Mødedato: 16.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Trafikssikkerhedsprojekter i Vanløse

Se alle bilag
Lokaludvalget skal træffe beslutning vedrørende henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen om trafiksikkerhedsprojekter på Slotsherrensvej og Bellahøjvej.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  • at lokaludvalget vedtager at bemyndige formanden til at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, med henblik på at udtrykke utilfredshed i forbindelse med forvaltningens trafiksikkerhedsprojekter på Bellahøjvej og Slotsherrensvej, herunder blandt andet nedlæggelsen af parkeringspladser på Bellahøjvej.

Problemstilling

Teknik og Miljøforvaltningen har orienteret lokaludvalget om at man vil gennemføre trafiksikkerhedsprojekter på både Bellahøjvej og Slotsherrensvej.

Forvaltningen har imidlertid ikke udbedt sig lokaludvalgets holdninger hertil. Medlemmer af Trafik- og Plan gruppen finder, at forvaltningens planer er utilfredsstillende og ønsker derfor lokaludvalgets bemyndigelse til at rette henvendelse til forvaltningen omdette.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger formanden til at rette henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen, på baggrund af lokaludvalgets drøftelser på mødet.

Bilag er vedlagt den digitale dagsorden.

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget drøftede sagen.

 

Lokaludvalget traf beslutning om at bemyndige formanden til at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, med henblik på at udtrykke utilfredshed i forbindelse med forvaltningens trafiksikkerhedsprojekter på Bellahøjvej og Slotsherrensvej, herunder blandt andet nedlæggelsen af parkeringspladser på Bellahøjvej.

 

Steen Eskildsen og Jan Thygesen tilsluttede sig ikke indstillingen.

Til top