige indretning og anvendelse
af byrummet. Gennemføres anbefalingerne vurderes det, at der i alt nedlægges
ca. 315 gadeparkeringspladser
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11.
april 2007 Godkendt, idet det
forudsættes, at der er sammenhæng mellem etablering og nedlæggelse af
parkeringspladser. |
PROBLEMSTILLING
Som en del af parkeringsstrategien
skal der nedlægges 1.000 gadeparkeringspladser med henblik på forbedring af
byrum og det trafikale miljø. Forvaltningen har derfor udarbejdet et
debatmateriale om mulighederne for byrumsforbedringer i de indre brokvarterer
og gennemført en borgerdialog herom i november og december 2006.
Med udgangspunkt i
borgerdialogen stilles forslag til byrumsforbedringer som led i gennemførelse
af parkeringsstrategiens fase 1.
De byrumsforbedringer, der peges på, er alle lokaliteter, hvor en nedlæggelse
af gadeparkering er en væsentlig forudsætning for forbedring af bymiljøet. Det
betyder, at der er set bort for byrumsforbedringer, hvor det centrale
eksempelvis er forskønnelse eller omlægning af trafikafviklingen.
Østerbro - 1. prioritet:
¨
pladsdannelser
f.eks. i Ålborggade med en målsætning om etablering af små oaser gennem
styrkelse af hjørnerne og beplantning – nedlæggelse af 7 P-pladser
¨
en styrkelse af
forbindelsen mellem Bopa Plads og Århus Plads, hvor der etableres et kommunalt
P-anlæg, med en målsætning om at skabe et integreret miljø omkring de to
pladsdannelser - nedlæggelse af 25 P-pladser
Østerbro - 2. prioritet: En udvidelse af
fortovene på Nordre Frihavnsgade mellem Trianglen og Randersgade med en
målsætning om at styrke strøgfunktionen – nedlæggelse af 30 P-pladser
Østerbro - 3. prioritet: En udvidelse af det
østlige fortov på Østerbrogade mellem Classensgade og Rosenvængets Allé, hvor
det er trafikalt muligt - nedlæggelse af 24 P-pladser
Østerbro - 3. prioritet: Forbindelse med
udvidelse af det østlige fortov i f.eks. Kroghsgade for at skabe sammenhæng
mellem søerne og Ryesgade – nedlæggelse af 10 P-pladser
Nørrebro - 1. prioritet:
¨
En udvidelse af
Sankt Hans Torv med en målsætning om at skabe en pladsdannelse mellem Verdens
Kultur Centeret og arealet ovenpå det kommunale P-anlæg i Nørre Allé –
nedlæggelse af 11 P-pladser
¨
En udvidelse af
fortovet i Rantzausgade mellem Gartnergade og Jesper Brochmandsgade med en
målsætning om at styrke strøgfunktionerne og bidrage til en trafikal
fredeliggørelse – nedlæggelse af 25 P-pladser
¨
En styrkelse af
Guldbergsgade i solsiden fra Sankt Hans Torv til Møllegade som strøggade og
sikker skolevej – nedlæggelse af 15 P-pladser
Nørrebro - 2. prioritet: En forbedring af
byrummet omkring Stengade med en målsætning om at opnå de optimale rekreative
kvaliteter af det samlede område bestående af Folkets Park og det grønne område
langs Stengade – der nedlægges 10 P-pladser
Nørrebro - 3. prioritet: En styrkelse af
Baggesensgade som sikker skoleveje – nedlæggelse af 10 P-pladser
Vesterbro - 1. prioritet:
En udvidelse af fortov og hjørner på udvalgte strækninger af Istedgades
nordlige side med den målsætning at styrke strøg- og opholdsfunktionen samt
forbedre forholdene for cyklister – nedlæggelse af 50 P-pladser
Vesterbro – 2. prioritet: Styrkelse af
Matthæusgade som sikker skolevej – nedlæggelse af 15 P-pladser
Vesterbro - 3. prioritet: Den nordlige del af
Haderslevgade omlægges til stillevej og forbindelse – nedlæggelse af 15
P-pladser
Islands Brygge - 1. prioritet:
Leifs Plads udvides helt til de omkringliggende huse med en målsætning
om skabe et lokalt samlingssted i kvarteret, der tjener både til leg,
rekreation og socialt mødested – nedlæggelse af 50 P-pladser
Islands Brygge - 2. prioritet: En omlægning af
Isafjordsgade med en målsætning om at styrke strøgfunktionen og forbedre
cykelparkering i området – nedlæggelse af 10 P-pladser
Islands Brygge - 3. prioritet: En styrkelse af
Kigkurren med en målsætning om at skabe en mere komfortabel og fleksibel plads
– nedlæggelse af 15 P-pladser
Amagerbro - 1. prioritet:
¨
Parkeringen i
Reberbanegade og de øvrige gader mellem Amager Centret og Amagerbrogade/
Holmbladsgade nedlægges med en målsætning om at skabe mere velordnede
adgangsforhold og opholdsmuligheder foran Amager Centret og Metroen - nedlæggelse
af 45 P-pladser
¨
Nedlæggelse af
overfladeparkering i Under Elmene med en målsætning om at skabe en plads og et
rekreativt område på tværs af Kongedybet i sammenhæng med det kommunale P-anlæg
i Under Elmene – nedlæggelse af 20 P-pladser
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Der igangsættes en
projektudvikling for de enkelte byrum, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget
i løbet af foråret 2008.
BILAG
Vurderinger: Rapport
om borgerdialogen om nedlæggelse af gadeparkeringspladser som led i forbedringer
af byrum og det trafikale miljø – bilag 1
Høring: Rapport
om borgerdialog har været sendt til høring hos lokalrådene, som er enige i
rapportens indhold. Vedlagt 3 høringssvar