Konkrete klageemner

Ved visse typer af klager følger konkrete klagemuligheder - fx via webformular eller andre digitale portaler.

Klageemner

Vis alle

Parkeringsafgift (parkeringsbøde)

Har du fået en p-afgift (p-bøde), kan du logge ind for at læse en begrundelse for afgiften, se fotos og indsende din klage. 

Klag over din p-afgift (p-bøde)

Få mere information om parkering 

Skolevalg

Du har mulighed for at klage over afgørelser i forbindelse med skolevalg.

Sådan klager du

Hvis du vil klage over en afgørelse i forbindelse med skolevalg, kan du gøre det nemt og sikkert via Digital Post.

Send din klage til Børne- og Ungdomsforvaltningen via Digital Post 

Specialinstitutioner og specialundervisning

Du har mulighed for at klage over afgørelser i forbindelse med specialinstitutioner og specialundervisning.

Sådan klager du

Hvis du vil klage over en afgørelse i forbindelse med specialinstitutioner eller specialundervisning, kan du gøre det nemt og sikkert via Digital Post.

Send din klage til Børne- og Ungdomsforvaltningen via Digital Post 

Mobning

Som elev eller forælder kan du klage:

  • hvis en skole eller et uddannelsessted ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt
  • for at standse konkrete mobbesituationer på skolen.

Læs her, hvordan du kan klage via den kommunale klageinstans for mobning

Lokalplaner

Du kan klage, hvis du mener, at retsregler eller retsprincipper
ikke er fulgt i udformningen af en lokalplan.

Du skal klage senest 4 uger efter, at afgørelsen om en lokalplan
er meddelt.

Sådan klager du

Læs mere om, hvordan du klager over en lokalplan

Muligt ulovligt byggeri eller andre forhold (fx konstruktioner uden tilladelse)

Hvis du mener, et byggeri er ulovligt, kan du anmelde det til kommunen.

Sådan anmelder du et muligt ulovligt byggeri/forhold

Støj, støv eller lugt

Du kan henvende dig til kommunen, hvis du føler dig generet af:

  • Støjende arbejde fra byggepladser udenfor tilladt arbejdstid
  • Støv fra byggepladser
  • Støj fra barer, restauranter og lignende
  • Støj fra ventilationer, køleanlæg og lignende
  • Lugt fra restauranter, bagerier, værtshuse og lignende
  • Støj fra udendørs musikarrangementer
  • Røg fra brændeovne

Klag over støj, støv eller lugt eller kontakt kommunen 

Støj fra Metrobyggeriet

Sådan klager du over støv eller støj fra Metrobyggeriet

 

Afgørelse på natur- og miljøområdet

Klag over kommunens afgørelser på natur- og miljøområdet hos Miljø- og Fødevareklagenævnet

Der kan du også se hvilke lovområder, der er omfattet, og få hjælp til din klage.

Ydelse (kontanthjælp, dagpenge mv.)

Du kan klage, hvis du er utilfreds med en afgørelse om din ydelse. Det kan f.eks. være sygedagpenge, kontanthjælp, fleksydelse eller uddannelseshjælp.

Vi skal have din klage senest fire uger efter, at du har fået afgørelsen. I klagen skal du oplyse journalnummeret, der står på brevets forside. Fortæl også, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Det giver os et godt grundlag for at vurdere din klage.

Du kan klage på flere måder:

Digitalt

Har du modtaget afgørelsen digitalt- f.eks. via din Digital Post, kan du klage ved at følge dette link. Husk at have dit MitID klar.
 

Pr. brev

Du kan sende et brev til Ydelsesservice København,, Postboks 210, 1502 København V

Ring til os

Du kan ringe til os på tlf. 82 56 40 00.

Du får svar inden fire uger

Når vi har modtaget din klage, ser vi på din sag for at vurdere, om vi skal tage den op igen. Hvis vi ændrer afgørelsen, får du svar inden fire uger. Ændrer vi ikke afgørelsen, sender vi inden fire uger din klage og vores begrundelse for afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sammen med papirerne i sagen. Vi sender samtidig genvurderingen til dig.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 82 56 40 00, hvis du har spørgsmål.

Jobcenter København

Du kan klage, hvis du er utilfreds med den afgørelse, du har modtaget fra jobcentret. Det kan f.eks. være over en jobplan eller et kursus.

Vi skal have din klage senest 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. I klagen skal du oplyse journalnummeret, der står på brevets forside. Fortæl også, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Det giver os et godt grundlag for at vurdere din klage.

Du kan klage på flere forskellige måder:

Digitalt
Har du modtaget afgørelsen digitalt – f.eks. via din Digital Post, kan du klage digitalt til en sikker postkasse ved at følge dette link 
Husk at have dit MitID klar.
 

Pr. brev
Du kan sende et brev til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Klagesagsadministrationen, Bernstorffsgade 17, 1592 København V.
 

Ring til os
Du kan ringe på tlf. 82 56 42 80, telefontid: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9-11 og torsdag kl. 10-12.

Mød op
Du kan også aflevere klagen til Jobcenter København. 
 

Du får svar inden fire uger

Når vi har modtaget din klage, ser vi på din sag for at vurdere, om vi skal tage den op igen.  Hvis vi ændrer afgørelsen, får du svar inden fire uger. Ændrer vi ikke afgørelsen, sender vi inden fire uger din klage og vores begrundelse for afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sammen med papirerne i sagen. Vi sender samtidig genvurderingen til dig.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 82 56 42 80, hvis du har spørgsmål.

 

Står dit klageemne ikke på listen?

Hvis du vil klage over noget, som ikke fremgår af listerne ovenfor, kan du i stedet skrive direkte til den ansvarlige forvaltning via Digital Post:

Kontakt

Telefontider

Mandag

08:00 - 16:00

Tirsdag

08:00 - 16:00

Onsdag

08:00 - 16:00

Torsdag

08:00 - 17:00

Fredag

08:00 - 15:00