Medlemstilskud for børn, unge samt medlemmer med handicap
Folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune, kan modtage medlemstilskud for deres aktive kontingentbetalende medlemmer under 25 år og handicappede uanset alder. Tilskuddet uddeles ud fra Retningslinjerne for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.
Tilskudssatsen ændres fra år til år og fordeles således på følgende aldersgrupper:
- Handicappede medlemmer under 25 år udløser tilskudssatsen gange 4
- Handicappede medlemmer på 25 år eller derover udløser tilskudssatsen gange 1
- Ikke-handicappede medlemmer i aldersgrupperne 0-12 år og 19-24 år udløser tilskudssatsen gange 1
- Ikke-handicappede medlemmer i aldersgruppen 13-18 år udløser tilskudssatsen gange 2
(Ovenstående aldersgrupper henviser til medlemmernes alder den 31. december i tilskudsåret).
I 2024 er tilskudssatsen 336 kr. for hele året. I 2023 var tilskudssatsen 313 kr.
Læs om
Vis alle
Ansøgning om medlemstilskud og ansøgningsfrister
Er jeres forening endnu ikke godkendt, kan I læse mere om hvordan man bliver en folkeoplysende forening fra denne side.
Er jeres forening en godkendt folkeoplysende forening i Københavns Kommune, kan I søge om medlemstilskud via vores digitale ansøgningsformular her på siden.
Ansøgningen skal indeholde
- Kontaktoplysninger (indtastes)
- Medlemstal (indtastes) og medlemsliste (uploades)
- Kontingent (indtastes)
Søger I også lokaletilskud, kan der også søges om dette via nedenstående ansøgningsformular, men vi anbefaler at I først læser mere om lokaletilskud fra denne side, da der i så fald er yderligere krav til ansøgningen.
Ansøgningsfrister
- 1. februar 2024 for tilskud i perioden: marts - december 2024
- 2. april 2024 for tilskud i perioden: maj - december 2024
- 1. august 2024 for tilskud i perioden: september - december 2024
- 1. oktober 2024 for tilskud i perioden: hele 2025 (ellers kan der søges til tre delperioder i løbet af året).
Handicappede medlemmer og dokumentation
Søger I tilskud til handicappede medlemmer, skal medlemmet underskrive en Tro- og love-erklæring på, at vedkommende er handicappet i forhold til aktiviteten og har behov for ekstra hjælp for at kunne deltage i den folkeoplysende aktivitet. Tro- og love-erklæringen opbevares af foreningen og skal kunne fremvises som dokumentation i forbindelse med f.eks. stikprøvekontrol.
Download kommunens Tro- og love-erklæring nederst på denne side.
Beregn jeres kommende medlemstilskud
Ønsker I at lave en estimeret beregning af jeres tilskud, kan I benytte vores tilskudsberegner. I tilskudsberegneren finder I vejledning til hvordan den udfyldes.
Download Tilskudsberegneren fra menuen Dokumenter på denne side.
Bemærk at tilskudsberegningen kun er et estimat, og at den endelige vurdering bliver foretaget af Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Søg korrektion af jeres bevilligede medlemstilskud
Foreninger, der modtager tilskud kan søge om korrektion af deres medlemstal og lokaleudgifter. Vær opmærksom på, at der ved korrektion af tilskudsgrundlaget skal være tale om en væsentlig ændring. Er du i tvivl, kan du læse mere i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning pkt. 4.2 og 4.3.1.
Du kan bede forvaltningen om at få korrigeret jeres medlemstilskud ved at udfylde Tilskudsberegneren og sende filen inklusiv en opdateret medlemsliste til vores mailadresse: foreninger@kk.dk. I skal derfor ikke benytte den digitale ansøgningsformular til ansøgning om korrektioner.
Download Tilskudsberegneren for korrektion af jeres nuværende tilskudsgrundlag, fra menuen Dokumenter på denne side.
Bemærk at tilskudsberegningen kun er et estimat, og at den endelige vurdering bliver foretaget af Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Regnskabsaflæggelse for modtaget medlemstilskud
Foreninger der har modtaget medlems- og/eller lokaletilskud, skal det efterfølgende år, aflægge regnskab.
Læs mere om regnskabsaflæggelse for modtaget medlems og lokaletilskud her.
Kontingentfritagede medlemmer
Har jeres forening kontingentfritagede medlemmer under 25 år, som ikke betaler kontingent fordi deres far eller mor arbejder frivilligt, kan jeres forening søge om støtte for medlemmerne.
Såfremt I ønsker at søge om medlemstilskud for kontingentfritagede medlemmer under 25 år eller for jeres handicappede medlemmer, skal I kontakte forvaltningen og bede om at få tilsendt formularen til kontingentfritagede medlemmer. Oplys følgende dokumentnummer: 2021-0398951.
Forvaltningens kontaktoplysninger står nederst på siden.
Takster og satser
Takster og satser i forhold til medlems- og lokaletilskud kan ses i Tilskudsberegneren der kan findes i menuen Dokumenter på denne side. Fanebladene Vejledning og Oversigtsfane
Inden du starter ansøgningen
- Du skal søge digitalt via linket her på siden. Hvis du er fritaget fra Digital Post og ikke har MitID, kan du kontakte Folkeoplysning (kontaktoplysninger nederst på siden) og få et ansøgningsskema på papir - henvis til dette dokumentnummer: 2017-0016021-13.
- Du skal vedhæfte en række dokumenter, hav derfor alle bilag klar, inden ansøgningen udfyldes digitalt
- Du kan bruge MitID, hvilket gør det muligt at ”gemme” ansøgningen til senere indsendelse.
Dokumenter
Kontakt
Folkeoplysning
Kontaktpersoner
Peder Stig Andersen
Kristina Gjesing Laursen