Mødedato: 28.04.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Drøftelse af Kommuneplanstrategi 2014

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte udkast til Kommuneplanstrategi 2014 "Den sammenhængende by", som efter fagudvalgshøring sendes ud til offentlig debat, og herefter besluttes som grundlag for en efterfølgende revision af kommuneplanen.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslaget til Kommuneplanstrategi 2014 ”Den sammenhængende by” som grundlag for udarbejdelse af et høringssvar til Økonomiudvalget.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 25. marts 2014 at sende et forslag til Kommuneplanstrategi 2014 til høring i alle fagudvalg. Fristen for høringssvar er den 15. maj.

En kommuneplanstrategi er en politisk strategi for byens udvikling i den kommende fireårige periode. Den giver Borgerrepræsentationen mulighed for at drøfte byens udfordringer og guidelines for udviklingen ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. I forlængelse heraf fastlægges temaerne for den kommende kommuneplanrevision, som skal gennemføres i 2015.
 
Forslaget til Kommuneplanstrategi tager bl.a. udgangspunkt i den stærke befolkningstilvækst, som København oplever i disse år. Det stiller krav til et øget boligudbud.  Der peges på, at byens sammenhængskraft er udfordret, og at byen har brug for nye arbejdspladser. Der lægges op til at håndtere klimaudfordringer i den kommende revision af kommuneplanen. Den regionale sammenhæng og mobilitet sættes også på dagsordenen i forslaget. Det samme gælder behovet for at tænke nye konkrete løsninger for at nå den politiske målsætning om København som en CO2 neutral by i år 2025.

Løsning

Forslaget til Kommuneplanstrategi indeholder 5 synsvinkler på byens udvikling:
  • Plads til flere københavnere
  • Bæredygtig udvikling
  • Flere arbejdspladser
  • En sammenhængende by
  • Kvalitet i byen.
Temaerne gennemgås i bilag 1, hvor det også beskrives, hvilke justeringer af kommuneplanen, der vil blive arbejdet videre med i den efterfølgende revision af kommuneplanen.

Forslaget til Kommuneplanstrategi (bilag 3) tager udgangspunkt i en udvikling, hvor byen skal være parat til at tage imod 100.000 nye københavnere og samtidig nå de mål om byliv, miljø, grøn mobilitet og vækst som Borgerrepræsentationen har vedtaget. I bilag 2 opsummeres de væsentligste kommuneplanrelaterede temaer, som de seneste år har været diskuteret i Teknik- og Miljøuvalget.

Plads til flere københavnere
I forslaget til Kommuneplanstrategi (bilag3) peges der på behovet for et større og mere varieret boligudbud. Unge og københavnere med lav betalingsevne har det vanskeligt på boligmarkedet, hvor boligpriser og husleje er stigende.  En øget tilflytning vil presse markedet yderligere, og der bliver behov for at gentænke principperne for at bygge mere i København og beslutte, hvilke områder i byen, der skal udvikles. 

Det bliver en udfordring at bringe de udsatte byområder i spil som attraktive bosætningsområder for nye københavnere. Det giver anledning til at overveje, om der kan tænkes nyt i planlægningen af byens udvikling. Det gælder fx kommuneplanens generelle rammebestemmelser om bl.a. tæthed, krav til friareal og mulighed for flersidig anvendelse af arealer og bygninger. Det kan overvejes, om der i den kommende kommuneplanrevision skal arbejdes med at udvikle løsninger, standarder og krav til byudviklingen, der sikrer plads til alle, plads til byens funktioner og samtidig øger kvaliteten af byen og byens rum.

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at planlægge og udføre tiltag for klimatilpasning og håndtering af skybrud. Det er en driftsopgave, som vil skabe tryghed for københavnerne og erhvervslivet. Men løsningen bør samtidig tilgodese mulighederne for at udvikle byens kvaliteter ved at bruge vandet til at skabe et godt byliv, mere natur, men også at opsamle vandet til andre formål, så vi kan reducere trækket på grundvandsressourcer.

Bæredygtig udvikling
Der ligger fortsat en udfordring i at udvikle byens tilgængelighed og grøn mobilitet: Udbygning af den kollektive trafik/metro, cykelstier og gode forbindelser for gående, som også indgår i forslaget til kommuneplanstrategi. Der er i forslaget ikke meget fokus på nye forbindelser over havneløbet, til trods for deres store betydning for byens fysiske og funktionelle sammenhæng. Kommuneplanstrategien sender et vigtigt signal om behovet for at planlægge og udvikle byen omkring de nye stationer i byen. Stationsnærhedsprincippet anses fortsat for et centralt omdrejningspunkt i en bæredygtig udvikling af byen.

Flere arbejdspladser i København
I dag rummer kommuneplanen kun ganske få arealudpegninger til traditionel industri, og byens erhvervsområder til blandet erhverv, som f.eks. lettere industri, værksteds - og håndværksvirksomhed, er under pres. i Økonomiforvaltningen vil gennemføre en analyse af erhvervsudviklingen som grundlag for kommuneplanrevisionen. Teknik- og Miljøforvaltningen hilser dette initiativ velkommen. Det vil bidrage til at skabe et godt grundlag for at beslutte, hvordan kommunen bedst sikrer de nødvendige arealer til erhverv.

Kommuneplanen fastlægger parkeringsnormerne ved nybyggeri og større ombygninger. Kommuneplanstrategien lægger op til, at de nuværende bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringspladser overvejes ved den kommende revision af kommuneplanen.  En evt. revision bør ses i sammenhæng med tilvejebringelsen af et samlet grundlag for parkering i København, når parkeringsforliget skal tages op til revision.

En sammenhængende by
Et tæt samarbejde med de almene boligforeninger vil være et centralt element i at udvikle København som en sammenhængende by. Der er forsat behov for at opføre almene boliger, hvis kommuneplanens mål om 20 pct. almene boliger i alle dele af byen skal nås. Der mangler lovgivningsmæssige redskaber, som kan sikre, at det sker.

Befolkningens sammensætning og familiemønstre er under forandring. Københavnerne lever på nye måder og ønsker nye måder at dele boliger og byen på. De skiftende behov og ønsker stiller krav om fleksibilitet i boformen og krav til fællesskabernes indretning. Det handler ikke nødvendigvis om boligernes størrelse, som typisk reguleres i kommune- og lokalplan, men om boligernes funktion i forhold til at rumme og fremme bl.a. nye familieformer og nye fællesskaber – og boligens funktion i forhold til at bidrage til en sammenhængende og varieret by. Denne opgave bør løses bl.a. i samarbejde med den almene boligsektor, der har lang tradition for at udvikle nye boligformer, som tilfredsstiller nye generationers ønsker og drømme om et godt boligliv.

Kommuneplanstrategien peger på behov for at bygge nye, billige boliger til den boligsociale anvisning i København. Erfaringerne fra forvaltningens indsats i forhold til de udsatte byområder viser, at hvor disse ligger tæt op af byens udviklingsområder, er der et stort potentiale for at skabe synergi mellem udvikling og investeringer.
 
Kvaliteter i byen
Stigende grundpriser og pres på arealer aktualiserer overvejelser om, hvordan kommunen skal sikre arealer til driftsformål, som f.eks. affaldshåndtering og lokal energiforsyning. I forslaget til kommuneplanstrategi lægges der op til strategisk udpegning af placering for folkeskoler. Det bør overvejes, om den strategiske udpegning skal udvides til også at omfatte andre typer kommunal service, der er stedbundet i byen.

Kommuneplanstrategien lægger op til at undersøge og udvikle byens grønne og blå rekreative potentialer og tænke nyt for at fremme etableringen af offentligt tilgængelige grønne områder og fritidsfaciliteter i kommuneplanrevisionen, så de kan bidrage til at udvikle København som en by med kvalitet.  I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse af en strategi for Københavns havn anbefaler forvaltningen, at strategien indgår som grundlag for revision af kommuneplanen.

Proces og dialog
Udvalget har i flere omgange spurgt til mulighederne for at blive inddraget tidligt i kommuneplanprocessen. Forvaltningen foreslår derfor, at udvalget drøfter, hvorvidt der med høringssvaret skal sendes et signal til Økonomiudvalget om, at samarbejdet på tværs af fagudvalg ved kommende revisioner af kommuneplanlægningen bør udvikles, så der sker en bred inddragelse af fagudvalgene tidligt i processen. Det vil bidrage til en god tværgående politisk drøftelse af de temaer, der prioriteres i revisionen.

Det samme synspunkt kunne gøre sig gældende for inddragelse af byens øvrige aktører.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse udarbejde et forslag til høringssvar til Økonomiforvaltningen, som udvalget skal beslutte på sit møde den 12. maj 2014. Høringssvaret vil herefter blive fremsendt til Økonomiudvalget med endelig frist den 15. maj 2014.

I juni forelægges en opsamling af høringssvar for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herefter sendes forslaget til offentlig høring i 8 uger i august og september.  Det forventes, at de indkomne bemærkninger sammen med forslaget til Kommuneplanstrategi 2014 forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig vedtagelse i december 2014. Vedtagelsen danner grundlag for en efterfølgende revision af kommuneplanen, der forventes politisk vedtaget i andet halvår af 2015.

Pernille Andersen                                                    / Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 28. april 2014

Indstillingen blev drøftet.

Til top