Øresundsvej renovering
Øresundsvej renovering
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. februar 2008
Sager til beslutning
17. Øresundsvej renovering
TMU 28/2008 J.nr. 2007-115296
Udvalget skal tage stilling til projektforslag for Øresundsvej, som skal omlægges med cykelstier, nye fortove og ny vejbane.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik-
og Miljøforvaltningen ( 1.
at det foreliggende projektforslag danner grundlag for
den videre projektering, udbud af entreprenøropgaven og anlæg af Øresundsvej
fra Amagerbrogade til Amager Strand. |
Problemstilling
Øresundsvej er en vigtig trafikal forbindelse mellem indre Amager og Amager Strand. Vejen er i utidssvarende stand både hvad angår udformning og tilstand. Vejen opleves usikker af fodgængere og cyklister. Det skyldes blandt andet parkerede biler, manglende krydsningsmuligheder og manglende cykelstier. Strækningen mangler generelt visuel sammenhæng.
I august 2001 besluttede Borgerrepræsentationen (BR), at der skal etableres cykelstier på Øresundsvej jævnfør cykelstiprioriteringsplanen (BR 305/01). I foråret 2007 besluttede BR, at afsætte midler til projektudvikling og hovedprojektering af Øresundsvej (BR 169/07).
Løsning
Visionen er at skabe en attraktiv forbindelse med mere sikkerhed for cyklister og fodgængere samtidig med, at den nuværende hastighedsgrænse på 50 km/timen i udgangspunktet fastholdes, og at vejens kapacitet for at afvikle bil- og bustrafik er den samme som i dag.
Forslag
Det foreslås, at Øresundsvej omlægges med et nyt vejprofil, hvor der er en klar adskillelse mellem fodgængere, cyklister og bilister i hele vejens forløb. Der anlægges nye cykelstier adskilt fra vejbanen, nye fortove med belægning i traditionelt Københavnerfortov og vejbanen får nyt slidlag. I kraft af adskillelsen mellem trafikanterne skabes der øget sikkerhed for fodgængere og cyklister. Visuelt vil vejen fremstå sammenhængende som en stram linie langs vejbane og cykelsti, mens fortovet bevæger sig ud og ind og optager de skift, der sker i byggelinierne langs Øresundsvej (jf. bilag 1, 1a, 1b, 1c, 1d og 2).
For
at sikre bedre og mere sikker adgang på tværs af Øresundsvej bl.a. i krydset
Spaniensgade - Kirkegårdsvej, etableres to hævede flader henholdsvis ved
Saltholmsvej og ud for Rødegårdsparken og
Bussernes fremkommelighed vil på nogle områder
blive forbedret, da de nuværende gener fra cyklister og parkerede biler bliver
fjernet.
Biltrafikken vil blive reguleret af den smallere vejbane med kun to kørespor. Herved må biler visse steder afvente busserne, og det bliver vanskeligere at køre stærkt og overskride hastighedsgrænsen på de lange lige stræk især på ydre del af Øresundsvej.
Byrummet bearbejdes så der på syv udvalgte hjørner skabes opholdsmuligheder og vejen gives karakter. Hvor der er yderligere behov, tilføjes inventar i form af cykelstativer, bænke og skraldespande på fortovet langs vejen (jf. bilag 3).
I dialog og forudsat samtykke med grundejerne af udvalgte gavle mod Øresundsvej foreslås tilført diskret belysning. Ved Kirkegårdsvej foreslås én gavl etableret som mediefacade og vartegn for kvarteret (jf. bilag 4). Den nuværende gadebelysning foreslås tilført arkitektonisk sammenhængskraft ved udskiftning af lyskilder i eksisterende københavnerarmaturer, så belysningen fremstår mere klar.
Nye cykelstier medfører nedlæggelse af 167 ud af nuværende 241 parkeringspladser. Der resterer 74 pladser efter anlæg af projektet, hvoraf de 66 er beliggende på den østlige, ydre del af Øresundsvej. På den vestlige, indre del etableres 8 parkeringspladser, idet vejprofilet her er smalt og presset til minimumsbredder for vej, cykelsti og fortov.
Parkeringsbelægningen i dag på den indre del af Øresundsvej er vurderet til 90 % i dagtimerne (indenfor normal arbejdstid) og noget over 100 % i aften- og nattetimerne, idet der er en del ulovlig parkering i området. På den ydre del af Øresundsvej vurderes parkeringsbelægningen at være 60-70 % i dagtimerne og 90 % i aften- og nattetimerne.
Den nuværende parkering på Øresundsvej vil afløses af parkering på de tilstødende sideveje i kvarteret. Nord for Øresundsvej er det betalingszone, hvor beboere i zonen kan indhente parkeringslicens. Syd og vest for Øresundsvej er sidevejene private fællesveje. Forvaltningen vil se velvilligt på og være behjælpelige med indretningen, hvis de private grundejere tager initiativ til optimering af parkeringsmulighederne her.
Indstillingen er omfattet af TMFs positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes. Projektet vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Høring
Projektforslaget har været forelagt Lokaludvalg Amager Øst, som har udarbejdet et skriftligt høringssvar til forslaget. I høringssvaret tilkendegives enighed om, at projektet med anlæg af cykelstier på Øresundsvej er positivt og vil bidrage til en øget trafiksikkerhed. Der udtrykkes betænkelighed ved nedlæggelse af et stort antal parkeringspladser og de negative følger, det vil få for beboerne i området. Et enkelt medlem mente dog, at der skulle nedlægges flere parkeringspladser. Lokaludvalget var positivt stemt overfor planerne om større helhed i byrummet (jf. bilag 7).
Økonomi
De samlede omkostninger til at gennemføre projektforslaget er vurderet til i alt 30 mio. kr., heraf anlægsomkostninger for ca. 26,5 mio. kr. og byggetekniske omkostninger, herunder rådgiverhonorar, intern projektledelse og uforudseelige udgifter, ca. 3,5 mio. kr.
Projektet finansieres med midler som følger:
· 21 mio. kr. fra Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme
· 2 mio. kr. fra Center for Veje og Renholds driftsramme
· 3,5 mio. kr. fra "Pulje for cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning" (BR 343/06)
· 3,5 mio. kr. fra "Pulje til cykelfremkommelighed" (Budgetaftale 2007).
De afledte driftsudgifter for ren- og vedligeholdelse efter projektets gennemførelse er vurderet til ca. 100.000 kr. / år. Udgifterne afholdes indenfor forvaltningens eksisterende rammer.
Videre
proces
Efter politisk behandling af indstillingen i TMU bearbejdes projektforslaget til et hovedprojekt, der udarbejdes udbudsmateriale og gennemføres udbud af entreprenørydelsen.
Når licitationsresultatet kendes, forelægges sagen for TMU, Økonomiudvalget og BR med henblik på frigivelse af en anlægsbevilling til dækning af omkostningerne ved realiseringen.
Bilag
1. Projektforslag, situationsplan
1a. Projektforslag, situationsplan del 1
1b. Projektforslag, situationsplan del 2
1c. Projektforslag, situationsplan del 3
1d. Projektforslag, situationsplan del 4
2. Nyt vejprofil, tværsnit
3. Hjørner til ophold
4. Mediefacade - reference
5. Forbindelser på tværs
6. Forbindelser på tværs
7. Høringssvar fra lokaludvalg Amager Øst
Pernille Andersen Torben Gleesborg