Mødedato: 14.03.2018, kl. 08:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Budgetdrøftelse af status på budgetforslag 2019

Se alle bilag
Socialudvalgets budgetforslag 2019 skal fremsendes til Økonomiforvaltningen d. 30. april 2018. Heri skal indgå et budget i balance samt udvalgets bidrag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Socialudvalget andenbehandler budgetforslaget d. 25. april 2018. Socialudvalget skal på mødet drøfte den videre håndtering frem mod andenbehandlingen.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

  1. at Socialudvalget tager status på Budgetforslag 2019 til efterretning og drøfter videre håndtering.

Problemstilling

Socialudvalget skal i henhold til Økonomiudvalgets indkaldelsescirkulære for budget 2019 aflevere et budgetforslag i balance senest d. 30. april 2018.

Omprioriteringskrav og interne rammeudfordringer 2019

Som forelagt for Socialudvalget den 7. februar og 27. februar 2018 kræver et budget i balance, at der identificeres effektiviserings- og spareforslag til dækning af:

  1. Omprioriteringskrav på 51,6 mio. kr.
  2. Interne udfordringer på ca. 60 mio. kr. Socialforvaltningen vil frem mod kommende møde i SUD fastlægge det præcise beløb. I det følgende lægges til grund, at beløbet er 60 mio. kr.

Bevillinger der udløber i 2019

I tillæg til ovenstående, udløber der bevillinger med genfinansieringsbehov fra 2019 for i alt 33,1 mio. kr., jf. bilag 2. Herudover udløber en række bevillinger, hvor der ikke er genfinansieringsbehov (bilag 3). Det skyldes eksempelvis, at forsøgsperioden for et projekt udløber, eller at der er fundet en alternativ løsning på finansieringen af videreførelsen.  

Løsning

Omprioriteringskrav

Socialudvalget vedtog d. 27. februar 2018 investeringsforslag med et samlet potentiale på 53,4 mio. kr.

I retningslinjer for udmøntning af investeringspuljerne fremgår det, at investeringsforslag, hvor effektiviseringen bidrager til indfrielse af en forvaltnings effektiviseringsmåltal, prioriteres som udgangspunkt før andre forslag. Socialforvaltningen lægger således til grund, at de godkendte investeringsforslag benyttes til at indfri de forvaltningsspecifikke effektiviseringskrav.

Da kravet var forvaltningsspecifikke omprioriteringsforslag for samlet 51,6 mio. kr., vil det sige, at Socialudvalget har vedtaget omprioriteringsforslag med et potentiale, der overstiger kravet med 1,8 mio. kr. De 1,8 mio. kr. indgår i håndteringen af de interne rammeudfordringer.

Håndteringen af de forvaltningsspecifikke effektiviseringskrav fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Håndtering af omprioriteringskrav/forvaltningsspecifikke effektiviseringskrav

(mio. kr., 2019-pl)

2019

Omprioriteringskrav i alt

-51,6

13 Investeringsforslag vedtaget d. 27. februar 2018

51,6

Resterende udfordring

0,0

Interne rammeudfordringer i budget 2019

På mødet d. 27. februar vedtog Socialudvalget, at der i 2018 gennemføres en generel besparelse på 1,0 pct. af Socialforvaltningens samlede servicebudget (svarende til 54,5 mio. kr.), hvoraf 0,5 pct. blev gjort varig fra 2019 og frem (svarende til 27,3 mio. kr.).

Da det lægges til grund, at den samlede interne udfordring er på 60 mio. kr., er der derfor en resterende rammeudfordring i budget 2019 på ca. 32,7 mio. kr. Socialudvalget har vedtaget investeringsforslag som overstiger omprioriteringskravet med 1,8 mio. kr., jf. ovenstående afsnit. Udfordringen udgør herefter 30,9 mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2: Økonomiske rammeudfordringer i budget 2019

(mio. kr., 2019-pl)

2019

Interne udfordringer i alt

-60,0

Generel besparelse på 0,5 pct. (vedtaget i SUD 27/2 2018)

27,3

Finansiering fra investeringsforslag som ikke bliver brugt til at dække omprioriteringskravet*

1,8

Resterende udfordring

-30,9

*Økonomiforvaltningen skal vide præcist, hvilke forslag, som dækker omprioriteringskravet. For at få udfordring og håndtering til at stemme på beløbet (51,6 mio. kr.) er der to investeringsforslag, som ikke benyttes til at dække omprioriteringskravet. Det drejer sig om SI02 Sammenlægning af stabene i centerfællesskaberne i Socialpsykiatrien med et provenu på 1,6 mio. kr. og BU10 Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge på 0,2 mio. kr.

I nedenstående tabel 3 er oplistet forslag fra omprioriteringskataloget (bilag 1), der kan indgå i håndteringen af den resterende udfordring på 30,9 mio. kr.

Siden behandlingen den 27. februar 2018 er der sket følgende ændringer i kataloget:

  1. De godkendte investeringsforslag er taget ud.
  2. Investeringsforslagene SI04 og BU06 er blevet færdige. SI04 har været i høring hos Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Forslaget er i hovedtræk uforandret i forhold til fremlæggelse ved 1. behandling. BU06 var til budgetseminaret og 1. behandling præsenteret med overskrift og foreløbigt provenu. Forslaget er nu færdigudarbejdet. Forslagene forelægges Socialudvalget i selvstændig sag på samme udvalgsmødet (d. 14. marts 2018) med henblik på at kunne indgå til prioritering i forbindelse med forhandlingerne af Overførselssagen 2017-18.
  3. Investeringsforslagene UD05 og BU08 blev ikke godkendt på møde i Socialudvalget d. 27. februar, da der var ønske om tilpasning og uddybning af forslagene. Forslagene er på standby ved indeværende drøftelse
  4. Forslaget SI05 er nu færdig. Forslaget blev ved 1. behandling præsenteret som lukning af unavngivet aktivitets- og samværstilbud. Forslaget er nu færdigudarbejdet, herunder er der blevet sat navn på tilbuddet samt angivet effektiviseringsprovenu.
  5. TV03 er blevet tilpasset, således det er blevet præciseret, hvad forslaget dækker over.
  6. Endelig valgte Socialudvalget på mødet d. 27. februar at lade investeringsforslaget BU9 Flytning af døgninstitutionsafdeling udgå af budgetproces 2019. Forslaget er derfor ikke længere en del af kataloget.

Tabel 3: Omprioriteringsforslag (1.000 kr., 2019-pl)

Nr.

Omprioriteringsforslag

2019

Borgere med handicap

HA01

Serviceniveauer på handicapområdet

-13.700

HA03

Administrativ besparelse på døgntilbud til børn og unge med handicap

-2.500

Borgere med sindslidelse

SI01

Nedskalering af ikke-visiterede ydelser

-4.970

SI04

Investeringsforslag: Styrket indsats til et liv i egen bolig for borgere på socialpsykiatriske botilbud

-1.050

SI05

Lukning aktivitets- og samværstilbuddet Mamma Mia (FORELÅ KUN I OVERSKRIFTFORM 27. FEBRUAR)

-1.750

Udsatte voksne

UD01

Administrativ besparelse i den centrale stab i Borgercenter Voksne

-2.000

UD03

Sammenlægning af centerstabene på udsatteområdet i Borgercenter Voksne

-1.200

UD04

Tilpasning af antal boligrådgivere til indslusning af socialt udsatte borgere

-1.000

UD05

Investeringsforslag: Omlægning af døgnbehandling til ambulant rusmiddelbehandling (PÅ STANDBY)

-2.700

UD06

Udbud af medicinindkøb i rusmiddelbehandling

-500

Hjemmepleje

HJ04

Indkøbsordning - skærpet visitation og levering hver 2. uge – fællesforslag mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen (SOF andel)

-240

HJ05

Ophør af ekstra årlig rengøring – fællesnotat mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen

-1.300

HJ06

Ændret serviceniveau på praktisk støtte – fællesforslag mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen

-2.100

Børnefamilier med særlige behov

BU06

Investeringsforslag: Effektivisering af kommunal dagbehandling (FORELÅ KUN I OVERSKRIFTFORM 27. FEBRUAR) – fællesforslag med Børne- og Ungdomsforvaltningen

-931

BU08

Investeringsforslag: Systematisk brug af reglerne om egenbetaling ved anbragte børn og unge uden for (PÅ STANDBY)

-2.500

Tværgående forslag

 

TV02

Forhandler til køb af pladser

-1.200

TV03

Bortfald af tilskud til personalets ledsagelse af borgere til aktiviteter

-5.900

TV04

Økonomianalyse af udvalgte områder i Socialforvaltningen*

-4.000

Potentiale

-49.541

*Forslaget indeholder effektivisering for de centrale stabsenheder. Denne er fordelt på resterende målgrupper i ovenstående, men ses medtaget i forslaget i sin helhed.

Antallet af omprioriteringsforslag kan øges som følge af tværgående effektiviseringsforslag fra andre forvaltninger med effekt på Socialudvalgets ramme. I så fald vil disse blive udarbejdet frem mod udvalgets andenbehandling af Socialudvalgets budgetbidrag for 2019 d. 25. april 2018. Socialforvaltningen kan desuden udarbejde nye forslag.

Spørgsmål/svar-notat (se bilag 4):

Notatet er oprettet på baggrund af spørgsmål og bestillinger fra Socialudvalgets budgetseminar samt 1. behandling af Budgetforslag 2019. Notatet opdateres løbende frem mod Socialudvalgets andenbehandling af budgetforslaget den 25. april 2018.

Bevillinger der udløber i 2019

Socialforvaltningen foreslår, at Socialudvalget fortsætter drøftelsen af bevillingsudløbene, jf. bilag 2.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Socialudvalget andenbehandler budgetforslag 2019 den 25. april 2018. Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen d. 30. april 2018.

 

Nina Eg Hansen

                                               / Søren Munk Skydsgaard

 

 

 

Beslutning

Borgercenterchef Mette Boskov Vedsmand deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Et samlet Socialudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Gennemgang at 1. behandling af budget viser både på udløb og effektiviseringsforslag at socialområdet er underfinansieret. Samt at de fleste forslag vil medføre en reduktion i kernevelfærden.”

Til top