Mødedato: 15.08.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 "Scala"

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til forperson Bent Lohmanns høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 "Scala".

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Indre By Lokaludvalg tager forperson Bent Lohmanns høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 "Scala" til efterretning. Se høringssvaret i bilaget.

Problemstilling

Med mail den 19. juni 2024 bad Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalget om et høringssvar til den indledende høring om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 ”Scala”.

Lokalplantillægget skal ændre anvendelsen af 1. sal på Axeltorv 2 fra publikumsorienterede serviceerhverv til serviceerhverv.

Der var svarfrist den 7. august 2024.

Løsning

Med mail den 19. juni 2024 orienterede sekretariatet lokaludvalget om sagen. Sekretariatet  bad lokaludvalget om eventuelle bemærkninger senest den 5. august 2024 til brug for et høringssvar fra lokaludvalget. Ingen har sendt bemærkninger.

Det foreslås, at lokaludvalget tager forperson Bent Lohmanns høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 "Scala" til efterretning. Se høringssvaret i bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer at sende et planforslag i offentlig høring i fjerde kvartal 2024.

Beslutning

Lokaludvalget tog forperson Bent Lohmanns høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 til lokalplan 484 "Scala" til efterretning. 

Til top