Lindrende ophold

Er du alvorligt syg eller døende og har brug for pleje og omsorg i trygge rammer, kan du få et lindrende ophold.

På et lindrende ophold tager vi udgangspunkt i dine ønsker og behov i vores pleje og omsorg. Det afgørende er, hvad der er livskvalitet for dig. Dine pårørende vil også blive tilbudt omsorg og støtte. 

På afdelingen kan du møde sygeplejersker (hele døgnet), social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgiver, musikterapeut, diætist og frivillige. Afdelingen har et lægesamarbejde med Bispebjerg Hospital. Det betyder, at speciallæger fra hospitalet har ansvaret for behandlingen under opholdet. 

Der vil løbende blive fulgt op på, hvilken pleje, omsorg og støtte du og dine pårørende har brug for. 

Sådan får du et lindrende ophold

Kommunen visiterer dig til opholdet. Er du indlagt på et hospital, kontakter personalet kommunen. Bor du hjemme, kontakter sygeplejen eller din egen læge den lokale visitation.

Praktiske oplysninger

Pris (2024)

Opholdet er gratis.

Sted

Afdeling for Lindring på Center for Rehabilitering og Akutpleje - Vigerslevvej

Læs mere om centret (rehabilitering-akutpleje.kk.dk)

Transport

  • Er du indlagt på hospitalet, sørger hospitalet for din transport til centret. 
  • Kommer du hjemmefra, skal du selv sørge for og betale transporten. Du skal selv betale transporten hjem. 
  • Hvis du er sengeliggende eller sidder i kørestol, betaler kommunen for transport og trappelift. 

Sagsbehandlingsfrister

Lovgrundlag: Serviceloven §84 stk. 2
Tidsfrist for afgørelse: Inden for 10 hverdage
Iværksættelse af indsats efter afgørelse: Hurtigst muligt.
Ved akut behov behandles ansøgning med det samme.
Læs mere om sagsbehandling i Københavns Kommune