Få svar på spørgsmål om arbejdet med mangfoldige børnefællesskaber

I juni 2024 besluttede de københavnske politikere en række pejlemærker, som angiver retningen for skoler og dagtilbud i fremtiden: 

1. Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraft grundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.  
2. Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene.  
3. Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med.  
4. Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion.  
5. Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært – det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle.  
6. At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt.

Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret 2024 med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke læringsmiljøerne på de almene folkeskoler, så flere børn kan gå der. Også dem der har særlige udfordringer.

Ud over de politiske pejlemærker, har politikerne bl.a. bedt forvaltningen arbejde med nye modeller for: 

• Visitation til specialområdet  
• Forankring af basispladserne tættere på de almene tilbud, så flere børn får gavn af den særlige pædagogiske viden og kompetence, som basispladser udløser.

Forandringerne kommer til at have en lang indfasningsperiode, så ingen børn mister den specialpædagogiske indsats, som de er visiteret til.

Der er to årsager. For det første viser forskning på området, at det er godt for børnene, hvis de kan blive i almenmiljøet – både på kort og lang sigt. For det andet fordi grundlaget for den almene folkeskole svinder ind, når flere og flere børn henvises til et specialtilbud. Pengene følger barnet, og dermed forsvinder det økonomiske grundlag for at drive folkeskole.

Ja. Politikerne i København har afsat 570 mio. kr. over fire år (2025-2028) til en række tiltag, som skal bruges til at skabe bredere læringsmiljøer, som flere børn kan trives i. 

 Penge skal bruges til:  ​

• Overgangspædagoger, der sikrer en god overgang fra dagtilbud til skole. ​
• Flere voksne i indskolingen for at skabe bedre læringsmiljøer med fx co-teaching og undervisningsdifferentiering. ​
• Hurtigere hjælp til børn med særlige behov, direkte på skolerne. ​
• Kompetenceudvikling af medarbejdere i at skabe inkluderende læringsmiljøer. ​
• Mere ledelseskraft i skoleledelserne, så de kan håndtere de nye opgaver. ​

​De midler, der på sigt frigøres fra specialområdet omlægges til almenområdet i takt med at flere børn bliver i en almenklasse eller -dagtilbud. 

Nej, tværtimod! Omlægningen kan ikke ske, uden at der tilføres flere penge til de københavnske skoler og dagtilbud. Politikerne i København har med budget 2025 afsat 570 mio. kr. til en række tiltag, som skal skabe kvalitet i de inkluderende læringsmiljøer. 

Alle midler, der på sigt frigøres fra specialområdet ved at færre børn visiteres til specialskoler, anvendes til at styrke inkluderende miljøer i almene dagtilbud og skoler.

Udgangspunktet er, at langt de fleste børn fremover vil kunne gå i den lokale skole, men det vil fortsat bero på en konkret vurdering af barnets behov og funktionsniveau. Enkelte børn vil fortsat have brug for noget andet og mere end det, almenskole og -dagtilbud kan give dem. Men fremover skal specialiserede tilbud som bl.a. specialskoler udelukkende være målrettet børn med omfattende, varige og individuelle behov for støtte.

De kan blive i deres tilbud. Børn, der i dag har en basisplads, går i specialklasse eller på en specialskole, kan blive der. Det gælder også elever i dagbehandling, BUF Flex og Skole-Flex.  

De forandringer, som politikerne har besluttet, er nogle, som gradvist skal indfases over flere år – i perioden frem mod 2036.

Politikerne har afsat midler til at ansætte flere voksne i indskolingen, og håbet er, at det – sammen med en række andre tiltag - kan være med til at skabe attraktive arbejdspladser for nyuddannede og andre fag-professionelle på skolerne og i daginstitutionerne i byen.

Politikerne i København har ikke ønsket at styre efter et konkret måltal. Beslutningen skal altid bero på en individuel vurdering af barnets behov og funktionsniveau.

På sigt vil der være behov for færre specialklasserækker og specialskolepladser i takt med at flere børn kan blive i almenområdet. Det betyder, at kapaciteten skal tilpasses et faldende behov. Præcis hvilke skoler, der kan blive tale om at reducere pladser på, vil afhænge af en konkret vurdering.

Nej. Der lægges op til at indfase omlægningen i en periode frem mod 2036. Det betyder, at de nuværende børn og elever kan blive   i deres nuværende tilbud. 

Der vil dog fortsat være krav om en årlig vurdering af, om tilbuddet fortsat er det rigtige for den enkelte (revisitation).

Politikerne i København har med budget 2025 afsat 570 mio. kr. over fire år til en række tiltag, som skal skabe kvalitet i de inkluderende læringsmiljøer. 

Skolerne får allerede fra 2025 tilført penge til bl.a. flere voksne i timerne og både skoler og dagtilbud for midler til at udvikle medarbejdernes specialpædagogiske kompetencer, så de langt mere smidigt og effektivt kan sætte de relevante indsatser i gang. ​

Øvrige indsatser, som der er givet penge til at sætte i gang:

• Overgangspædagoger, der sikrer en god overgang fra dagtilbud til skole. ​
• Flere voksne i indskolingen for at skabe bedre læringsmiljøer med fx co-teaching og undervisningsdifferentiering. ​
• Hurtigere hjælp til børn med særlige behov, direkte på skolerne. ​
• Kompetenceudvikling af medarbejdere i at skabe inkluderende læringsmiljøer. ​
• Mere ledelseskraft i skoleledelserne, så de kan håndtere de nye opgaver.