Foreninger: Udendørsfordeling 2025-27

1. november 2024 var der frist for at ansøge om udendørstider for 2025-27.

Fra den 1. oktober 2024 kunne godkendte folkeoplysende foreninger, aftenskoler og forbund ansøge om udendørstider for perioden fra 1. april 2025 til 31. marts 2027.

Ansøgningsfristen var den 1. november 2024.

Faciliteter og aktiviteter

Der er udendørsfaciliteter til mange forskellige slags aktiviteter – herunder fodbold, atletik, tennis, hockey, frisbee, beachvolley og svømning.

Sæsoner (vejl.)

  • Sommer
    • Boldbaner mv.: april-oktober 2025 og 2026
    • Badezoner og beachvolleybaner: maj-september 2025 og 2026 
    • Havnebade: juni-august 2025 og 2026
  • Vinter
    • Kunstgræsbaner mv.:
      november 2025 - marts 2026
      november 2026 - marts 2027

Græsbaner og lignende er lukkede om vinteren.

Udendørsfaciliteter kan være lukkede i skoleferier og på helligdage.
Græsbaner lukkes i nogle uger hver sommer for at få hvile og restitution.
Yderligere datoer kan blive aflyst – fx hvis en skolefacilitet skal benyttes til skolebrug (jf. Folkeoplysningsbekendtgørelsen, § 10), eller hvis en facilitet skal renoveres.

Gebyr

Der opkræves gebyr for brug af faciliteter stillet til rådighed af Københavns Kommune til folkeoplysende aktiviteter.

Ansøgning

I ansøger om tider i Foreningsportalen.

Man ansøger om sommer- og vintersæsoner hver for sig, og hver sæsonansøgning gælder for to sæsoner: to sommersæsoner eller to vintersæsoner.

I kan også ansøge om enkeltstående tider.

Tjek jeres ansøgninger!

Det er vigtigt, at I inden ansøgningsfristen tjekker, om I har fået indsendt alle jeres ansøgninger, om og de er korrekte – fx om I har brugt det rigtige hold til hver ansøgning: 
I Foreningsportalen vælger I først Facilitetsansøgninger, så klikker I på de tre prikker øverst til højre, og til sidst under Status vælger I Ansøgt.

Ansøgninger kan ikke ændres efter ansøgningsfristen!

Nyt om tider til kampe

Kultur- og Fritidsforvaltningen håndterer aflysninger af tider til kampe mere lempeligt end aflysninger af tider til træning mv. Hvis I ansøger om tider til kampe, skal I derfor oprette og ansøge til hold med navne, hvori 'kampe' indgår. På den måde kan vi skelne mellem tider til kampe og tider til træning mv.

Særligt om sommersæson 2026

Af tekniske årsager vil ansøgninger om sommersæsoner umiddelbart kun indeholde sommersæson 2025. Kultur- og Fritidsforvaltningen tilføjer sommersæson 2026 efterfølgende.

Tilsvarende kan enkeltstående tider i sommersæson 2026 ikke ansøges i Foreningsportalen. Disse tider ansøges i stedet ved at skrive til os. (Brug fx kontaktformularen her på siden.).

Fordeling

Alle ansøgninger, der er blevet oprettet i Foreningsportalen senest 1. november 2024, vil blive behandlet på lige fod. Tiderne fordeles efter Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune, afsnit 5.5. I kan finde en skematisk oversigt over kriterierne for fordeling af tider nederst på denne side.

Svar

Hvornår kan I forvente at få svar på jeres ansøgninger?

  • Ansøgninger om sommersæsoner: I løbet af januar 2025
  • Ansøgninger om vintersæsoner: i løbet af april 2025

Efter I har fået svar, bliver der mulighed for at gøre indsigelse, hvis man mener, at forvaltningen har begået fejl i fordelingen. Først når alle indsigelser er blevet behandlet, er fordelingen endelig.

Resttider

Når en fordeling er afsluttet, åbnes der for ansøgning af resttider – dvs. tider, der efter fordelingsrunden stadig er ledige. Foreninger, aftenskoler og forbund orienteres om, præcist hvornår der åbnes for ansøgning, når dette er fastlagt.

Krav i forbindelse med jeres ansøgninger

Vis alle

Indtast korrekt start/slutdato

Foreningsportalen udfylder automatisk start- og slutdato for ansøgningen, så de matcher hele sæsonen. Har I kun brug for en del af sæsonen, skal I rette start/slutdato.

Giv besked hvis I ansøger om flere tider end I har brug for

Ansøger I om flere tider, end I har brug for, skal I give os besked om, hvor mange tider I har brug for.

Hvis I kan bruge flere faciliteter eller tidsrum, kan I fx godt ansøge om dem alle. Men så er der vigtigt, at I giver os besked om jeres reelle behov. Ellers kan vi komme til at tildele jer flere tider, end I har brug for, og give andre foreninger unødvendige afslag.

I kan give besked ved at skrive til book@kff.kk.dk eller ved at knytte en kommentar til jeres ansøgning i Foreningsportalen: På resultat-siden klikker i på flaget ud for den tid, som I vil ansøge om, og skriver derefter jeres besked.

Ansøg ikke om tider 'Hver dag'

Når man ansøger om tider i Foreningsportalen, kan man vælge muligheden 'Hver dag'. Denne mulighed må ikke bruges. Er I allerede kommet til at ansøge om tider 'Hver dag', så skal de slettes/aflyses og erstattes med ansøgninger om tider 'Hver ugedag'.

Eventuelle ansøgninger om tider 'Hver dag' vil ikke blive behandlet!

Indberet jeres aktuelle medlemstal

Ved fordelingen tilsigtes som udgangspunkt en forholdsmæssig tildeling af tider mellem foreninger på baggrund af deres medlemstal. Jævnfør Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune, afsnit 5.5. Derfor skal foreninger, der ansøger om tider, indberette deres aktuelle antal aktive kontingentbetalende medlemmer senest den 4. november 2024. (Aftenskoler og forbund skal ikke indberette medlemstal). Vi kan desværre ikke bruge tidligere indberetninger af medlemstal.

Kultur og Fritidsforvaltningen har den 21. oktober 2024 udsendt en mail til hver enkelt forening med et link til indberetningen.

Manglende indberetning inden fristen kan betyde afslag på ansøgninger om udendørstider!

Workshops

Vi afholder to workshops, hvor I kan få hjælp til at ansøge:

Mandag den 7. oktober kl. 17-19: online via Teams.

Onsdag den 23. oktober kl. 17-19: Nyropsgade 3, stuen.

Tilmeld jer senest dagen før kl. 12 ved skrive til book @ kff.kk.dk med foreningsnavn og antal deltagere.

Folkeoplysningskontorets bookingteam

Telefontider

Mandag

10:00 - 12:00

Tirsdag

10:00 - 12:00

Onsdag

10:00 - 12:00

Torsdag

10:00 - 12:00

Telefontiderne gælder i oktober 2024 og er kun til henvendelser om Udendørsfordeling 2025-27.