Sådan gør du, hvis din e-faktura er blevet afvist
Tjek din virksomheds e-Boks, hvis du har fået afvist en eller flere e-fakturaer.
Har du fået afvist en e-faktura, kan det skyldes, at:
- du har glemt at påføre indkøbsordrenummer
- du har glemt at påføre brugerID
- du har påført indkøbsordrenummer eller brugerID i et forkert felt i dit økonomisystem.
Får du afvist en e-faktura, modtager du et afvisningsbrev i virksomhedens e-Boks eller mail, som er oplyst til Københavns Kommune. Københavns Kommune kan først godkende en e-faktura, når de nødvendige oplysninger er påført.
Nogle af Københavns Kommunes forvaltninger kan derudover have yderligere krav til oplysninger til e-fakturaer.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har fået afvist en e-faktura?
Hvis din e-faktura bliver afvist, sender Københavns Kommune en mail til din virksomheds e-Boks. Der sendes én mail for hver e-faktura, der er blevet afvist.
Hvis du har et indkøbsordrenummer
Send en ny e-faktura til Københavns Kommune – du skal ikke sende en kreditnota på den afviste e-faktura.
Information om hvordan du påfører indkøbsordrenummeret korrekt, kan du finde i den vedhæftede PDF herunder.
Hvis du ikke har et indkøbsordrenummer
Kontakt den person, der har bestilt varerne eller ydelsen og bed om korrekt brugerID på den, som skal godkende e-fakturaen (ordregiver og godkender er ikke nødvendigvis samme person).
Send en ny e-faktura til Københavns Kommune, du skal ikke sende en kreditnota på den afviste e-faktura.
Du kan læse mere på siden "Hvordan sætter jeg brugerID på e-fakturaer til Københavns Kommune".
Fakturerer du i PEPPOL format og har fået afvist din faktura?
Får du afvist din faktura skyldes det, at der mangler enten bruger-ID eller indkøbsordrenummer på fakturaen.
Der skal kun påføres den ene af de to referencer på fakturaen. Det vil sige at der ikke skal påføres både bruger-ID og indkøbsordre.
Mangler du at påføre brugerID, skal det påføres i nedenstående felt på e-fakturaen:
<cbc:BuyerReference>”KK Bruger-ID”</cbc:BuyerReference>
Mangler du at påføre indkøbsordrenummer, skal det påføres i nedenstående felt på e-fakturaen:
<cac:OrderReference><cbc:ID>”KK ordrenummer”</cbc:ID></cac:OrderReference>
Når referencen er udfyldt, skal fakturaen fremsendes igen.
Kontakt
Serviceindgang Finans
Borups Allé 177