Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR 379/05

Nørrebro Cykelrute, Ågade-Jagtvej. Projektudvikling af stibro over Ågade

Nørrebro Cykelrute, Ågade-Jagtvej. Projektudvikling af stibro over Ågade

 

 

Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. med henblik på at få udviklet projektmaterialet for broen til et niveau, hvor det kan indgå som en del af et samlet totalentrepriseudbud for cykelrute og bro. Midlerne anvises på Vej & Parks Anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).

Det forudsættes, at alle anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme.

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at  projekt for Nørrebro Cykelrute på strækningen Ågade-Jagtvej , som beskrevet i denne indstilling, danner grundlag for en senere etablering af en cykelforbindelse fra Ågade til Jagtvej samt udlæg af det omkringliggende areal som park/rekreativt areal, og

at  rådgivningsopgaven for broprojektet udvides til at omfatte udarbejdelsen af projektmateriale til udbud i totalentreprise

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  der gives en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. med henblik på at få udviklet projektmaterialet for broen til et niveau, hvor det kan indgå som en del af et samlet totalentrepriseudbud for cykelrute og bro. Midlerne anvises på Vej & Parks Anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005

Godkendt henholdsvis anbefalet.

Karin Storgaard (O) tog forbehold.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at alle anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Anbefalet.

O videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. maj 2005.

 

 

 

RESUME

Den 11. november 2004 besluttede Borgerrepræsentationen, at reservere 0,5 mio. kr. til projektudvikling af Nørrebro Cykelrute mellem Ågade og Jagtvej med grundlag i det forelagte dispositionsforslags forslag 2. Endvidere blev det besluttet, at der skal etableres en ny stibro over Ågade, hvor Vej & Park blev bemyndiget til at udbyde en del af rådgivningsopgaven.

I projektudviklingen af cykelrutens parkdel har et gennemgående programtema været ressourceanvendelse, herunder miljø og økonomi i forhold til formgivning, materialevalg, drift og levetid. Resultatet er blevet et forslag til etablering af en robust park, hvor det overordnede motiv er en kraftfuld og varieret beplantning af lunde og en gennemgående trærække langs cykelruten. Ved at undgå et mere haveagtigt udtryk holdes drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne nede, samtidig med at området fremstår med en stærk og klar idé.

 

Visionen er at se Nørrebro Cykelrute som "en grøn flod", der flyder gennem byen i en ubrudt strøm. "Floden" baner sig vej gennem byens forskellige kvarterer og finder sit naturlige leje, hvor den når frem. Omkring sig skaber den liv og frodighed i form af grønne rum for lokalområdets brugere.

 

Projektet anlægges for mindre deles vedkommende på private fællesveje. Hovedarealet er tidligere baneareal, der er overdraget fra DSB til Københavns Kommunen, herunder et areal der tidligere har været udlejet til Sven Engstrøm A/S. Kommunen har opsagt lejekontrakten med Svend Engstrøm A/S, som i foråret 2005 har anlagt sag mod kommunen ved Københavns Byret med påstand om lokalplanpligt, hvorfor ryddeliggørelse af arealet må påregnes at blive udskudt i nogen tid..

 

Forvaltningen har endvidere i hele forløbet i projektområdet indarbejdet et areal i den nordvestlige ende af projektområdet beliggende på matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter. Denne matrikel er ejet af kommunen, men administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arealet er i dag udlejet til Sven Engstrøm A/S. Forvaltningen vil snarest muligt tage skridt til at drøfte en overdragelse af arealet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Forvaltningen har i forlængelse af ovennævnte Borgerrepræsentationsbeslutning udarbejdet et idéoplæg for en stibro over Ågade. Idéoplægget beskriver broens udseende og funktion, som passage over Ågade for gående og cyklende trafik ad cykelruten udformet under hensyntagen til syns- og bevægelseshandicappede. 

 

Det var med beslutningen i november 2004 hensigten at anvende 0,2 mio. kr. til udarbejdelsen af et dispositionsforslag for broen, som senere kunne bearbejdes yderligere til et hovedprojekt. Imidlertid har forvaltningen efterfølgende fundet det hensigtsmæssigt at lade en del af projekteringsarbejdet indgå i konkurrencen om opførelsen af broen ved at udbyde såvel park- som broprojektet i en fælles totalentreprise. Forvaltningen foreslår derfor med denne indstilling, at rådgivningsopgaven for broprojektet udvides til at omfatte udarbejdelsen af et udbudsmateriale til totalentreprise. Dette arbejde vurderes at ville koste 1,0 mio. kr. men da de 0,2 mio. kr. endnu ikke er anvendt, søges der kun om en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr..

 

Økonomi

Forvaltningen har efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling den 11. november 2004, hvor der blev ansøgt om 0,5 mio. kr. vurderet, at et udbud af opgaven i totalentreprise vil sikre den bedste pris og bedste tidsplan for dets gennemførsel. På den baggrund søges en tillægsbevilling til Rådgiveropgaven i forbindelse med projektudviklingen af stibroen frem til udbud af Totalentreprisen. Tillægsbevillingen er på 0,8 mio. kr., som ligeledes foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg). Ændringen i udbudsform ændrer ikke på projektets samlet økonomiske ramme.

Der vil inden udbud i totalentreprise blive søgt om en samlet anlægsbevilling til stibro og cykelrute.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I 1996 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 333/96), at der skulle/skal etableres en grøn cykelrute og tilhørende parkbælte gennem Nørrebro, (Frederiksberg) og Valby; kaldet Nørrebro Cykelrute.

Cykelruten forventes i sin færdige form at ville give beboere på Nørrebro og Frederiksberg bedre adgang til rekreative områder samt til en række trafikale mål, bl.a. mange undervisningsinstitutioner, herunder Handelshøjskolen, Landbohøjskolen samt en række skoler og børneinstitutioner på Nørrebro.

Den 19. maj 2004 vedtog Bygge- og Teknikudvalget (BTU259/2004), at cykelruten skal udvikles med en brokrydsning over Ågade, og at strækningen Ågade-Jagtvej skulle projektudvikles. Strækningen er en vital del af Nørrebro Cykelrute, der sammenbinder cykelruten i Frederiksberg og Københavns kommuner. Arbejdet med et dispositionsforslag har været et af eksempelprojekterne i processen med udvikling af en byrumshandlingsplan for København.

Den 11. november 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen (BR510/04) Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling om at reservere 0,5 mio. kr. til den videre udvikling af det forelagte dispositionsforslags forslag 2. Endvidere blev det besluttet at etablere en ny stibro over Ågade, hvor Vej & Park blev bemyndiget til at udbyde opgaven i begrænset udbud.

Projektområdet afgrænses i nord af Jagtvej, i syd af Ågade, mod øst af Hans Egedes Gade og mod vest af Laurids Skaus Gade. Arealet omfatter en del af DSB´s gamle baneterræn, hvor den gamle nordbane mod Hellerup løb i perioden 1863-1930. Bygge- og Teknikforvaltningen har endvidere i hele forløbet forudsat et areal i den nordvestlige ende af projektområdet beliggende på matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter inddraget i projektområdet. Matriklen er ejet af kommunen, men administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arealet er i dag udlejet til Sven Engstrøm A/S. Forvaltningen vil snarest muligt tage skridt til at drøfte en overdragelse af arealet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen. (Se matr. 5288 på bilag 4.)

 

Cykelruten forbindes i nord til den eksisterende cykelrute i Hørsholmparken og mod syd føres ruten over Ågade via en ny stibro og videre til ruteforløbet i Frederiksberg Kommune.

 

Programvisionen

Både dispositionsforslag og projektforslag er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem "Schønherr Landskab" og Vej & Park.

 

I programmet har der været sat fokus på, at undersøge det såkaldte enkelt og billigt begreb og dermed belyse, hvilken anlægskvalitet der kan opnås med forskellige økonomiske ressourcer. Hele vejen igennem projektforløbet har tre parametre været styrende for projektet:

1. Ressourceanvendelse, herunder miljøhensyn

- så der skabes et kraftfuldt design med stor effekt og kvalitet trods få penge.

 

2. En bevidst brug af forskellige beplantningstyper

- så der f.eks. lokalt anvendes forskellige plantearter og -typer, mens der skabes genkendelighed ved en overordnet strategi for plantevalget.

 

3. En indretning, der understøtter et varieret og kvalitativt byliv

- så flest mennesker bliver på stedet i længst tid (ophold mv.).

 

I arbejdet med disponeringen fremkom tre principielle løsninger til håndteringen af den forurenede jord og de overskydende materialer. Det valgte forslag forudsætter en tildækning af den forurenede jord på arealet. Efterfølgende i projektudviklingen er terrænet moduleret med mindre bakker, så der fremkommer et variation i højder, og så genbrugsmaterialer kan anvendes i stibroens rampeanlæg, som er indarbejdet i disponeringen.

 

Forslagets vision

Nørrebro Cykelrute skal ses som "en grøn flod", der flyder gennem byen i en ubrudt strøm. "Floden" baner sig vej gennem byens forskellige kvarterer og finder sit naturlige leje, hvor den når frem. Omkring sig skaber den liv og frodighed i form af grønne rum for lokalområdets brugere.

 

Billedet af parken med cykelruten som den grønne flod, der - uforstyrret af byens øvrige trafik - flyder gennem byen og derved forbinder forskellige dele af lokalområdet og byen i øvrigt, er særligt velegnet på området mellem Jagtvej og Ågade. Området har i mange år ligget upasset hen. Anlæggelsen af cykelruten giver er en enestående mulighed for at få skabt et "nyt" rekreativt byrum, der kan tilføre nyt liv og lys til bydelen.

 

Helheden

Strækningen Ågade-Jagtvej er en vital del af Nørrebro Cykelrute, som sammenbinder cykelruten i Frederiksberg og Københavns kommuner. Cykelruten og parkbåndet/det rekreative område etableres i et af de tættest befolkede områder i København, hvor bygningsmassen - trods omfattende byfornyelse - domineres af små og mellemstore boliger og en ringe forsyning af rekreative arealer per indbygger. Det ligger i størrelsesorden på 2-3m² grønt areal per indbygger, mens Indre By har 23m² per indbygger og Brønshøj har 49m² per indbygger. Nørrebro er sammen med Vesterbro de bydele i København med det dårligste tilbud af grønne, rekreative arealer.

 

Forslaget tager udgangspunkt i det store rum, der med den planlagte fjernelse af en række bygninger tilhørende Svend Engstrøm A/S - beliggende på det tidligere baneareal samt på matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter (jf. bilag 4) - for alvor kan komme til sin ret. For så vidt angår matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter er lejer - Svend Engstrøm A/S - endnu ikke opsagt. 

 

Rummet tegnes af homogene husfacader, der giver en storhed, som kun findes få andre steder i København. Storheden understreges af et enkelt greb i form af en stærk formgivning og beplantningsstruktur, der binder rummet sammen både på langs - så man oplever cykelruten som et sammenhængende forløb - men lige så vigtigt på tværs af rummet, så kontakten til de nære omgivelser bliver naturlig og umiddelbar. De nære omgivelser består af smukke, røde beboelseskarréer, som er typiske for bydelen og opført i sidste halvdel af 1800-tallet. Desuden findes Metropolitanskolen, Jagtvejens Skole og børneinstitutionen Stenurten, som alle har deres egne behov i forhold til udnyttelsen af området. Skolerne og børneinstitutionen har brug for et supplement til deres friarealer. Parken foreslås derfor indrettet til både aktiv brug, til ophold og til leg. To nye pladser skal skabe mødesteder og nye muligheder for områdets beboere og brugere og på længere sigt fungere som katalysator for nyt erhvervsliv i området.

 

Selve cykelstien placeres i områdets østlige side langs den eksisterende kastanierække, der fortsættes videre op til Jagtvej. På denne måde bliver kastanierækken og cykelstien områdets "rygrad" og resten af området kan holdes fri til andre formål. Selve parkarealet vil bestå af et græstæppe med spredte lunde af forskellige træer, hvorigennem en gangsti vil slynge sig.

 

Mod Jagtvej åbner området sig op til en plads, der er tænkt som "den aktive plads", hvor et rundt boldbur og en asfaltbelægning vil sørge for rige muligheder for forskellige aktiviteter. Denne plads anlægges kun, såfremt der kan opnår enighed mellem Kultur og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen om en overdragelse af arealet - som den skal ligge på (matr.5288 Udenbys Klædebo Kvarter) - fra Kultur og Fritidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen. Hvis det - mod forventning - viser, at forvaltningerne ikke kan opnå enighed om en overdragelse af arealet, vil projektet skulle justeres i henhold hertil.

 

Pladsdannelsen mod Rantzausgade vil blive "den stille plads" med mulighed for ophold, afholdelse af marked etc. Mod Ågade rejser terrænet sig og bliver til en jordrampe, hvorfra man kan fortsætte videre over den kommende stibro til Frederiksberg.

 

Parken består af områder med træer og åbne arealer. Under træerne bølger terrænet, så træerne står på lave bakker. Dette skaber en variation i parken samtidig med, at det giver gode vækstbetingelser for træerne.

 

Gangstien slynger sig igennem området på en måde, så de store åbne arealer ikke gennemskæres, men så der samtidig opnås en god og funktionel kontakt til de omkringliggende gader. Samtidig tilstræbes det, at turen gennem området vil kunne byde på varierende oplevelser. Spredt i området findes mindre opholdspladser beregnet til grill mm. Opholdspladserne er udført i insitu-støbt beton, og formsproget matcher pladsen ved Rantzausgade. På disse små opholdspladser er der borde, bænke og affaldskurve.

 

Parkens elementer

Cykel- og gangstien føres ad en jordrampe i et uhindret forløb over den kommende stibro. Rampens hældning tilgodeser normerne for tilgængelighed og når op i en højde af 5,5m.

 

Mod Ågade vil rampens skråning fungere som støjvold, og ind mod Hans Egedes Gade foreslås terrænet formet, så der dannes en kælkebakke. Rampens skråninger forstærkes og fremstår grønne året rundt, og der plantes træer i området for at minimere indkig i de nærliggende lejligheder. Desuden beskyttes cyklister og fodgængere på rampen, og der tilføres liv og årstidsvariation. Der er adgang fra både Ågade og fra Laurids Skaus Gade til gangstien på rampen.

 

Træerne i parkarealet er grupperet i 4 lunde, der foreslås beplantet med hver deres træart. På den måde skabes der en stærk og robust beplantning med stor variation - både i forhold til træernes løvfarver og frugt og i forhold til dyrelivet. I græsset mellem træerne lægges forårsløg, som tilfører farve og skovbundspræg i forårs- og sommerperioden. Træerne udtyndes med tiden, så fornemmelsen af en lundplantning opnås.

 

Den "aktive" plads ud mod Jagtvej indrettes med et rundt boldbur, der vil give børn mulighed for at spille basketball, fodbold og hockey, uden at de samtidig skal bekymre sig for trafikken på Jagtvej. Boldburet kan evt. udføres i samarbejde med en kunstner. Pladsens belægning er asfalt, så aktiviteter som skating, bmx-cykling og rulleskøjteløb bliver en mulighed. Runde bænke vil - udover at fungere som bænke - kunne bruges som redskaber for skatere. En bemaling af asfalten i et mønster giver pladsen sit eget særpræg og understreger det "unge" look. Mønstret kan have referencer til formsproget på pladsen ved Rantzausgade, hvorved der skabes en sammenhæng på trods af de to pladsers meget forskellige udtryk. Ind mod boligkarréen plantes træer for at optage terrænspringet mellem pladsen og det private areal langs karréen. Pladsen får en særlig belysning. Jf. dog tidligere vedr. en evt. justering af projektet, hvis ikke der kan opnås enighed om overdragelse af matr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Den "stille" plads ved Rantzausgade foreslås indrettet med bænke, træer og blomstrende buske. En slynget støttemur på begge sider af Rantzausgade skaber de fysiske rammer om pladsen, der strækker sig på tværs af gaden. Belægningen er beton støbt på stedet i en form, som giver mulighed for en varieret overflade og mønstre i betonen. Støttemuren udvides flere steder til bænke med træsæder. To højbede på pladsen kan anvendes delvist som bænke og kan beplantes med et varieret udvalg af bunddække og blomstrende buske.

 

Belysning

Belysningens formål vil være at medvirke til sikker færdsel på selve cykelstien og ved krydsningspunkterne i busslusen og at skabe tryghed for parkens og pladsernes brugere efter mørkets frembrud. Samtidig skal belysningen være med til at understrege områdets særegne karakter.

 

Langs cykelstien placeres parklamper, som danner den primære belysning mens den sekundære belysning placeres langs parkens gangsti og på pladserne. Denne belysning tænkes udført på et arkitektonisk højt niveau. Eksisterende gadebelysning i form af wireophængte københavnerarmaturer i de tilstødende gader fastholdes og omlægges i nødvendigt omfang.

 

Trafik og parkering

Projektet begrænser trafikken af hurtige gennemkørende biler i vejene langs den ny park med det mål at sikre, at den nye plads og busslusen holdes fri for unødig trafik.

Gennemkørsel fra Ågade til Rantzausgade via Laurids Skaus Gade stoppes, ved at lukke for ind- og udkørsel ad Laurids Skausgade fra Ågade. Hvor Laurids Skaus Gade munder ud i Rantzausgade, ændres vejens linieføring, så Laurids Skaus Gade i stedet munder ud i Floorsgade. Laurids Skaus Gade søges ensrettet fra Floorsgade til Hjort Lorentzens Gade. Jf. bilag 4.

 

Derudover gøres den eksisterende spærring foran Metropolitanskolen permanent ved at udvide skolens forareal helt frem til parken. Dette skal sikre en bedre adgang til parkarealet.

 

Busslusen i Rantzausgade omlægges med en ny, forbedret mekanisk løsning, som kun tillader passage af busser og udrykningskøretøjer. Af hensyn til trafiksikkerhed og forhindring af uønsket biltrafik på pladsen ligger busslusen og cykelstierne i hvert sit tracé, sænket i forhold til pladsen. Herved hindres ulovlig trafik gennem busslusen. Hvor selve cykelstien krydser Rantzausgade sørger fartdæmpende foranstaltninger for, at krydsningen foregår på en trafikmæssig sikker måde.

 

I Jagtvej nedlægges det eksisterende signalanlæg ved Hans Egedes Gade og Hørsholmsgade og et nyt signalanlæg etableres ved cykelrutens nye krydsning af vejen. Det bliver et mindre kryds med bedre forhold for krydsende cyklister, fodgængere og skolebørn.

 

Ved den kommende krydsning mellem cykelruten og Jagtvej er der en busbane og et kørespor i retning mod Åboulevarden og et kørespor på ca. 4,5m i retning mod Nørrebrogade. Bredden af køresporene på dette sted er absolut minimumsbredder. For at højne sikkerheden og trafikafviklingen rykkes den nordvestlige kantsten (hvor der tidligere lå en benzintank), så køresporene bliver bredere, og der samtidig bliver bedre plads til svingende trafik mod Hørsholmsgade og Hans Egedes Gade, således at cyklister ikke bliver klemt.

 

Antallet af parkeringspladser i vejene langs parken bibeholdes i samme antal som nu, men flere steder ændres skråparkering til parallelparkering og omvendt. Dette gøres for at styrke og lette adgangen til parken.

 

Stibroen

Forvaltningen har med baggrund i Bygge- og Teknikudvalgets beslutning igangsat udarbejdelsen af et dispositionsforslag. Dispositionsforslaget udvikles med baggrund i Forvaltningens Idéoplæg, bilag 5. Det er forvaltningens forslag, at dispositionsforslaget skal videreudvikles med henblik på gennemførelse af udbud i totalentreprise. Udgiften til denne udvikling svare til den søgte tillægsbevilling.

Stibroen skal opføres i tilknytning til gennemførelsen af et sammenhængende forløb af Nørrebro Cykelrute; jf. den foranstående beskrivelse af den delstrækning, som foreslås anlagt i henhold til nærværende indstilling.

Selve rampeanlægget, som er nødvendigt for at føre cykelruten op i niveau med stibroen for krydsningen af Ågade, vil blive anlagt et stykke ind i det i denne indstilling beskrevne parkanlæg, og "griber" direkte ind i ud formningen af dette i den sydligste del. På den modsatte side af Ågade fortsætter cykelruten ind i Frederiksberg Kommune, da kommunegrænsen ligger langs det sydlige fortov parallelt med Ågade.

 

Æstetik, funktion og sammenhæng

Det er forvaltningens vurdering, at den kommende stibro skal bringe særlige oplevelser til de mange brugere, herunder fastboende og pendlere, der anvender Nørrebro Cykelrute til såvel almindelige trafikale formål som til rekreative formål.

På grund af stibroens placering i bybilledet og af hensyn til de mange, der dagligt forventes at ville anvende broen, foreslås det i idéoplægget, at der bla. skal lægges stor vægt på dens landskabelige indpasning. Det vurderes som væsentligt at skabe en flot og varieret oplevelse for alle brugere af cykelruten, samt at stibroen indpasses smukt, så "naboerne" tilføres en kvalitet frem for at blive generet af rampeanlæg. Det har stor værdi, at broens sammenhæng med omgivelserne bliver harmonisk.

Stibroen skal være en velfungerende og funktionel forbindelse, der kan bringe gående og cyklister sikkert over Ågade, herunder i særlig grad med velfungerende forhold for syns- og bevægelseshæmmede brugere. Stibroen bredde foreslås i idéoplægget som minimum 5m.

Stibroen skal samtidig fungere som et originalt byelement, der beriger stedet og er indpasset smukt i omgivelserne. Materialevalget til stibroen skal også medvirke til, at broen fremstår som et bygningsværk, der virker arkitektonisk let og passer smukt ind i omgivelserne. Der skal samtidig tages hensyn til oplevelsen for de mange trafikanter, der dagligt kører ad Ågade til og fra København.

I henhold til idéoplægget vil der - i valget af løsning - blive lagt stor vægt på, at løsningerne, med udgangspunkt i en realistisk konstruktion, fremtræder som originale, nutidige og med stor funktionel og oplevelsesmæssig værdi.

 

Krav til stibro

For bl.a. at sikre en række forskellige hensyn til de lokale forhold, hvor stibroen skal etableres, er der i idéoplægget for stibroen angivet krav til bla. sikkerhed og tryghed, trafikafvikling, materialevalg, belysning og understøtningsforhold.

Det er forvaltningens forslag, at disse krav skal stilles til de - til sin tid - bydende rådgiverteams, og at opfyldelsesgraden for nogle af kravenes vedkommende skal være en konkurrenceparameter i deres løsning af opgaven. Her tænkes bl.a. på hensynet til afviklingen af trafikken i hele anlægsperioden.

For en mere detaljeret gennemgang af forvaltningens forslag til specifikke krav til stibroen henvises der til bilag 5.

 

Økonomi

Projektforslag med cykelrute-/parkdelen og stibroen beløber sig til i alt 31 mio. kr. Cykelrute-/parkdelen vurderes at beløbe sig til 20 mio. kr. og stibroen til 11,0 mio. kr. inkl. de i denne indstilling ansøgte 0,8 mio. kr. til projektudvikling af stibroen.

 

På Vej & Parks anlægsramme er der i årene 2004-07 reserveret 18,3 mio. kr. til Nørrebro Cykelrute. Af disse midler er der anvendt 0,9 mio. kr. til nedrivning af gamle DSB-garager i Valby på en kommende etape af cykelruten; jf. (BTU71/2004).

 

Forvaltningen har tidligere foreslået, midlerne blev tilvejebragt via den udskydelse, der er sket af Nørreport projektet. Udvalget bad under sidste behandling af sagen (BTU460/2004) forvaltningen fremkomme med alternativer hertil. Alternativt foreslår forvaltningen således, at de reserverede midler i 2006 til cykelstier og cykelstiprioriteringsplanen i alt 7,5 mio. kr. anvendes til projektet. De resterende 5,2 mio. kr. foreslås under alle omstændigheder taget fra de til Nørreport afsatte midler.

 

Det skridt, som Svend Engstrøm A/S har taget (jf. firmaets sagsanlæg ved Københavns Byret) kan imidlertid betyde, at anlægsarbejderne på strækningen Jagtvej-Rantzausgade må udskydes; hvorfor projektets gennemførelsesforløb og -tidspunkt vil skulle revurderes. I givet fald vil behovet for anlægsmidler også skulle revurderes. Bygge- og Teknikudvalget vil løbende blive holdt orienteret om udviklingen vedr. fjernelse af Svend Engstøm A/S. Forvaltningen vil i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling på ovenstående baggrund foreslår, at der ikke i første omgang reserveres mere end 20 mio. kr. til projektet, så længe anlægsperioden er usikker for strækningen Jagtvej-Rantzausgade svarende til ca. 10 mio. kr.

 

Med nærværende indstilling ansøges om en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til den videre projektudvikling af stibroen over Ågade. Bygge- og Teknikudvalget vil - efter projektudviklingen af stibroen - senere får forelagt en indstilling med ansøgning om en anlægsbevilling til etablering af selve cykelruten og stibroen over Ågade; herunder med forslag til, hvorledes den manglende finansiering af stibro og cykelrute foreslås tilvejebragt.

 

Forvaltningen har efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling den 11. november 2004, hvor der blev ansøgt om 0,5 mio. kr. vurderet, at et udbud af opgaven i totalentreprise vil sikre den bedste pris og bedste tidsplan for dets gennemførsel. På den baggrund søges en tillægsbevilling til Rådgiveropgaven i forbindelse med projektudviklingen af stibroen. Af de 0,5 mio. kr. er 0,2 mio. kr. afsat til at føre broen frem til dispositionsforslag. Tillægsbevillingen skal bringe dispositionsforslaget frem til et niveau, hvor materialet kan indgå som en del af et samlet entrepriseudbud for cykelrute og bro. Tillægsbevillingen er på 0,8 mio. kr., som ligeledes foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg). Ændringen i udbudsform ændrer ikke på projektets samlet økonomiske ramme.

 

 

Miljøvurdering

Indstillingen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.

 

Der er gennemført miljøvurdering i forhold til Vej & Parks egen miljøcheckliste for anlægsprojekter og målsætningerne i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Desuden er indstillingen knyttet til miljømålsætninger for jord i Kommuneplan 2001.

 

Alle for et anlægsprojekt relevante minimumskrav og anbefalinger er opfyldt i projektet, og alle krav om håndtering og behandling af forurenet jord forventes opfyldt.

 

Miljømålene for projektforslaget tager afsæt i at minimere miljøbelastningen mest muligt ved anlæggets gennemførelse. Ressourceanvendelse og bæredygtig projektering prioriteres højt, herunder håndteringen og genanvendelse af eksisterende materialer.

 

Projektet planlægges gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Miljøkontrollens kontor for affald og kontor for jordforurening og Vej & Parks Projektkontor. Der vil være særlig fokus på materialegenbrug og nye støjsvage metoder til nedknusning af materialer.

 

Arealet er i dag hovedsageligt befæstet med faste belægninger, bygninger og efterladte fundamenter. Kun 1/10 af arealet er ubefæstet, dvs. græsklædt med lav bevoksning. Ca. halvdelen af arealet er udlejet til privat erhverv med bebyggelse (Svend Engstrøm A/S), hvorfor der ikke hér er foretaget analyser af jordfraktionerne. Mængderne af jord og andre materialer er hér alene opgjort ud fra en meget skønsmæssig vurdering. På den anden halvdel af arealet er der foretaget en række prøveboringer, der viser materialesammensætningen og forureningsgraden. Jorden er forurenet som almindelig byjord.

 

Målet for håndtering af jord og andre materialer i anlægsfasen er, at alt afgravet materiale skal tilstræbes indbygget på arealet, således at der undgås tung kørsel til deponerings- og oparbejdningspladser. Etableringen af en rampe, der skal lede til stibroen over Ågade, vil give genanvendelse af eksisterende materialer optimale vilkår.

 

Nedknuste materialer såsom beton, asfalt og grus fra de befæstede arealer søges indbygget i brorampens bærende dele, hvorved der spares skønsmæssigt ca. 1.000 lastbilkørsler gennem byen samt brug af nye materialer. Granitmaterialer som kantsten, brosten og fortovssten søges genbrugt i anlægget.

 

En forudsætning for materialegenbruget - herunder nedknusning til større eller mindre fraktioner af materialer på stedet (asfalt, betondæk og -fundamenter samt stabilgrus og granitmaterialer) - er Miljøkontrollens godkendelse jævnfør "Særlige bestemmelser for håndtering af tegl-, beton- og asfaltbrokker" og "Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune" af 19. juni 1997, revideret 25. maj 2000.

 

Andre miljøeffekter er, at den nye beplantning med tiden vil få en væsentlig positiv effekt på området ved at skabe et attraktivt, grønt bymiljø med nye muligheder og tilbud til beboerne i området.

 

Der fokuseres på at støjafskærme mod Ågade ved, dels at etablere rampeanlægget som en jordvold, dels at etablere en stærk beplantningsstruktur på rampeanlægget (ud mod Ågade). Der skal tages forholdsregler for støj under anlægsarbejdet i henhold til Miljøkontrollens anvisninger.

 

Høring

Undervejs i forløbet har der været afhold flere borgermøder, og der har været nedsat en følgegruppe, som har bestået af beboere og repræsentanter fra skoler, institutioner, Dansk Cyklist Forbund og "Kvarterløft Nørrebro Parkkvarter". Såvel ved borgermøderne som i forbindelse med følgegruppens arbejde har der været stor tilfredshed med forvaltningens projektforslag. Dansk Cyklist Forbund har dog tilkendegivet, at de mener, at stibroen skal være mindst 6 meter bred af hensyn til trafik med ladcykler mv.

 

For så vidt angår de foreslåede ændringer på de private fællesveje har grundejerne været hørt. De har ingen indvendinger haft.

 

Københavns Politi har været hørt såvel vedr. planerne for ændring af den eksisterende bussluse i Rantzausgade som vedr. projektforslagets øvrige trafikale tiltag. Politiet har forhåndsgodkendt planerne.

 

Busslusens udformning er endvidere drøftet med HUR, som har godkendt ændringen.

 

Andre konsekvenser

Bygge- og Teknikforvaltningen har været i løbende dialog med Frederiksberg Kommune, vedr. indgåelse af en samarbejdsaftale om stibroens opførelse. I aftalen præciseres det, at Frederiksberg Kommune alene har ansvaret for etableringen af rampeanlægget i Frederiksberg Kommune og afholder de fulde udgifter herfor.

 

Forvaltningen er af Frederiksberg Kommune blevet orienteret om, at kommunens Teknik- og Miljøudvalg har haft samarbejdsaftalen til behandling på et møde d. 25. april, hvor indholdet i aftalen blev godkendt.

 

Dækningsgrave, som i forbindelse med gennemførelsen af projektet skal nedlægges ved arealets sydvestlige grænse mod Laurids Skaus Gade, kan fjernes uden efterfølgende etablering af erstatningsarealer; i følge tilladelse fra Beredskabsmyndigheden.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1 Situationsplan, projektforslag for Cykelruten Ågade-Jagtvej.

Bilag 2 Reference ark til projektforslag, Cykelruten Ågade-Jagtvej.

Bilag 3 Visualiseringer af projektforslag, Cykelruten Ågade-Jagtvej.

Bilag 4 Plan med angivelse af ejendommen matr. 5288, Udenbys Klædebo Kvarter, de tidligere banearealer samt bygninger tilhørende Svend Engstrøm A/S.

Bilag 5 Ideoplæg - udbud af stibro over Ågade, udkast april 2005.

 

 

Ole Bach