Her er retningen for skolerne i København

Et samlet Børne- og Ungdomsudvalg beskriver her den retning, de har sat for byens folkeskoler. Politikerne fulgte med Budget 2024 ambitionerne op med at bevillige 570 mio. kr. over fire år til arbejdet med at tilvejebringe mangfoldige børnefællesskaber.

Af: Jakob Næsager (C), Gorm Anker Gunnarsen (Ø), Katrine Hassenkam (Ø), Knud Holt Nielsen (Ø), Andreas Keil (A), Mathilde Kastbjerg (C), Klaus Mygind (F), Rasmus Steenberger (F), Cille Hald Egholm (V), Emil Sloth Andersen (Å), Henrik Appel Esbensen (A):

Der har i København i flere år været en støt stigning i andelen af børn, der har behov for støtte, og derfor henvises flere og flere børn til specialtilbud. Hvis udviklingen fortsætter, svinder grundlaget for folkets skole. Færre og færre børn vil gå i en almen folkeskole.

Den udvikling tager vi livtag med i København.

Vi vil gerne have skoler, som er egnede og gode for de børn, vi har i byen. Og vi deler en ambition om at styrke byens folkeskoler, så de fleste børn kan blive i de fællesskaber, som dannes der.

I mange år har man talt om, at børnene skal være skoleparate, når de begynder i skole. Vi vil gerne være med til at give skolerne nogle rammer, så de også kan blive børneparate, når børnene møder ind.

Langt de fleste børn skal kunne trives og udvikle sig på byens skoler, og hvis det skal lykkes, skal der forandringer til.

Forandringer er ikke bare mere af det samme. Det handler heller ikke om, at den enkelte lærer eller pædagog skal arbejde mere eller liiige strække sig lidt længere.

Vi taler om en gennemgribende forandring i den måde, vi laver skoler på, og når vi som samlet politisk udvalg står sammen om en ny retning, så er det fordi, vi deler et børnesyn, der handler om, at stort set alle børn kan blive en del af de almene fællesskaber, hvis der vel og mærke er den nødvendige støtte. Vi læner os dermed op ad inklusionsforskningen, som netop viser, at det giver børnene de bedste muligheder videre i livet.

Fra efteråret 2023 til foråret 2024 fik vi lavet et grundigt analysearbejde, som mange dygtige folk med god forstand på at skabe en mere inkluderende skole har bidraget til.

Analysen rummer både en beskrivelse af problemerne og en række løsningsforslag, og ud af analysen, er vokset nogle sigtelinjer, som sætter retningen for folkeskolerne i København.

Med afsæt i vores børnesyn er retningen sat - og sigtelinjerne er, at forskellighed er en styrke, og læring, engagement, motivation og deltagelse er noget, som næres i det fællesskab, som barnet er en del af - uanset om det er fagligt og socialt stærkt eller har brug for en ekstra hånd i ryggen.

Når en elev har faglige eller sociale udfordringer, er det ikke barnet, vi skal flytte et andet sted hen. I stedet skal der arbejdes med læringsmiljøet og de rammer, som barnet indgår i. Som en af de gode, garvede skoleledere i København siger, så “er det ikke barnet, der er problemet. Det er problemet, der er problemet”.

Vi skal i højere grad flytte de specialpædagogiske kompetencer ind i den almene undervisning, det sker fx i de såkaldte nest-klasser, hvor meget forskellige børn er en del af samme klassefællesskab, i stedet for at flytte børnene ud i et specialiseret tilbud. For som fagfolk rundt om i verden udtrykker det, er de specialpædagogiske greb og kompetencer “great for some, but good for all”.

Vi skal også sikre fysiske rammer på skolerne, som fx understøtter co-teaching og mulighed for fordybelse og ro for de elever, som har brug for det.

Den specialfaglige support til skolerne skal indrettes fleksibelt og tæt på skolernes hverdag, med mulighed for at skalere indsatsen løbende og systematisk i takt med omfanget af - og kompleksiteten i familiernes, barnets og skolens behov. Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært. Der er også en pointe, som bringes til torvs i en kronik i Politiken d. 12. august i år. Her skriver forskningsleder på Institut for Pædagoguddannelsen, Janne Hedegaard Hansen, at et inkluderende læringsmiljø fordrer, at mange forskellige kompetencer og fagligheder er tilsted for at kunne imødekomme elevernes forskelligheder og forskellige behov.

Vi er også godt klar over, at skolerne er forskellige og skal have tilstrækkeligt med albuerum til at indrette sig, så det giver mening hos netop dem. Det, der virker på skole A, virker ikke nødvendigvis på skole B, ligesom det, der virker i A-klassen ikke nødvendigvis virker i B-klassen.

De politiske sigtelinjer, som angiver retningen for en mere inkluderende folkeskole, kræver ikke bare mod til at gå en ny vej, men også nye midler.

Derfor sætter vi os også til forhandlingsbordet om næste års budget med et ønske om en betragtelig investering med nye penge i byens skoler over flere år.

I Københavns Børne- og Ungdomsudvalg er vi – fra A til Å - enige om at gå forrest og pege på løsninger på det problem, som hele landet står med. Vi er også med på, at der skal være tid til at indfase nye, nødvendige løsninger.

Vi ved, at der bliver bump på vejen. Det er ikke nemt at forandre noget i den offentlige sektor, men i København har vi udvalgsstyre, og det betyder, at det er udvalgene som driver forandringen. Vi tager hermed opgaven på os