Mødedato: 22.11.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Endelig vedtagelse af tillæg 1 til lokalplan Bragesgade, Nørrebro

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til endelig vedtagelse af tillæg 1 til lokalplan Bragesgade. Lokalplanforslaget muliggør opførelse af 3.430 m2 boliger og udpeger fem bygninger som bevaringsværdige.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende tillæg 1 til lokalplan Bragesgade med ændringer som foreslået under Løsning.  

Problemstilling

Ejer af Baldersgade 5-7 ønsker at opføre nybyggeri med boliger. Projektet har et omfang, der forudsætter nyt plangrundlag. Ejer af Bragesgade 8-10 ønsker en anvendelsesændring af eksisterende bebyggelse fra bolig til erhverv. Anvendelsesændringen er muliggjort i Kommuneplan 2019. Lokalplanområdet omfatter Bragesgade 8-10 og Baldersgade 5-7. Tillægget har været i høring fra den 13. juli til den 26. september 2021. Høringen har givet anledning til ændringer. Forvaltningen er under høringen blevet opmærksom på, at afstanden mellem byggefelt 5 og vejtræet ved Baldersgade 7 bør være større, hvorfor ejeren foreslår, at byggefeltet rykkes tilbage. Ændringen har været i supplerende høring fra den 13. oktober til den 27. oktober. Den supplerende høring har ikke givet anledning til yderligere ændringer.  

Teknik- og Miljøudvalget delegerede den 24. februar 2020 kompetencen til at sende forslag til enkle lokalplaner (kategori 1) og ukomplekse lokalplaner (kategori 2) i offentlig høring til Teknik- og Miljøforvaltningen. Forslaget til tillæg til lokalplanen har derfor ikke tidligere været politisk behandlet.  

Løsning

Forvaltningen foreslår at imødekomme ejer af Baldersgade 5-7's ønske om at opføre 3.430 m2 nye boliger på grunden. Byggeriet opdeles i tre dele – to sammenhængende bygninger, en enkelt bygning og to sammenhængende bygninger. Opdelingen skal sikre adgang til gårdarealer og fastholde en offentlig tilgængelig stiforbindelse samt tilpasning til kvarteret. Facaderne kan være glatpudset, blank mur eller natursten i forskellige nuancer. Ejer af Bragesgade 8-10 har anmodet om at få indarbejdet en bemærkning fra Kommuneplan 2019 om, at der kan være erhverv, der er foreneligt med områdets boliganvendelse. To træer udpeges som bevaringsværdige, og der stilles krav om nyplantning af 15 træer. På Bragesgade 8-10 gøres fem fabriksbygninger bevaringsværdige, fordi de samlet udgør et kompleks af tidlige industribebyggelser, der som et kulturhistorisk spor i sig selv er væsentligt og medvirker til Københavns bygningsarv.

Forslag til ændringer af lokalplanforslaget
På baggrund af den offentlige høring foreslår forvaltningen en række ændringer. Det foreslås, at afstanden mellem byggefelt og trækronen på et vejtræ bliver større, og byggefeltet derfor rykkes tilbage for at sikre træets vækstvilkår. Det foreslås, at der tilføjes en mulighed for, at vinduer i stueetagen kan være med andet end klart glas, og at der kun kræves kældervinduer, hvis bygningen etableres med kælder. Afstand mellem indgange foreslås ændret fra 19 m til 25 m, for at give større fleksibilitet i indretningen. Byggefelt 5 foreslås rykket 1 m tilbage, for at bevare lindetræet på Baldersgade. Tilbagerykningen betyder, at arealet bag bygningen mindskes og  antallet af nyplantede træer reduceres fra 16 til 15. Alle ændringer fremgår af bilag 6.

Byliv

Den eksisterende lokalplan Bragesgade fastlægger, at der mellem Baldersgade og Bragesgade skal være en offentlig sti i forlængelse af Dagmarsgade. Stien er videreført i tillæg til lokalplanen. Realiseringen af stien forudsætter, at et ikke bevaringsværdigt etplans byggeri rives ned, hvilket også var en forudsætning i eksisterende lokalplan for Bragesgade. Det er forvaltningens vurdering, at stiforbindelsen vil skabe en betydningsfuld og tryg forbindelse, så der kommer et flow mellem Mimersgadekvarteret, Nørrebrohallen og Den Røde Plads. Bygningernes og gårdrummets kantzoner tilpasses, så de støder op til stiforbindelsen på tryg og indbydende måde (bilag 2).

Almene boliger

Der stilles i lokalplanen krav om, at 25 % af de muliggjorte boliger skal være almene boliger, som placeres i byggefelt 5 (bilag 2).

Parkering

Kommuneplanen stiller krav om, at der skal fastsættes en parkeringsnorm for biler på én parkeringsplads pr. 250 m2 etageareal for boliger og 214 m2 for erhverv. Det svarer til, at der skal etableres ca. 14 pladser. Pladserne skal placeres i parkeringskælder, dog kan handicapparkeringsplads til kassebil placeres på Baldersgade. Parkeringsnormen for cykelparkering er 4 pr. 100 m2 boliger. Det svarer til ca. 138 pladser.

Høring

Der er modtaget ti henvendelser i den offentlige høring og fire henvendelser i den supplerende høring (bilag 4). I bilag 5 er henvendelserne fra begge høringer refereret med forvaltningens bemærkninger. Hovedsynspunkter fra den offentlige høring og fra den supplerende høring er anført nedenfor.

Henvendelse fra Nørrebro Lokaludvalg (Bilag 4, henvendelse 6)
Lokaludvalget bemærker, at det er positivt med 25 % almene boliger, men gør opmærksom på, at flere borgere har ytret bekymring over boligernes prisleje, samt at der presses flere boliger ind på Nørrebro frem for kulturhuse, byggelejepladser mv. Det er positivt, at stiforbindelsen stadigvæk muliggøres. Lokaludvalget er dog uforstående for, hvorledes en sådan stiforbindelse kan etableres gennem eksisterende byggeri.

Forvaltningens bemærkninger
Lokalplaner kan ikke regulere boligers prisleje, men kan alene stille krav om at mindst 25 % af nye boliger skal være almene. En stiforbindelse vil kun kunne etableres, hvis de eksisterende lovlige forhold i Bragesgade ophører. Det betyder, at hvis de eksisterende bygninger nedrives, skal der laves plads til stien i nybyggeriet. Bygningen, der er placeret hvor stien vil lande, er ikke bevaringsværdig og kan derfor nedrives.  

Henvendelse fra Københavns Museum (Bilag 4, henvendelse 5 og 13)
Københavns Museum finder det særdeles positivt, at Bragesgade 8-10B udpeges som bevaringsværdigt og er meget enige i forvaltningens begrundelse.

Forvaltningens bemærkninger
Henvendelsen fra Københavns Museum tages til efterretning.

Hovedsynspunkter fra grundejer Bragesgade 8-10 (Bilag 4, henvendelse 9 og 12)
Grundejer af Bragesgade 8-10 gør indsigelse mod lokalplanforslaget og lokalplanprocessen og bemærker, at tillægget er til fordel for naboen Baldersgade 5-7. Især stiforbindelsen bemærkes at være på bekostning af grundejers private areal. Ejer er utilfreds med, at fem af bygningerne gøres bevaringsværdige.

Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen bemærker, at stiforbindelsen allerede er fastlagt i den gældende lokalplan 258 Bragesgade fra 1996, og at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte. Det er forvaltningens vurdering, at stiforbindelsen på sigt vil være en betydningsfuld forbindelse. Forvaltningen har i lokalplanforslaget udpeget fem bygninger som bevaringsværdige, fordi de samlet udgør et kompleks af tidlige industribebyggelser, der som et kulturhistorisk spor i sig selv er væsentligt. Forvaltningen har løbende holdt møder med grundejeren om hans ønsker for udvikling af ejendommene mod Bragesgade. Disse førte ikke til konkrete ønsker og planforslaget blev færdiggjort i samarbejde med bygherre, Baldersgade 5-7. Lokalplanprocessen har forløbet efter sædvanlig procedure.

Hovedsynspunkter fra grundejerforening AB Valhalla (Bilag 4, henvendelse 8 og 11)
Grundejerforeningen, der er en del af det eksisterende lokalplanområde, mener, at projektets højde vil resultere i skyggelægning af foreningens gårdrum.

Forvaltningens bemærkninger
På baggrund af de udarbejdede skyggediagrammer er det forvaltningens vurdering, at gårdrummet kun i mindre grad vil blive påvirket af skyggeforhold i vinterhalvåret og sommerhalvåret. Dette er også tilfældet, hvis bygningen mod nord rykkes tilbage. Det bemærkes, at gårdrummet i dag er omgivet af bebyggelse i fem etager der skygger i morgen og formiddagstimerne.

Hovedsynspunkter fra fire borgere (Bilag 4, henvendelse 1,3,4,10)
1. Ønske om færre dyre, private boliger og større andel af almene boliger. Det er nedværdigende ikke at kunne købe familiebolig på grund af boligpriserne i København.
2. Ønsker ladestandere til el-bil samt bilparkering til børnefamilier og ældre.
3. Bekymring for befolkningstæthed og flere boligblokke på Nørrebro.

Forvaltningens bemærkninger
1. Lokalplanen kan ikke regulere prisen på boliger, men kan stille krav om mindst 25% almene boliger.
2. Der kan med lokalplanen ikke stilles krav om ladestandere, men der vil i forbindelse med byggesagen blive forberedt til ladestandere jf. Ladestanderbekendtgørelsen fra den 5. marts 2020. Der stilles krav om parkeringspladser i parkeringskælder til det nye byggeri, men ikke til parkering generelt.
3. Lokalplanforslaget skal ses i lyset af, der er stor efterspørgsel på boliger i København, hvorfor Kommuneplan 2019 har som mål at sikre plads til byggeri af op til 60.000 boliger frem mod 2031.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Teknik- og Miljøforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.

                                     Søren Wille

                                                               /Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. november 2021

 

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1):

”At parkeringsnormen for biler fastsættes til 1 pr. 100 m2 bolig, så parkering kan holdes på egen grund uden at belaste de offentlige vejarealer”.

 

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med 1 stemme mod 7. Ingen undlod at stemme.

 

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, Ø og Å.

 

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2):

”At der ikke stilles krav om opførelse af almene boliger”.

 

Ændringsforslaget /ÆF2) blev ikke vedtaget med 1 stemme mod 7. Ingen undlod at stemme.

 

For stemte: C.

Imod stemte: A, B, F, Ø og Å.

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top