Orientering om svar på indledende høring lokalplanforslag Valby Idrætspark II med kommuneplantillæg
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Den indledende høring om lokalplanforslag Valby Idrætspark II med kommuneplantillæg er oplægget til en ny lokalplan for hele området Valby Idrætspark, og dermed næste skridt i realiseringen af byudviklingsområdet. Valby Lokaludvalg er blevet bedt om bemærkninger til høringen.
Løsning
Michael Fjeldsøe og Niels Danhøj blev på Lokaludvalgets møde i august bemyndiget til at skrive et høringssvar på baggrund af møde med forvaltningen, hvor medlemmer af Byudvikling & Trafik, Børn Fritidsliv & Sociale Emner og medlemmer af Kgs. Enghave Lokaludvalg deltog.
Høringssvaret blev efterfølgende drøftet på fagudvalget Byudvikling & Trafiks møde 27. august 2024, hvor udvalget besluttede at skrive et omfattende høringssvar, der ridser forhistorien for området og indholdet i den eksisterende lokalplan op.
Videre proces
Valby Lokaludvalg følger den videre proces med udarbejdelse af lokalplan og holder sig sideløbende orienteret om foreningernes visionsgruppes arbejde.