Lejligheder med fri lejefastsættelse
Hvis nedenstående forudsætninger er opfyldt, kan udlejer frit fastsætte huslejen.
Ejendommen skal opfylde minimum en af følgende forudsætninger:
Ejendommen, hvori lejemålet er beliggende, er taget i brug efter 31. december 1991.
Lejligheden blev pr. 31. december 1991 udelukkende lovligt anvendt til erhvervsformål, eller
Lejemålet er nyindrettet i et loftsrum, som pr. 1. september 2002 ikke blev benyttet til boliger.
Er der tale om et ombygget erhvervslejemål eller en lejlighed, der er nyindrettet i et loftrum, skal det fremgå af lejekontrakten, at der er aftalt fri lejefastsættelse.
Når der er tale om gyldig fri lejefastsættelse, kan lejen kun nedsættes, hvis den er urimelig efter aftalelovens § 36.
Vilkår om huslejeregulering i kontrakten
Det kan aftales i lejekontrakten, at lejen reguleres uden varslinger.
Lejeaftaler
Vis alle
Lejeaftaler indgået FØR 1. juli 2015
Reguleringen af lejen skal aftales enten som et bestemt beløb til et bestemt tidspunkt (trappelejeklausul) eller ved ændring i nettoprisindekset. Der kan tages forbehold for varsling af skatte- og afgiftsstigninger.
Lejeaftaler indgået EFTER 1. juli 2015
Reguleringen af lejen skal aftales efter nettoprisindeks. Der kan ikke aftales en trappelejeklausul. Der kan tages forbehold for varsling af skatte- og afgiftsstigninger.
Kontakt
Nævn og Natteliv
Nyropsgade 7
Telefontider
10:00 - 14:00
10:00 - 14:00
10:00 - 14:00
10:00 - 14:00