Placering af genbrugsstationer
Placering af genbrugsstationer
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. maj 2007
Sager til drøftelse
26. Placering af genbrugsstationer
TMU 291/2007 J.nr. 2007-33801
Placering af
genbrugsstationer drøftes af Teknik- og Miljøudvalget som opfølgning på "Gang i
København. Bortskaffelse af erhvervsaffald" jf. udvalgets møde den 24. januar
2007
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter
placering af nye genbrugsstationer |
PROBLEMSTILLING
Brugerundersøgelser viser, at
borgere og virksomheder generelt er glade for byens genbrugsstationer og
kvartermiljøstationer, og benytter dem til at komme af med bl.a. storskrald,
haveaffald og bygningsaffald. Der var over 450.000 besøgende med knap 50.000
tons affald i 2006 på genbrugsstationerne i Københavns Kommune, og det forventes,
at mængderne vil stige med omkring 10 pct./år i de kommende år.
Der er i dag tre
genbrugsstationer hovedsagligt i den sydlige del af byen. En genbrugsstation på
Rentemestervej i det nordlige København lukkede i 2005 i forbindelse med
boligbyggeri på grunden.
Mange borgere og
erhvervsdrivende efterspørger nye genbrugsst
ationer, hvilket senest kom til
udtryk i arbejdet med Gang i København – Bortskaffelse af erhvervsaffald.
Placeringen af nye
genbrugsstationer i København vanskeliggøres imidlertid af, at de ledige
arealer i byen efterspørges til bolig- og fritidsformål mv.. Samtidig er der lokalt
modstand mod placering af genbrugsstationer pga. frygt for bl.a. trafikstøj.
Center for Miljø indsats på området omfatter:
a)
Etablering af to
nye genbrugsstationer i det nordlige København
b)
Etablering af
kvartermiljøstationer
Herudover er der tanker om:
c)
Etablering af en
decentral genbrugsstation
ad a) Etablering af to nye genbrugsstationer
i det nordlige København
For at forbedre servicen for borgerne i den nordlige del af København
forventes etablering af en ny genbrugsstation på Borgervænget samt Grøndalsvænge
Allé eller alternativt Bispeengbuen/Borups Alle.
Der er i februar 2007 meddelt en miljøgodkendelse af genbrugsstationen
på Borgervænget, og klager over godkendelsen behandles nu i Miljøklagenævnet. Forudsat
at klagerne ikke får medhold, forventes etablering påbegyndt i 2. halvår 2007,
hvorefter åbning kan ske i 2008.
Borgerrepræsentationen godkendte etablering af en genbrugsstation ved
Grøndalsvænge Allé den 15. december 2005, men Teknik- og Miljøudvalget
besluttede på udvalgsmødet den 11. oktober 2006, at trekantsarealet ved Borups
Allé/Bispeengbuen skulle undersøges som alternativ. Trekantsarealet undersøges
p.t. herunder mulighederne for udvidelse af det tilgængelige areal, støj-, og
trafikforhold.
Ved etablering af to nye genbrugsstationer samt løbende forbedringer af
de eksisterende tre vil affaldsplanens mål om antallet af genbrugsstationer
være opnået, og borgerne vil være betjent af en god spredning af velfungerende
genbrugsstationer. Foruden de københavnske genbrugsstationer kan borgerne
aflevere affald i nabokommunerne som følge af samarbejdet med Amagerforbrænding og Vestforbrænding om brug af
genbrugsstationerne i de to anlægs oplande.
ad b) Etablering af
kvartermiljøstationer
Foruden genbrugsstationer arbejdes der på at etablere flere mindre
kvartermiljøstationer, hvor der ikke er adgang for biler. Der er den 18. april 2007
åbnet en ny kvartermiljøstation i Tingbjerg, og der arbejdes på at få placeret
yderligere kvartermiljøstationer på Amager og på Hulgårds Plads i Nordvest. Et forslag
til etablering af en ny kvartermiljøstation integreret med en legeplads på Hulgårds
Plads afventer budgetforlig 2008. Det skyldes, at Børne- og Ungdomsforvaltningen
skal tage stilling til at afsætte midler til projektet.
ad c) Etablering af en decentral
genbrugsstation
Udover de ovennævnte to planlagte genbrugsstationer undersøger Center
for Miljø muligheden for placering af genbrugsstationer i ikke-bolignære områder.
En stor decentral genbrugsstation kunne etableres i et område med gode
forbindelser til større veje, hvorved bl.a. erhvervslivets behov ville blive
tilgodeset. Desuden vil en decentral placering kunne åbne mulighed for en
større, iøjnefaldende station med publikumsaktiviteter i form af f.eks. et
affaldsværksted jf. affaldsplanens initiativ nr. 32. Et affaldsværksted kunne
indrettes som et informationscenter med sanseoplevelser for både de almindelige
brugere og for skoleklasser.
En decentral genbrugsstation med eller uden et affaldsværksted kræver
en egnet grund. De hidtil unde
rsøgte placeringer har ikke kunnet realiseres,
men der arbejdes videre med mulige løsninger.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
-
BILAG
1. Kort over genbrugs-,
nærgenbrugs- og kvartermiljøstationer
2. Kort over
genbrugsstationer i og omkring Københavns Kommune
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen