Få svar på spørgsmål om omlægningen af specialområdet

I juni 2024 besluttede de københavnske politikere en række pejlemærker, som angiver retningen for skoler og dagtilbud i fremtiden: 

1. Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraft grundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.  
2. Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene.  
3. Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med.  
4. Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion.  
5. Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært – det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle.  
6. At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt.

Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her. 

Ud over de politiske pejlemærker for forandringen i byens skoler og dagtilbud, har politikerne bedt forvaltningen arbejde med nye modeller for: 

• Visitation til specialområdet  
• Forankring af basispladserne tættere på de almene tilbud, så flere børn får gavn af den særlige pædagogiske viden og kompetence, som basispladser udløser.

Forandringen kommer til at have en lang indfasningsperiode, så ingen børn mister den specialpædagogiske indsats, som de i dag er visiteret til.

Politikerne bad i efteråret 2023 forvaltningen om at undersøge, hvad der skal til, hvis flere børn skal kunne trives og udvikle sig i byens almene folkeskoler.

Baggrunden for ønsket om en analyse var, at der de senere år har været en stigning i andelen af børn og unge, der henvises til specialtilbud. Det betyder, at flere og flere børn og unge tages ud af de almene fællesskaber for at få særlig støtte i et specialtilbud. Det betyder også, at økonomien for almenskolerne skrider.

I foråret 2024 gennemførte forvaltningen således en analyse, som viste, at hvis man investerer i at styrke læringsmiljøerne i almenområdet, så der kan være flere voksne i klasserne, mere tid til forældresamarbejde og kompetenceudvikling af medarbejderne, så er det muligt at flere børn kan være, lære og trives der. Til gavn for både det enkelte barn og den samlede børnegruppe.

Ja, omlægningen kan ikke ske, uden at der tilføres flere penge til de københavnske skoler og dagtilbud.

Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i ved budgetforhandlingerne i efteråret.

Forvaltningens analyse peger på, at det vil kræve en startinvestering på ca. 400 mio. kroner over de næste fire år til de københavnske dagtilbud og skoler. Det betyder, at der kan investeres i at styrke læringsmiljøerne og imødekomme børns behov for støtte i almenskolen.

Derudover lægger forvaltningen op til, at almenområdet tilføres de midler, der på sigt frigøres fra specialområdet i takt med at flere børn bliver i en almenklasse eller -dagtilbud. 

Det endelige beløb på investeringen fastlægges ved budgetforhandlingerne i efteråret 2024.

Nej, tværtimod! Omlægningen kan ikke ske, uden at der tilføres flere penge til de københavnske skoler og dagtilbud. Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i det kommende budget for 2025. 

Alle midler, der på sigt frigøres fra specialområdet ved at færre børn visiteres til specialskoler, anvendes til at styrke inkluderende miljøer i almene dagtilbud og skoler.

Politikerne har besluttet, at der fremover skal være flere børn og unge, der skal have deres hverdag i et alment miljø. Dog ikke med udgangspunkt i et konkret måltal.

Vurderingen af, hvem der går i almene dagtilbud og folkeskoler vil - som i dag - bero på en konkret vurdering af det enkelte barns behov og funktionsniveau. Specialpædagogisk bistand over ni timer om ugen bliver altid givet på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og i samråd med barnet og forældrene, uanset om støtten er i et alment tilbud eller i et særskilt specialtilbud.

En rettesnor for, hvem der fremover kan gå i et alment tilbud, som ikke går der i dag, kan være de børn, der har et mindre omfattende støttebehov eller som måske i perioder har behov for hjælp og støtte, mens børn, der har varige og omfattende behov for specialpædagogisk bistand, fortsat tilbydes en plads i et særskilt specialtilbud.

De kan blive i deres tilbud. Børn, der i dag har en basisplads, går i specialklasse eller på en specialskole, kan blive der. Det gælder også elever i dagbehandling og Skole-Flex.  

Politikerne har besluttet, at forvaltningen skal se på, hvordan basispladserne fremover kan forankres tættere på almene dagtilbud. På den måde skal der skabes mulighed for, at den særlige pædagogiske viden og kompetence kan komme en bredere børnegruppe til gavn og bidrage til kapacitetsopbygning af de øvrige institutioner. 

Politikerne har også bedt Børne- og Ungdomsforvaltningen om at arbejde videre med en fremadrettet model for omlægning af institutioner med basispladser, så de samtidig arbejder i - og understøtter områdets øvrige institutioner, men med en indfasning, hvor ingen børn i basispladser i dag skal skifte institution. 

De forandringer, som politikerne har besluttet, er nogle, som gradvist skal indfases over flere år. Indfasningen skal finde sted fra skoleåret 2026/2027 eller fra skoleåret 2027/2028.

I lighed med resten af landet har vi i København problemer med at rekruttere visse faggrupper. Det vil vi nok også have i den nære fremtid, og derfor vil vi fortsat have indsatser, såsom mulighed for merituddannelser for uuddannede lærere og pædagoger som skal tiltrække den nødvendige arbejdskraft til byen.

Politikerne besluttede i juni 2024, at der fremover skal være flere børn og unge, der skal have deres hverdag i et alment miljø, men politikerne ønskede ikke at styre efter et konkret måltal.

På sigt vil der være behov for færre specialklasserækker og specialskolepladser i takt med at flere børn kan blive i almenområdet. Det betyder, at kapaciteten skal tilpasses et faldende behov. Præcis hvilke skoler, der kan blive tale om at reducere pladser på, vil afhænge af en konkret vurdering.

Nej. Der lægges op til at indfase omlægningen over 10 år. Det betyder, at de nuværende børn og elever kan blive gående som hidtil i deres tilbud. Der vil dog fortsat være krav om en årlig vurdering af, om tilbuddet fortsat er det rigtige for den enkelte (revisitation).

Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i det kommende budget. De forandringer, som politikerne har besluttet, er nogle, som gradvist skal indfases over flere år fra skoleåret 2026/2027 eller fra skoleåret 2027/2028.

Nej. De konkrete løsningsmodeller afventer budgetforhandlingerne for 2025.  

Politikerne i børne- og ungdomsudvalget opfordrer borgere til at henvende sig til dem med input og indsigter, som knytter sig til arbejdet med at gøre dagtilbud og skole bredere. 

I forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret vil de faglige organisationer, forældreorganisationerne samt interesseorganisationerne blive inddraget i, hvordan beslutningerne kan implementeres.  

Bevægelsen med at skabe mere inkluderende læringsmiljøer har dog været i gang længe. Blandt andet blev programmet Plads til Forskellighed, der skal styrke den inkluderende praksis i almenområdet, igangsat i 2020.