Eftersyn af BIFs praksis i forhold til samtaler

Resumé

Borgmesteren har bestilt et eftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens (BIF) beslutninger omkring praksis og redskaber i samtalerne. Udover at se på samtalepraksis vil eftersynet også svare på nogle af de konkrete spørgsmål angående henvisninger, som fremkom på BR-mødet den 4. november.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter eftersyn af BIF’s praksis i forhold til samtaler.

Problemstilling

Den seneste tids udvikling på arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft medførte, at forvaltningen ændrede praksis. Det har skabt et ønske om et overblik over, hvad der ligger i samtalerne med borgerne i dag, og hvordan det er blevet besluttet. BIU besluttede 29. november at ændre praksis tilbage til den hidtidige med fokus på aftaler.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har tidligere haft en praksis, hvor der i hver samtale som udgangspunkt blev indgået aftale med jobparate ledige om minimum et konkret job, som borger skulle søge. Aftalen blev lavet på en måde, så beskæftigelseskonsulenten i næste samtale kunne følge op på, at der rent faktisk var blevet søgt det/de aftalte job. Der blev i 2020 afholdt knap 123.000 samtaler med jobparate ledige.

Ledigheden er siden årsskiftet faldet med 36% og i oktober 2021 er der ca. 1.400 jobparate kontanthjælpsmodtagere og ca. 12.800 dagpengemodtagere. Det betyder, at mange brancher oplever rekrutteringsudfordringer. Forvaltningen implementerede derfor en justering af praksis for jobformidling, der trådte i kraft i oktober i år. Ændringen betød at ledige i højere grad blev pålagt eller henvist til at søge stillinger, hvis det ud fra en individuel konkret vurdering, blev vurderet, at deres kompetencer og erfaring kvalificerede dem til at bestride jobbet.

Den ændrede praksis skulle understøtte, at jobcentret i højere grad kanaliserede jobparate ledige til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Samtidig tydeliggjorde den nye praksis, at jobparate ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den 29. november besluttede BIU, at forvaltningen skal vende tilbage til den tidligere praksis, hvor hovedvejen igen er aftaler i samtaler om at søge konkrete jobs i stedet for pålæg og henvisninger.

Jobcenter København har brugt henvisninger i begrænset omfang i 2017 og starten af 2018. Det har fx været som led i skifte fra virksomhedspraktik til løntilskud til ordinær ansættelse i en virksomhed med henblik på at styrke det forpligtende samarbejde mellem virksomhed, borger og jobcenter om progression i forløbet. Det har også været som systematiske henvisninger, det vil sige, hvor der var tvivl om rådighed, og hvor man derfor i et vist (begrænset) omfang systematisk henviste til job med henblik på indberetning/sanktionering.

I 2018 blev virksomhedsmodulet i Fasit taget i drift, og i den forbindelse er anvendelsen af ”henvisning” til de to formål erstattet af at anvende aftale om at søge konkrete jobs via rekrutteringsanmodninger.

Der er ikke truffet en egentlig beslutning – hverken politisk eller administrativt - om at stoppe den begrænsede brug af henvisninger helt. Der er med al sandsynlighed tale om en glidning i praksis, fordi det blev oplevet som mere enkelt rent administrativt og som en praksis, der gav mere effekt i det daværende jobmarked. Der er tale om et administrativt ledelsesmæssigt ansvar.

Overordnet viser eftersynet, at der i Jobcenter Københavns genindførte samtalepraksis er stor overensstemmelse med den praksis, der også anvendes i andre byer. At der siden 2015 har været stor fokus på de lediges jobsøgning i samtalerne, hvordan denne kunne styrkes, og hvordan det sikres, at den ledige tager ejerskab for sin jobsøgning. Den samtalepraksis og de redskaber der anvendes, i København såvel som de kommuner, forvaltningen har været i kontakt med, er i høj grad i overensstemmelse med de redskaber, som STAR har anbefalet at bruge.

Med indstillingen følger tre bilag. Det første bilag er selve eftersynet af samtalepraksis. Bilag 2 er en kort gennemgang af samtalepraksis i de kommuner, som forvaltningen har været i kontakt med. Bilag 3 omhandler anvendelse af henvisninger i Jobcenter København.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces