Mødedato: 19.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Høring vedr. cykelbane på Brønshøjvej

Se alle bilag
Lokaludvalget har fået det endelige projektforslag vedr. cykelbane på Brønshøjvej i høring

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar lavet af Byudviklingsudvalget

Problemstilling

En cykelsti på Brønshøjvej er et længe ønsket projekt lokalt. Med kommunens budget 2013 blev der afset penge til en cykelbane. Byudviklingsudvalget har siden april 2013 haft dialog med Center for Anlæg, som står for projekteringen.

Projektideen indgår også i bydelsplanen under temaet Grøn Mobilitet, hvor der står: "En cykelsti på Brønshøjvej ved Valløvej videre langs Gaunøvej vil øge trafi ksikkerheden for cyklister, der i dag deler vejen med busser og gennemkørende trafi k til centrum af Københavns via Godthåbsve"j.

Den 14. november modtog Lokaludvalget det endelige projekt i høring med fristen 2. januar.

Byudviklingsudvalget har behandlet sagen og lavet et udkast til høringssvar (findes i bilag). På e-mailen er der efterfølgende kommet yderligere bemærkninger ind fra medlemmer af byudviklingsudvalget. Hvis der er medlemmer, som har konkrete tilføjelser eller ændringsforslag til det fremlagte høringssvar, bedes de sende et et skriftligt formuleret forslag til sekretariatet inden til mødet eller medbringe samme på mødet.

Løsning

Lokaludvalget godkender høringssvaret.

Beslutning

Høringssvaret, som var omdelt på mødet i en 2. version, blev godkendt.

Jens Peter Gjaldbæk ønskede følgende protokolbemærkning: "Cykelbanen bør følge ensretningen rundt om Brønshøj Torv. Det skal således være en cykelsti på Krabbesholmvej og en cykelsti på Brønshøjvej".
Til top