Akutplejeophold

Et akutplejeophold er til dig, der i en periode har behov for omfattende og kompleks sygepleje.

På et akutplejeophold får du omfattende og kompleks sygepleje med hyppig observation, pleje og behandling gennem hele døgnet, som ikke kan varetages i dit eget hjem. 

Under opholdet træner du også at kunne klare det, du kunne før, så vidt muligt. 

Sådan får du et akutplejeophold

Kommunen visiterer dig til opholdet på baggrund af din hospitalslæges, egen læges eller vagtlæges faglige vurdering.

Praktiske oplysninger

Pris (2024)

Opholdet er gratis.

Sted

Center for Rehabilitering og Akutpleje

Læs mere om centret (rehabilitering-akutpleje.kk.dk)

Transport

  • Er du indlagt på hospitalet, sørger hospitalet for transport til centeret. 
  • Kommer du hjemmefra, sørger vi for at bestille og betale transporten. Du skal selv betale transporten hjem. 
  • Hvis du er sengeliggende eller sidder i kørestol, betaler kommunen for transport og trappelift.

Sagsbehandlingsfrister

Lovgrundlag: Sundhedsloven §138
Tidsfrist for afgørelse: Hurtigst muligt
Iværksættelse af indsats efter afgørelse: Hurtigst muligt
Læs mere om sagsbehandling i Københavns Kommune

Kontakt