Mødedato: 25.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering om svar fra hhv. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. Lokaludvalgets henvendelse omkr. Randbølvej

Se alle bilag

Lokaludvalget orienteres om svarene fra hhv. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøborgmesteren på sine henvendelser vedr. Randbølvej.

.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget traf i februar beslutning om at kontakte Økonomi- og Teknik- og Miljøforvaltningerne vedr. Randbølvej og de trafikomlægninger, der har været lavet i forbindelse med bynet 2018:

http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/25022016/edoc-agenda/e41296f2-4754-46a6-9a15-cfebb7aedc33/6ef53b30-f9fc-4024-9454-311fbe38cfdb

Lokaludvalget traf beslutning om at rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget på det ordinære møde i juni: http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/16062016/edoc-agenda/dada3a14-e0f6-40a3-88e9-551995f98fbf/579809c7-5dfe-4af3-8d44-3a3df85b1a8b vedr. mulighed for ophævelse af ensretningen på Randbølvej. Henvendelsen ligger som bilag.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg tager svarene fra hhv. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøborgmesteren til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg henvendte sig i foråret til Økonomiforvaltningen omkr. busdriften og lyskrydset ved Apollovej-Randbølvej.  Den lange svartid skyldes, at nogle af lokaludvalgets spørgsmål har krævet nye analyser for at kunne besvares.

Lokaludvalget stillede tre spørgsmål, som Økonomiforvaltningen har svaret på:

  1. Har Økonomiforvaltningen bemærkninger til Teknik- og Miljøforvaltningens undersøgelse af beboerne i områdets holdninger? – Hvortil økonomiforvaltningen bl.a. bemærker, at det er en omfattende undersøgelse, hvor omkring 12 % har besvaret, hvilket skønnes som lavt i forhold til at kunne drage tydelige konklusioner m.v. Besvarelserne er især fra de veje, der har oplevet mere trafik efter lukningen af Randbølvej.

  2. Kan økonomiforvaltningen afklare, hvorvidt der findes valide data på gevinsten ved lukningen, og i så fald fremsende dem til lokaludvalget? Økonomiforvaltningen redegør her for, at formålet med ombygningen var busfremkommeligheden. Før ombygningen kørte der ikke busser på den strækning, hvorfor der ikke er noget at sammenligne med. Derfor er Teknik- og Miljøforvaltningen og Movia kommet med en vurdering af effekten af ombygningen.

  3. Er der stadig grundlag for at opretholde lukningen af Randbøvej? Økonomiforvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående vurderinger af effekten, at den eksisterende udformning skal bevares, så man fastholder den effekt for den kollektive trafik, der har været politisk ønsket.

Økonomiforvaltningens svar, Teknik- og Miljøforvaltningens samt Movias vurderinger ligger som bilag.

Vanløse Lokaludvalg rettede i juni henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget omkr. den videre proces for Randbølvej. Trafik- og Miljøborgmester Morten Kabell har svaret, vedlagt Teknik- og Miljøforvaltningens notat vedr. den beboerundersøgelse der blev lavet.

Notat og borgmesterens svar ligger som bilag.

Borgerundersøgelsen kan findes på lokaludvalgets hjemmeside: http://www.vanloeselokaludvalg.kk.dk/borgerevaluering-af-trafikomlaegningen-ved-randboelvej/

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget forbundet med beslutningen.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Trafik & Planarbejdsgruppen blev bemyndiget til at rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget.

Til top