Styrket samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at revideret forslag til ”Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber” godkendes
2. at revideret forslag til  "Implementeringsplan” godkendes

På BUU-mødet den 26. september 2012 besluttede udvalget at sende forslag til ”Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber” og tilhørende ”Implementeringsplan” i høring, jf. bilag 7 Tidligere politisk behandling.

Baggrunden for forslaget om mål for det forpligtende samarbejde er behovet for at styrke samarbejdet og sikre, at alle børn og unge bliver anskuet som hele mennesker på tværs af de sammenhænge, de indgår i. Forvaltningen fremlægger nu forslagene med de ændringer, som forvaltningen foreslår, at høringen giver anledning til. 

Der er i alt indkommet 43 høringssvar, se bilag 5 og 6. I samtlige høringssvar udtrykkes stor tilfredshed med intentionerne, der vurderes som velvalgte og yderst relevante for sikringen af et helhedsorienteret syn på børn og unges trivsel, udvikling og læring. Der gives fra flere høringsparter udtryk for, at målene er tiltrængte, ligesom det betones, at der med det samlede høringsmateriale gives nye muligheder for konkret, lokalt og fleksibelt at styrke samarbejdet.

Høringssvarene adresserer både konkrete forslag til ændringer af formuleringerne i høringsmaterialet og mere generelle kommentarer, se også bilag 4. Af bilag 1 fremgår en oversigt over de foreslåede ændringer efter høringen. Nedenfor genenmgår forvaltningen temaerne i høringssvarene:

Ressourcer

Høringssvar: I flere høringssvar gives udtryk for, at det er uklart, hvor ressourcerne til arbejdet med de nye mål for samarbejdet skal findes. Det er særligt sætningen i høringsindstillingen ”De ressourcer som fritidsinstitutioner og skoler havde til rådighed i regi af samtænkningen påtænkes fremover anvendt til arbejdet med implementeringen og realiseringen af målene…”, der opleves som uklar. Flere skolebestyrelser påpeger, at der på skoleområdet ikke længere er ressourcer i regi af samtænkningen, da disse blev sparet bort i 2009.

Forvaltningens kommentar: Skoler, institutioner og klubber er ifølge folkeskoleloven og dagtilbudsloven forpligtet på at samarbejde på tværs af institutionsskel - uanset hvilke kommunale løsninger, der har været anvendt. Med samtænkningen blev dette arbejde sat ind i strukturel og ressourcemæssig ramme, der kun gjaldt samarbejdet mellem fritidsinstitutioner og skoler. Og det udviklede sig langsomt til en tænkning, hvor fokus på hvor lang tid, der skulle samarbejdes, fortrængte fokus på, hvad det er vigtigt for børn og unge, at man samarbejder om. Ressourcerne til samarbejdstid (den tid hvor lærerne og pædagogisk personale i fritidsinstitutioner planlægger og evaluerer samtænkningsarbejdet) blev for skolernes vedkommende sparet bort i 2009 ift. 1.-3.-klasselærere, men samtænkningsopgaven bortfaldt ikke - ligesom lovgivningen på området forblev uforandret. Derudover rummede samtænkningen ikke samarbejde med andre institutioner fx børnehaver og klubber. Dette søges nu håndteret med forslaget om styrket samarbejde.

Når forvaltningen foreslår samtænkningsressourcerne anvendt i arbejdet med de nye mål, skal det ses i sammenhæng med, at samtænkningen bortfalder som begreb fra skoleåret 2013/2014. Det vil sige, at samtænkningsopgaven bortfalder, men de tilbageblevne ressourcer skal bruges på arbejdet med de nye mål. Med samtænkningens bortfald skal der ikke længere tales om fællestid og samarbejdstid, idet der med forslaget søges brudt op med kassetænkning, I stedet fokuseres på hvilket samarbejde, der giver mening for børnene og de unges udvikling og trivsel. Når samtænkningen bortfalder, står fritidsinstitutioner og skoler med en opgave, som skal indholdsudfyldes af arbejdet med de nye mål. Det indebærer, at klynger, netværk og skoler skal anvende de nuværende ressourcer fleksibelt i forhold til de mål, som i den lokale kontekst samlet set er mest relevante og betydningsfulde for børnene eller de unge.

Samtænkningen bortfalder

Høringssvar: I et høringssvar erklærer man sig uenig i, at samtænkningen skal bortfalde som begreb, mens andre høringssvar udtrykker bekymring for, om de gode erfaringer, skoler og fritidsinstitutioner har erhvervet sig ifm. samtænkningsarbejdet, forsvinder. Derudover udtrykkes der i flere høringssvar tilfredshed med, at samtænkningen bortfalder set i lyset af, at det ikke også har rettet sig mod klub- og børnehavebørn.

Forvaltningens kommentar:  Der har i en årrække været stort fokus på strukturelle og ressourcemæssige forhold omkring samtænkning, og målet med samtænkning er langsomt tabt af syne. Det er derfor forvaltningens vurdering, at  samtænkningen skal bredes ud. Løsningen er at lade samtænkningen bortfalde som begreb og frigive de tilbageværende ressourcer til et styrket og bredere samarbejde på tværs af organisationstyper. De gode erfaringer fra samtænkningen kan naturligvis  anvendes i det videre samarbejde om de nye mål.

Inddragelse af skole- og forældrebestyrelser

Høringssvar: Der peges i flere høringssvar på, at det er vigtigt at få inddraget forældre- og skolebestyrelserne, herunder indtænke inddragelse af børn og forældre direkte i implementeringsplanen.

Forvaltningens kommentar: Det anbefales at indarbejde forslaget, hvilket kan ske ved at indsætte et oversigtsskema, der viser implementeringsforløbets overordnede aktiviteter – herunder også inddragelsen af børn, forældre, samt bestyrelser.

Vidensoverdragelse

Høringssvar: I flere høringssvar peges der på, at overdragelsen af viden om børn og unge til samarbejdsparterne er vigtig, men at der også er knyttet udfordringer til  dels på grund af kravet om forældremyndighedsindehaverens samtykke til vidensoverdragelse, dels på grund af de logistiske udfordringer. I et høringssvar foreslås, at vejledningerne om vidensoverdragelse revideres, sammenskrives og tilføres relevant viden.

Forvaltningens kommentar: Forvaltningen arbejder i regi af ”Tidlig indsats og Inklusionspakken” på at revidere rammer og procedurer for vidensoverdragelse i forhold til børn og unges overgange fra et tilbud til et andet. Det er hensigtsmæssigt at koble dette med det styrkede samarbejde. I arbejdet med vidensoverdragelse ift. udsatte børn arbejdes desuden med implementering af de udvidede muligheder for udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde. Forvaltningen vil derfor indarbejde revisionen af vidensoverdragelse i implementeringsoversigten i bilag 3.

Implementering af målene

Høringssvar: Flere peger på, at perioden til implementeringen af målarbejdet er for kort, og der foreslås i et enkelt høringssvar at lade skoleåret 2013/2014 være et forberedelsesår og skoleåret 2014/2015 et implementeringsår.

Forvaltningens kommentar: Der er ikke en forventning om, at alle mål bliver indfriet i 2013/2014. Succéskriteriet i 2013/2014 er, at alle skoler, institutioner og klubber er en del af en lokal samarbejdsaftale. Det forudsættes, at de enkelte institutioner/skoler herefter arbejder efter aftalen og i fællesskab foretager de relevante  justeringer. Dette aspekt vil forvaltningen præcisere i bilag 3: "Implenteringsplan".

Logistiske udfordringer

Høringssvar: I flere høringssvar spørges, hvordan samarbejdet mellem skoler og børnehaver skal foregå, da det for en del skolers vedkommende indebærer samarbejde med mange børnehaver – i nogle tilfælde op til 20 børnehaver.

Forvaltningens kommentar: De logistiske udfordringer forbundet med mange samarbejdsparter har løbende været drøftet i forløbet og blandt andet på baggrund heraf, er der i målpapiret givet plads til at finde lokale løsninger på lokale udfordringer. Det indebærer mulighed for, at man lokalt kan beslutte, at det påhviler den enkelte børnehave at sikre, at man eksempelvis har en skole og et fritidstilbud at besøge, så målet herom opfyldes. Det vigtige er imidlertid, at alle – skoler, institutioner og klubber – har forholdt sig aktivt og reflekterende til målene og har forsøgt at finde ud af, hvordan man lokalt bedst kan bevæge sig i retning af et bedre samarbejde mellem institutioner, der tilsammen spiller en sammenhængende rolle i det hele barneliv.

Forslagets udgifter til at gennemføre opstartsfasen finansieres indenfor de eksisterende rammer via bevillingen ”Implementering af dagtilbudsloven”, funktion 5.25.14. Der foreslås udmeldt 100.000 kr. til hver af forvaltningens fem områder til at gennemføre opstartsfasen.

Såfremt BUU godkender forslagene igangsætter forvaltningen implementeringsplanen. Forvaltningen vil efter henholdsvis opstarts- og implementeringsfasen kunne præsentere BUU for statusnotater over fremdriften i forløbet i eftersommeren 2013 og 2014, herunder orientere udvalget, når samarbejdsaftalerne mellem skoler, institutioner og klubber er indgået.

Udover identifikationen af fremdriften med målarbejdet gennem den ledelsesmæssige dialog, så vil hvert af de seks mål; 1) børn og unges kulturfællesskaber, 2) udsatte børn og unge, 3) overgange, 4) fælles fokus og fælles sprog, 5) ledelsesmæssig forankring af samarbejdet, 6) forvaltningens implementeringsindsatser, fungere som omdrejningspunkter på de årlige samarbejdskonferencer, som forvaltningen - i samarbejde med de faglige organisationer - arrangerer. På konferencerne foretages en temperaturmåling af, hvordan der arbejdes med målene, og hvilke udfordringer arbejdet er forbundet med. Formålet med dette er at sikre de gevinster for børn og unge, som under hvert af målene er beskrevet i bilag 2. Forvaltningen vil invitere Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer til at deltage i konferencerne.


                  Else Sommer                        /Camilla Niebuhr