Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. februar 2007
Sager til drøftelse
28. Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
TMU 60/2007 J.nr. 21213.0001/03
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sikkerheden i
krydset Strandvejen/Strandvænget på baggrund af nedenstående skriftlige
redegørelse med tilhørende bilag, herunder den nævnte film.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22.
november 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24.
januar 2007
Sagen blev udsat
RESUME
Borgerrepræsentationen
godkendte den 22. september 2005 (BR517/05) projektet for omlægningen af
lastvognstrafikken på Ring 2 fra Strandøre til Strandvænget.
Beslutningen
betød blandt andet, at krydset Strandvænget/ Strandvejen skulle ombygges. Efter
en forsinkelse på grund af den lange vinter og et større fjernvarmearbejde,
blev krydset kort før sommerferien 2006 åbnet for den tunge trafik.
Efter
omlægningen skal lastbiler køre ad Strandvænget - både ud ad byen og ind mod
byen. Busser og personbiler må dog fortsat køre ad Strandøre. Før og efter
omlægningen har beboere og lokale interessegrupper stillet spørgsmål til både
fremkommeligheden og sikkerheden i krydset. Specielt følgende to situationer
har været debatteret:
- Er det muligt for de
store 16 ½ m sættevognstog at komme rundt om hjørnet fra Strandvænget mod
Strandøre - og hvad med cyklisternes sikkerhed?
- Hvordan er
sikkerheden for de cyklister, der kommer fra Østerbrogade og skal svinge
til venstre ad Ryvangs Allé?
Det
er Vej & Parks vurdering, at krydset er udformet på en sikkerhedsmæssig
absolut forsvarlig måde.
For bedst muligt at forklare
og illustrere dette, har Vej & Park fået fremstillet en kort film, der blev
vist på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. november 2006. I bilag 1 er
filmens forklaringer m.v. gengivet med ord og skitser.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 22. november 2006, men blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Sagsbeskrivelse med
tilhørende illustrationer fremgår af bilag 1.
Forvaltningens
kommentarer til projektet
Forvaltningen
har fra starten haft fokus på, at krydset skal fungere sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, samtidigt med at det skal kunne afvikle den store lastbiltrafik. I
henhold til beslutningsprotokollen fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 10.
maj 2006 påpegede
Udformningen
af krydset er blevet foretaget af en certificeret trafiksikkerhedsrevisor fra
et privat rådgivende ingeniørfirma i samarbejde med Vej & Parks egne
trafikeksperter. Undervejs har Vej & Park lyttet til kommentarer udefra -
herunder fra beboerne ved krydset - og indarbejdet disse i projektet, hvor det
blev vurderet, at dette ville føre til et mere sikkert eller trygt kryds.
Vej & Park vil - efter
ombygningen af krydset - løbende vurdere sikkerheden; herunder hvorvidt der
skal foretages yderligere forbedringer. Det er Vej & Parks samlede vurdering
på nuværende tidspunkt, at krydset sikkerhedsmæssigt er absolut forsvarligt og
samlet set ikke vil medføre flere uheld.
I ovennævnte
beslutningsprotokol refereres endvidere til udtalelser fra advokat Jacob Forman
om konflikten mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i
Strandvænget. Udtalelserne fra Jacob Forman vurderes af forvaltningen at være
fra før, Jacob Forman modtog svar på sine spørgsmål vedrørende krydset. I
Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondams svar til Jacob Forman dateret 3. maj
2006 (jf. bilag 3.3 og 3.4), forklares det, hvorfor de nævnte konflikter ikke
vil opstå. Dette fremgår ligeledes af nærværende redegørelse og film (bilag1.1
/ 1.2).
I brev af 6. februar 2006 fra
Svanemøllegruppen (jf. bilag 2.1) har Svanemøllegruppen - som også Jacob Forman
er medlem af - stillet tilsvarende spørgsmål omkring lastbilernes
fremkommelighed og cyklisternes sikkerhed. Desuden var det deres opfattelse, at
det projekterede kryds ikke var i overensstemmelse med det kryds, der lå til
grund for den politisk vedtagne indstilling. Endelig mente de, at krydset
fysisk ikke var udført af entreprenøren som projekteret. Af brev fra Teknik- og
Miljøborgmester Klaus Bondam dateret 20 marts 2006 (jf. bilag 2.2 og 2.3),
fremgår, at krydset er udført i overensstemmelse med både det politisk
besluttede og det projekterede.
Endelig
har Dansk Cyklistforbund - i slutningen af juni 2006 - "prøvekørt" krydset. I
en artikel i cyklistforbundets blad "Cyklisten i Hovedstaden" har forbundet
udtrykt tilfredshed med den nye udformning af krydset, som de finder forbedret
på en række punkter. (Jf. bilag 4.)
BILAG VEDLAGT
Sagsbeskrivelse
Bilag
1 Sættevognstog og cyklister -
fremkommelighed og
sikkerhed.
Film
Bilag 1.1 Fire
minutters film fra krydset i DVD-video format (til afspilning i almindelig
DVD-afspiller).
Bilag 1.2 Fire
minutters film fra krydset i wmv-format (til afspilning på PC med Windows Media
Player).
Korrespondance med Svanemøllegruppen
Bilag 2.1 Brev
fra Svanemøllegruppen af 6. februar 2006.
Bilag 2.2 Svar
fra Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam af 20. marts 2006.
Bilag 2.3 Bilag
til svar fra Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam 20 mart
s 2006 (Notat fra
Vej & Park af 21. februar 2006).
Korrespondance med Jacob Forman
Bilag 3.1 E-mail
fra Jacob Forman af 30. marts 2006.
Bilag 3.2 E-mail
fra Jacob Forman af 11. april 2006.
Bilag 3.3 Svar
fra Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam af 3. maj 2006.
Bilag 3.4 Bilag
til svar fra Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam af 3. maj 2006. (Notat fra
Vej & Park af 27. april 2006).
Dansk Cyklistforbund
Bilag 4.1. Uddrag af artikel fra Dansk Cyklistforbunds
blad "Cyklisten i Hovedstaden" fra juni/juli 2006.
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 22. november 2006