Sådan får I solceller på ejendommen

Her er en oversigt over de trin, der er i et solcelleprojekt, og hvornår I skal kontakte en rådgiver og kommunen.

Book 'Solvognen' til et gratis besøg

Solvognen er et tilbud om gratis oplæg og materialer om solceller og Solcellepuljen til jer, der ønsker at blive klogere på muligheden for få solceller i jeres boligforening.

Se, hvordan I booker 'Solvognen' under 'Kontakt'.

Trin 1: Undersøg om solceller er noget for jer

Alle kan undersøge trin 1, både beboere i boligforeninger og bestyrelser og ejere.

Undersøg om solen skinner på ejendommen

Det vigtigste er, om solen skinner nok på jeres ejendom, så I kan producere solstrøm. Brug vores solkort for at få et fingerpeg om, hvordan jeres ejendom ligger i forhold til solens stråler.

Hvad har I ellers af byggeprojekter?

Hvis I har et fladt tag, er det nemt at etablere solceller. Hvis taget ikke er fladt, er økonomien bedst, hvis I i forvejen har byggeplaner og alligevel skal have et stillads sat op. En rådgiver kan hjælpe jer med at vurdere potentialet for solceller og økonomien.

Find inspiration til valg af solceller og solløsninger

Se forskellige løsninger og hør om andre ejendommes erfaringer. Vi har interviewet nogle ejendomme, som har investeret i solceller, og beskrevet deres solprojekter.

Undersøg om solen skinner og find inspiration.

Trin 1 kan alle undersøge, både beboere og bestyrelse. Se solkortet og vores video og eksempelsamling til inspiration herunder.

Trin 2: Undersøg jeres el-forbrug og hyr en rådgiver

Trin 2 er for ejendommens ejere, bestyrelse eller administrator. Som beboer i en boligforening kan du kontakte bestyrelsen, og spørge om de vil undersøge jeres ejendoms potentiale for solceller. Eller boligforeningen kan drøfte solceller på en generalforsamling. 

I kan selv undersøge jeres el-forbrug

  • Få styr på jeres el-forbrug - både ejendommens fællesforbrug og boligernes forbrug. Så har I en bedre idé om, hvilket el-forbrug solcellerne kan dække.
  • Det er mere komplekst at levere solstrøm til boligerne end til ejendommens fælles forbrug.

Hyr en rådgiver til at lave en screeningsrapport

I skal hyre en rådgiver til at lave en screeningsrapport, der undersøger jeres ejendoms potentiale for solceller. Rådgiveren undersøger jeres bygninger, om solen skinner og hvordan økonomien i projektet er.

Søg Solcellepuljen og få undersøgt potentialet for solceller

I solcellepuljen kan I søge om tilskud til at betale for en del af rådgivningen. I kan få tildelt en rådgiver eller vælge jeres egen.

Undersøg jeres el-forbrug og hyr en rådgiver

Trin 2 er for ejendommens ejere, bestyrelse eller administrator. Det kræver indsigt i ejendommens forbrug og økonomi, og I skal betale for professionel rådgivning. Se mere om el-forbrug, salg af solstrøm og rådgivning og økonomi.

Trin 3: Dialog med kommunen, byggetilladelse, byg og færdigmeld

Trin 3 foregår sammen med en professionel rådgiver, når I har besluttet jer for at lave et solprojekt.

  • Undersøg, hvad I skal bruge af byggetilladelser, før I går i gang.
  • Gå i dialog med kommunen om projektet, før I ansøger.

Kommunens byggesagsbehandlere og jeres rådgiver hjælper jer på vej.

Færdigmeld byggeri og installation

Når solcellerne er bygget færdig, skal I færdigmelde byggeriet og registrere solanlægget.

  • Færdigmeld byggeriet.
  • Registrer solanlægget i BBR (Bygnings- og Boligregistret).
  • Få hjælp til registrering og tilslutning af solanlæg til elnettet.

Jeres rådgiver hjælper jer hele vejen i mål, så I får tilmeldt og registreret solanlægget korrekt.

Dialog med kommunen og byggetilladelse

Trin 3 foregår sammen med en professionel rådgiver, når I har besluttet jer for at lave et solprojekt.

Kontakt

Bygningsfornyelse

Teknik- og Miljøforvaltningen

Islands Brygge 37

2300 København S

Telefontider hos kontaktcenteret
Alle hverdage kl. 9:00 - 16:00

Book 'Solvognen' gratis hos Bygningsfornyelse

Solvognen er gratis og kan bookes til:

  1. Oplæg om solceller og Solcellepuljen.
  2. En samtale med boligforeningens bestyrelse om mulighederne.
  3. Deltagelse på arrangementer og events med information og aktiviteter.

Skriv til os i Bygningsfornyelse, så vi sammen kan lægge en plan.