Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til reviderede retningslinjer for altaner og tagterasser.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at retningslinjer for altaner og tagterrasser revideres som anført i bilag 3.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24. august 2015 retningslinjer for altaner og tagterrasser. Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets ønske på udvalgsmødet den 3. november 2014 om en mindre restriktiv tilgang og et mere ensartet grundlag for behandlingen af ansøgninger om etablering af altaner og tagterasser.

De gældende retningslinjer, der trådte i kraft den 1. november 2015, sætter en grænse for, hvor meget en ny altan på en eksisterende bygning må forringe dagslyset for underboen.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på udvalgsmødet den 18. januar 2015, hvorvidt grænsen for acceptabel forholdsmæssig forringelse for dagslys i eksisterende byggeri er for restriktiv i forhold til at kunne tillade anvendelige altaner. Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet vedlagte udkast til reviderede og mindre restriktive retningslinjer for altaner i eksisterende byggeri. Forslaget vil give flere københavnere mulighed for altan end de nuværende retningslinjer muliggør.

Løsning

Retningslinjerne for altaner og tagterrasser skal sikre en sagsbehandling, der balancerer ansøgers interesse i en anvendelig altan, underboens interesse i at bevare dagslys og byens interesse i, at udformning og placering sikrer en harmonisk helhed. I den konkrete sagsbehandling afvejes de forskellige hensyn, og forvaltningen foretager en konkret helhedsvurdering af mulighederne for at indfri ansøgers ønske om altaner. I helhedsvurderingen inddrages hensyn som dagslys, byrum, bygningens proportioner, anvendelighed, bevaringsværdi, indbliksgener og arkitektur. Forvaltningen har ifølge bygningsreglementet pligt til at fortage denne konkrete helhedsvurdering, jf. bilag 7 og 8, hvor lovgivning på altanområdet og forvaltningens praksis for helhedsvurderingen gennemgås.

Hensynet til dagslys kan i de gældende retningslinjer opfyldes ved, at påvirkede rum har en dagslysfaktor på 2 % i halvdelen af rummet. Alternativt kan hensynet til dagslys i eksisterende bygninger opfyldes ved, at dagslyset i påvirkede opholdsrum reduceres med maksimalt 15 % for stuelejligheder og 25 % for øvrige lejligheder. Forvaltningen vurderer på baggrund af erfaringerne med konkret sagsbehandling efter de gældende retningslinjer, at kravet til dagslys har medført mindre altaner på eksisterende byggeri end forventet. Det er derved blevet sværere at få tilladelse til opsætning af anvendelige altaner på eksisterende bebyggelse.

Forvaltningens dagslysværktøj er blevet kritiseret for at være for restriktiv og uanvendelig i den konkrete sagsbehandling, da dagslysværktøjet i sig selv ikke kan give ansøger en klar forventningsafstemning, da andre forhold end dagslys også skal iagttages ved godkendelse af ansøgninger om altaner. Forvaltningen har derfor analyseret en række metoder til vurdering af dagslys og vurderet forvaltningens dagslysværktøj på ny (bilag 1). På baggrund af analysen vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at vurdere ansøgningerne ud fra en række vejledende standardstørrelser, som Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget dagslyssimuleringer af . Det er således ikke forvaltningens dagslysværktøj, der danner bagrund for disse simuleringer. 

Vejledende standardstørrelser
Forvaltningen har udarbejdet forslag til vejledende standardstørrelser baseret på hensynet til dagslys, byrum, bygningens proportioner og anvendelighed. Standardstørrelserne er vejledende og skal ses i sammenhæng med de øvrige hensyn i retningslinjerne, der også skal vægtes i den konkrete vurdering, som forvaltningen altid skal fortage, jf. Bygningsregelmentet. Det er forvaltningens vurdering, at standardstørrelserne vil give en mere effektiv sagsbehandling og mere ensartede afgørelser. Det er ligeledes vurderingen, at den kan give ansøgerne et klarere billede af, hvor der kan forventes tilladelse til. 

Retningslinjerne tager højde for, at det i bestemte situationer – eksempelvis ved ønske om altaner i snævre hjørner eller ved en afstand til modstående bygning på mindre end 8 meter - kan være nødvendigt at afvige fra de vejledende standardstørrelser. Ved ansøgninger om altaner i eksisterende bygninger, der afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardstørrelserne, kan forvaltningen anvende dagslysværktøjet til vurdering af dagslysforringelsen i den konkrete sag.

Altandybde i standardstørrelsen
Altandybden er i de vejledende standardstørrelser primært styret af afstanden til modstående bygning, da denne afstand har indflydelse på lysforhold og byrum. Herudover er taget hensyn til, at stueetagen har størst dagslysforringelse, og derfor er standardstørrelsen mod gården på 1. sal mindre end på øvrige etager. På baggrund heraf foreslår forvaltningen følgende vejledende standardstørrelse for henholdsvis altaner med gaden og gården (bilag 3). Effekten af underboens altandør kan medføre større overliggende altaner.

Standardstørrelser for dybder mod gaden

 Standardstørrelser for dybder mod gården

I bilag 6 har forvaltningen beregnet konsekvenserne af standardstørrelserne i forhold til dagslysforringelserne i stuen og 1. sal. Beregningerne viser, at den relative dagslysforringelse ved standarddybderne i worst case situationer vil være 50 % eller derover pr. vinduesfag. Forslaget vil derfor medføre en væsentlig dagslysforringelse i forhold til gældende retningslinjer. Forvaltningen vil på Teknik- og Miljøudvalgets møde illustrere, hvordan dagslysforringelserne kan opleves.

Altanlængde
Af hensyn til det samlede dagslys i den underliggende lejlighed er den vejledende standardlængde afhængig af det samlede antal vinduer til opholdsrum i underliggende lejlighed. Forvaltningen foreslår på baggrund heraf følgende:

Et vinduesfag er eksempelvis ét dannebrogsvindue. Så længe vinduesfagene er nogenlunde lige store i lejligheden, gør det ingen forskel, hvor store de enkelte vinduesfag er. Længden på altaner vil således variere fra bygning til bygning afhængig af størrelsen på vinduesfagene og afstanden mellem vinduesfagene.

I bilag 5 vises møblering af forskellige altanstørrelser for at eksemplificere anvendeligheden af de forskellige standardstørrelser. I bilag 9 vises illustrationer af altaner i henhold til vejledende standardstørrelser.

Forslaget medfører følgende forslag til rettelser i de nuværende retningslinjer (bilag 3):

• Forslag til vejledende standardstørrelser, afsnit 5.0
• Opdatering af lovgivning med nye gældende regler, afsnit 2.0
• Diverse ændringer i de konkrete formuleringer i afsnit 3 og 5 med henblik på at lette forståelsen af retningslinjerne.

Konsekvens for 1000 undersøgte altaner
Forvaltningen har gennemgået ansøgninger, der dækker ca. 1000 altaner, og vurderet dem efter forslaget til standardstørrelserne (bilag 2). Der er ikke er foretaget en konkret sagsbehandling, men gennemgangen giver en indikation af konsekvenserne af forslaget.

• Mod gaden er ca. 50 % af de ansøgte altaner indenfor foreslåede vejledende standardstørrelse. Øvrige skal reduceres fra en dybde på 130cm til 110 cm.
• Mod gården kan ca. 40 % få ansøgte 1,5 m, ca. 40 % af ansøgningerne skal reduceres til 130 cm, ca. 15 % af ansøgninger til 110 cm og ca. 3 % af ansøgningerne til 90 cm. Enkelte vil alene kunne få tilladelse til 70 cm.
• Der er ansøgt om ca. 500 altaner over 1 vindue og ca. 200 altaner over 2 vinduer der alle umiddelbart vurderes vil kunne tillades.
• Der er ansøgt om ca. 110 altaner over 2 vinduer, der umiddelbart vurderes at skulle reduceres til 1 vindue.
• Der ansøgt om ca. 35 altaner til lejligheder der i forvejen har en altan, hvilket bringer det samlede antal vinduer dækket op på 3. Ingen af disse vurderes umiddelbart at kunne få tilladelse.

Nye lokalplaner
I nye lokalplaner, der muliggør nye boliger, vil der være krav om, at boligerne forsynes med altaner med mindre særlige forhold taler for ikke at stille kravet.

Møde med interesseorganisationer
Forvaltningen har afholdt møde med altanbranchen samt den samme interessentgruppe, som forvaltningen havde dialog med i forbindelse med udarbejdelsen af de gældende retningslinjer. På mødet var der opbakning til at lade vejledende standardstørrelser indgå i retningslinjerne. I forhold til størrelserne i de vejledende standardstørrelser har flere altanfirmaer udtrykt ønske om, at i sager uden særlige hensyn bør altaner mod gården være minimum 150 cm og 130 cm mod gaden. Referat af mødet fremgår af bilag 4.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

De reviderede retningslinjer træder i kraft umiddelbart efter Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse.

Ansøgninger modtaget siden 1. november 2015 – hvor de gældende retningslinjer trådte i kraft – har afventet en revision af retningslinjerne, og vil derfor blive færdigbehandlet efter de reviderede retningslinjer.  Forvaltningen forventer, at ansøgningerne vil kunne behandles indenfor 4 uger.

Forvaltningen vil inddrage altanbranchen i implementeringen af de nye retningslinjer med henblik på at sikre den bedst mulige formidling til og forventningsafstemning med københavnerne. Såfremt der er behov for formidlingsmæssige justeringer af retningslinjerne vil forvaltningen foretage disse i forbindelse med implementeringen. Retningslinjerne vil som vedtaget i forbindelse med de gældende retningslinjer blive evalueret 1. halvår 2017.

                   Pernille Andersen               

                                  /Jakob Møller Nielsen     

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. februar 2016

Et samlet udvalg stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at-punkt:

”at retningslinjer for altaner og tagterrasser revideres som anført i bilag 3, dog således, at:

1. altaner i stueetagen kan tillades ind mod gården uden højderestriktioner på de ejendomme, hvor det faktuelle friareal er større end krævet i lokalplan og kommuneplan.

2. der kan tillades samme altanstørrelser på alle etager mod gården.

3. sammenhængen mellem den tilladte altanstørrelse og bygningshøjden/bygningsproportioner samt antal etager udgår af retningslinjerne.

4. gennembrud af tagrende, gesims, tagfod og udkragning ved etablering af tagaltaner/kvistaltaner tillades mod gården.

5. vinduer mod toilet og badeværelser tæller ikke med i beregningen af antal vinduer.

6. der gennemføres i alle sager en høring af de, der bliver berørt af reduktion af lysindfald fra overliggende altaner.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at-punkt:
”at retningslinjer for altaner og tagterrasser revideres som anført i bilag 3, dog således at altaner mod gaden kan laves på en dybde på 1,1 meter, hvor afstanden til genboen er op til 14 meter, og med en dybde på 1,3 meter, hvis afstanden til genboen er mere end 14 meter.”

Ændringsforslaget blev ikke godkendt med tre stemmer mod syv. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C og V.
Imod stemte: A, F og Ø.

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.