Fremtidens skoler og dagtilbud for næsten alle børn

De københavnske politikere besluttede i første omgang en række pejlemærker, som angiver retningen for skoler og dagtilbud i fremtiden:

1. Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraft grundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. 
2. Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene. 
3. Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med. 
4. Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion. 
5. Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært – det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle. 
6. At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt.

Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her.

Ud over retningen, som er angivet i pejlemærkerne, skal forvaltningen arbejde med forslag til nye modeller for:

• Visitationen til specialområdet 
• Forankring af basispladserne tættere på de almene tilbud, så flere børn får gavn af den særlige pædagogiske viden og kompetence, som basisplader udløser.

Forandringen kommer til at have en lang indfasningsperiode, så ingen børn mister den specialpædagogiske indsats, som de i dag er visiteret til.

Inddragelse og videre proces

Analysen, som går forud for den politiske beslutning, står på bidrag og indsigter fra en lang rækker af interessenter, herunder forældre, elever, fagprofessionelle, og forskere med særlig viden på området.  

De har bidraget med at formulere konkrete løsninger på, hvordan man kan udvikle og forandre skoler, dagtilbud og specialområdet, så flere børn og unge kan blive en del af fællesskaberne.

I arbejdet med at bevæge sig den retning, som politikerne har anvist, har politikerne lagt vægt på vigtigheden i at lytte til de faglige organisationer, forældreorganisationerne samt interesseorganisationerne.

Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i det kommende budget og er samtidig enige om, at indfasningen skal finde sted fra skoleåret 2026/2027 eller fra skoleåret 2027/2028.