Mødedato: 22.02.2023, kl. 18:00
Mødested: Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 57, personalerummet

Drøftelse af Distortion

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg modtager en mundtlig status fra Thomas Nørskov og Grethe Holm Jørgensen vedrørende afviklingen af Distortion 2024.

Tidligere beslutninger

På Lokaludvalgets møde d. 19. januar 2022, blev Lokaludvalg orienteret om henvendelse fra Distortion om afvikling i 2022 og henvendelse fra Indre By Lokaludvalg.

Vesterbro Lokaludvalg tog orientering om henvendelse fra Distortion til efterretning og godkendte at Thomas Nørskov  og Grethe Holm Jørgensen deltager i dialogen med Distortion.

Vesterbro Lokaludvalg drøftede henvendelsen fra Indre By Lokaludvalg vedr. et samarbejde mellem Amager Vest, Christianshavns og Vesterbro Lokaludvalg og besluttede at takke nej til Indre Bys forslag.

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vesterbro%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-19012022/referat/punkt-10

Indstilling

Næstforpersonen foreslår,

  1. at Thomas Nørskov og Grethe Holm Jensen giver en mundtlig status til Vesterbro Lokaludvalg vedr. dialogen med Nus/Nus om afvikling af Distortion.

Problemstilling

Efter en langvarig COVID-19 nedlukning blev Distortion 2022 afviklet i et nytænkt format, hvor
bredere publikumsappel, nedskalering af store scener, fokus på sikkerhed og en pause til
Nørrebrogadefesten var de primære tiltag, der skulle bringe festivalen tilbage med fornyet energi.
En masse nye initiativer skulle se dagens lys, og mange nye erfaringer skulle gøres ovenpå den lange pause.

Nus/Nus, som står bag planlægningen og afviklingen af Distortion oplyser, at programmet for Vesterbro Distortion stort set følger formen fra 2022. Det vil sige at det er det samme område der bliver taget i brug. Fra Enghaveparken med BørneDistortion ned af Istedgade med Langbordsmiddag, HundeDistortion på Otto Krabbes Plads og forskellige festevents på Sønder Boulevard helt fra Enghavevej til Halmtorvet.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at arrangøren ud fra en helhedsvurdering samlet i 2022 har overholdt vilkårene i rammetilladelsen i en tilfredsstillende grad, og at Distortions strategi om at gøre gadefesten mere rolig og henvende sig til et bredere publikum er lykkedes i højere grad end hvad man kunne forvente efter første år med ændret koncept. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at de udvalgte lokationer til Distortion X, med afviklingen af store koncerter, har været velegnede i forhold til støjniveau og kapacitet. Forvaltningen konkluderer også, at der fortsat er plads til forbedringer og øget professionalisering i planlægningsfasen i forhold til kvaliteten
i myndighedsansøgninger og overholdelse af tidsfrister. Læs Teknik- og Miljøforvaltningens Orientering om evaluering af Evaluering Distortion 2022 ved at klikke ind på linket: https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/ed0520ae-a8a2-4803-bb60-dc04393bdf71/fc2abf19-e6d1-4342-8e80-eaaeea2d26b5-bilag-3_0.pdf

Vedlagt er Nus/Nus egen afviklingsstrategi samt senest opdaterede områdekort. Nus/Nus oplyser, at der kan (og vil nok) komme ændringer og tilføjelser rundt omkring, men i det store hele burde det blive som beskrevet.

Endelig vedlægges Nus/Nus interne evaluering fra 2022.

 

Løsning

Thomas Nørskov og Grethe Holm Jørgensen giver Vesterbro Lokaludvalg en mundtlig status af den dialog, som de det seneste år har haft med Nus/nus vedrørende afviklingen af Distortion

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top