Mødedato: 12.12.2024, kl. 17:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om høringssvar vedr. foranalyse Vanløse Bymidte

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til høringssvar vedr. foranalyse for Vanløse Bymidte.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg behandlede den første foranalyse og godkendte høringssvar på møde 23. maj 2024: Beslutning om høringssvar vedr. foranalyse Vanløse Bymidte | Københavns Kommune

Vanløse Lokaludvalg tog orientering om foranalyse for Vanløse Bymidte til efterretning på møde den 21. november 2024: Orientering om den færdige foranalyse for Vanløse Bymidte | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar på den færdige foranalyse for Vanløse Bymidte, jf. vedhæftede bilag.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget den færdige og reviderede foranalyse for Vanløse Bymidte, som lokaludvalget modtog orientering om og drøftede i sidste møde den 21. november 2024.
Efterfølgende har temagruppen for Byliv, Kultur og Erhverv drøftet ændringer til det tidligere høringssvar af 23. maj 2024 og på den baggrund har Bent Christensen, Hanna Feddersen og Poul Hviid drøftet og givet input til Jan Lindboe i forhold et revideret høringssvar til godkendelse i møde den 12. december 2024. 

Det foreliggende udkast er udarbejdet på baggrund af høringssvaret fra den 23. maj 2024, som var baseret på en længerevarende borgerdialogproces med åben workshop, borgermøde og borgerpanelundersøgelse.

Den udvidede foranalyse af Bymidten ligger i umiddelbar forlængelse af den, der først blev præsenteret for lokaludvalget og adskiller sig ikke grundlæggende herfra. Dog har forvaltningen valgt at udpege 1 byrumsløsning og 1 trafikal løsning frem for 2 overordnede løsninger. Byrumsscenariet har de samme indholdselementer som i den første høring. 

Det trafikale løsningsforslag i foranalysen indebærer, at der bliver venstresving forbudt fra Vanløse Allé, og at der i det overskydende rum bliver anlagt en busperron og en 30 km/t zone på Jernbane Allé mellem Vanløse Allé og Jydeholmen. Der kommer desuden en anden type belægning på vejstrækningen mellem de to pladser, Frode Jakobsens Plads og Fengergrunden.

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde 23. maj 2024 at anbefale nedlæggelse af venstresvingsbanen på Vanløse Allé mod Jernbane Allé og en forsøgsperiode, hvor Jernbane Allé omdannes til busgade på stykket mellem Jydeholmen/Lindehøjen og Vanløse Allé.

Udkast til høringssvar er vedhæftet som bilag. Borgerpanelundersøgelsen, der medsendes høringssvaret er vedhæftet internetdagsorden og det samme er den reviderede foranalyse, inkl. nye tekstafsnit på s. 10 vedr. Placering af ledninger i bymidten og Klingseystien.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar på den færdige foranalyse for Vanløse Bymidte, jf. vedhæftede bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar til forvaltningen og lægger det på hjemmesiden.

/Jan Lindboe

Beslutning

1.  Vanløse Lokaludvalg godkendte udkast til høringssvar med tilføjelse af ønske om adgang til offentligt toilet i Bymidten.
Til top