Rehabiliteringsophold

Et rehabiliteringsophold er til dig, der efter sygdom, skade eller svækkelse i en kortere periode har behov for sygepleje, træning og rehabilitering, som ikke kan varetages i dit hjem.

På et rehabiliteringsophold får du behandling, hjælp og træning, så du kan klare mest muligt selv.  Det kan fx være at gå i bad, tage tøj på eller hjælpe dig med selv at kunne varetage din medicin. Alle indsatserne under opholdet tilrettelægges ud fra, hvad du kan og har behov for. 

På afdelingen vil du møde social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter. 

Sådan får du et rehabiliteringsophold

Kommunen visiterer dig til opholdet. Er du indlagt på et hospital, tager personalet kontakt til kommunen. Bor du hjemme, kan du kontakte visitationen.

Praktiske oplysninger

Pris (2025)

Egenbetaling er på 156 kr. pr. døgn. Det dækker mad og vask af linned.

Sted

Center for Rehabilitering og Akutpleje

Læs mere om centret (rehabilitering-akutpleje.kk.dk)

Transport

  • Er du indlagt på hospitalet, sørger hospitalet for din transport til centret. 
  • Kommer du hjemmefra, skal du selv sørge for og betale transporten. Du skal selv betale transporten hjem. 
  • Hvis du er sengeliggende eller sidder i kørestol, betaler kommunen for transport og trappelift. 

Sagsbehandlingsfrister

Lovgrundlag: Serviceloven §84 stk. 2
Tidsfrist for afgørelse: Inden for 10 hverdage
Iværksættelse af indsats efter afgørelse: Hurtigst muligt
Ved akut behov behandles ansøgning med det samme.
Læs mere om sagsbehandling i Københavns Kommune