Behovsprognosen 2020
Udvalget skal drøfte behovsprognosen for 2020, der er grundlaget for det fremtidige kapacitetsbehov vedr. skole, dag-, fritids- og klubtilbud samt specialområdet
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget drøfter behovsprognosen for 2020 vedr. skole-, dag-, fritids-og klubtilbud samt specialområdet.
Problemstilling
De seneste 10 år er byen vokset med ca. 17.500 børn i alderen 0-15 år, og kommunen har udvidet kapaciteten med mange nye skolespor og institutioner for at få plads til børnene.
Pr. 1. januar 2020 var der godt 101.000 børn i 0-15 årsalderen i København. Befolkningsprognosen viser, at byen i de næste 10 og 20 år forventes at vokse med hhv. ca.14.000 børn og 24.000 børn i 0-15 årsalderen. Kapaciteten i byens dagtilbud og skoler skal derfor udvides, så kommunen fortsat kan tilbyde de nødvendige dag- og undervisningstilbud. I bilag 1 findes et notat, der beskriver befolkningsprognosen i flere detaljer.
I de seneste par år har Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen arbejdet systematisk med arealplaner, som skal sikre, at der reserveres de nødvendige arealer i kommunen til udbygningen. Arealplanerne fremlægges for ØU og BUU på budgetseminarer i august 2020. Alle de nødvendige kapacitetsudvidende anlægsønsker, der fremlægges i budget 2021 på BUF’s område, følger arealplanen.
Behovsprognosen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen, som udarbejdes af Økonomiforvaltningen. I beregningen af behovet kombineres befolkningsprognosen med tal for søgningen til folkeskolerne, fritidstilbuddene, dagtilbuddene og visitationen til specialtilbuddene. Jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, jo mere behæftes forudsigelserne med usikkerhed. I bilag 4 findes en teknisk gennemgang af prognoserne.
Løsning
Nedenfor gennemgås behovet for ny kapacitet på børne- og ungdomsområdet. Behovsopgørelserne viser det antal spor, grupper og pladser, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i budget 2021 og kommende budgetter.
Skolespor inkl. fritids- og klubtilbud
I forhold til den nuværende kapacitet og vedtagne udvidelser er der om 7 år et merbehov på 9 skolespor, jf. tabel 1. Om 15 år er der et behov for 28 nye skolespor, som frem mod 2050 forventes at stige til 39 spor. Behovet er størst i Valby, Vesterbro / Kgs. Enghave, Amager, Nordhavn og Indre By (inkl. Christianshavn, Refshaleøen og Lynetteholm). Fælles for de områder er, at der pågår eller vil pågå byudvikling, som øger behovet for mere skolekapacitet.
Tabel 1. Behov for nye skolespor uden anlægsbevilling
2027 |
2035 |
2050 |
|
Valby |
3 |
6 |
6 |
Vesterbro / Kgs. Enghave |
2 |
7 |
8 |
Amager |
0 |
6 |
6 |
Brønshøj |
0 |
0 |
0 |
Vanløse |
0 |
0 |
0 |
Nordhavn |
2 |
4 |
9 |
Øvrige Østerbro |
0 |
0 |
0 |
Indre By inkl. Refshaleøen mm. |
0 |
2 |
7 |
Bispebjerg |
0 |
0 |
0 |
Nørrebro |
2 |
3 |
3 |
I alt |
9 |
28 |
39 |
Tabelnote: Det skal bemærkes, at behovet er vist som nettobehov. I 2027 på Amager fremgår intet behov, men det dækker over, at der er mangel på kapacitet i nogle områder, særligt Ørestad, mens der er ledig kapacitet i andre områder.
Sammenlignet med behovet i sidste års arealplan er behovet faldet med 2 skolespor, hvilket samlet set afspejler en nedjustering i befolkningsprognosen. Ændringen dækker over et merbehov i Nordhavn på 1 spor samt et fald i behovet på Amager og i Brønshøj på hhv. 2 og 1 spor.
På skoleområdet er Ørestad det sted i byen med det største kapacitetspres. I budget 2020 blev der derfor afsat anlægsmidler til både en ny 4-sporet skole, tidlig opstart af skolen samt pavilloner til genhusning af Ørestad Skole, og i overførselssagen 2019/20 blev der afsat supplerende midler til tidlig opstart og genhusning i Ørestad. Erfaringen fra Ørestad viser bl.a., at det er vigtigt at afsætte midler til nye skoler i tide. BUF fremlægger ønske om en planlægningsbevilling til en ny skole i Vejlands Kvarter i budget 2021.
På Nørrebro er der også et behov for nye skolespor, selvom der ikke foregår større byudvikling med opførelse af mange nye boliger. I alt er der behov for 3 nye spor, som afspejler befolkningsprognosens forventning til et stigende antal børn i bydelen.
Økonomiforvaltningen har oplyst, at den forventede stigning i antallet af børn skyldes, at der i de seneste 7 år har været en stigende tendens i antallet af nyfødte på Nørrebro. Disse større årgange vil skabe et øget behov for skolekapacitet, når de vokser op. Derudover forventes der i løbet af de næste 5 år at være et stigende antal kvinder i den fertile alder, hvilket også skaber større årgange af skolebørn på sigt.
Gennem adskillige år har antallet af elever og klasser på Nørrebro desuden haft en stigende tendens, hvilket afspejler en stigende søgning til skolerne. Behovet for 3 ekstra spor i Nørrebro er beregnet ved at fastholde den nuværende søgning til skolerne. I bilag 2 og 3 findes notater, der beskriver hhv. befolkningsudviklingen og behovet for skolespor på Nørrebro i flere detaljer.
Ved opførelse af et skolespor anlægges samtidigt Fritidshjem/KKFO-pladser samt fritids- og juniorklub. I forbindelse med fremsættelse af anlægsønsker vedr. skolekapacitet til budgetforhandlinger indarbejdes evt. scenarier vedrørende ungdomsklubpladser/ungemiljøer som tilvalg.
Dagtilbud
I forhold til den nuværende kapacitet og vedtagne udvidelser er der brug for anlægsfinansiering til 18 nye daginstitutionsgrupper med ibrugtagning i 2024, jf. tabel 2. I 2030 forventes behovet for dagtilbudsgrupper at være 233 grupper, stigende til 332 og 394 grupper i hhv. 2040 og 2049. Ligesom på skoleområdet er behovet størst i Valby, Vesterbro / Kgs. Enghave, Amager, Østerbro (inkl. Nordhavn) og Indre By (inkl. Christianshavn, Refshaleøen og Lynetteholm). Behovet i områderne kan her også forklares med byudvikling.
Tabel 2. Behov for nye dagtilbudsgrupper uden anlægsbevilling
2024 |
2030 |
2040 |
2049 |
|
Amager Vest |
0 |
35 |
38 |
38 |
Amager Øst |
0 |
20 |
29 |
29 |
Bispebjerg |
0 |
3 |
3 |
3 |
Brønshøj/Husum |
0 |
12 |
15 |
15 |
Indre By inkl Refshaleøen mm. |
2 |
25 |
62 |
112 |
Nørrebro |
0 |
0 |
0 |
0 |
Valby |
4 |
31 |
35 |
35 |
Vanløse |
1 |
0 |
0 |
0 |
Vesterbro |
7 |
72 |
88 |
88 |
Østerbro inkl Nordhavn |
4 |
35 |
62 |
74 |
I alt |
18 |
233 |
332 |
394 |
Sammenlignet med behovet i sidste års arealplan er behovet faldet med 28 grupper, hvilket afspejler en nedjustering i befolkningsprognosen. Ændringen dækker over en nedjustering i alle byområder på nær Bispebjerg og Vesterbro, hvor der er en marginal opjustering. Der forventes stadig markant vækst i børnetallet, men i sammenligning med sidste års prognose er forventningerne til væksten nedjusteret. Nedjusteringen skyldes en forventning om lavere vækst i gruppen af kvinder i den fødedygtige alder samt at en større andel af familier med børn flytter fra byen hvert år.
Specialområdet
Behovet for ny specialkapacitet fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Behov for nye specialpladser
2024 |
2034 |
2043 |
2050 |
|
Specialundervisning |
113 |
351 |
533 |
481 |
Specialdagtilbud |
2 |
32 |
24 |
16 |
På lang sigt i 2043 forventes der at være brug for 533 nye pladser på området for specialundervisning til 6-15-årige. I den seneste arealplan er der sket en opjustering af det forventede udbygningsbehov på ca. 50 pladser. Stigningen skyldes, at dækningsgraderne for specialundervisning i 2019 er justeret fra forventede dækningsgrader til 2019 til de faktiske dækningsgrader pr. 5.9.2019. Der er behov for 32 nye pladser til specialdagtilbud i 2034, hvor behovet forventes at toppe.
Økonomi
De konkrete anlægsønsker til budget 2021 inkl. økonomi, der er affødt af behovsprognosen, vil blive fremlagt til budgetforhandlingerne.
Videre proces
Anlægsønskerne til budget 2021 drøftes på udvalgets budgetseminar i august forud for budgetforhandlingerne.
Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. juni 2020:
Indstillingen blev drøftet.