Drøftelse af krav i bygningsfornyelsespuljerne

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at krav i bygningsfornyelsespuljerne drøftes.

Problemstilling

Udvalget har besluttet at drøfte krav og anbefalinger, der skal gælde for at opnå støtte i bygningsfornyelsespuljerne jf. medlemsforslag om krav til støtte fra byfornyelsespuljerne (TMU 17. juni 2024) (bilag 2). Svar på spørgsmål vedr. støj i og omkring boliger (TMU 30. september 2024) er vedlagt i bilag 7. Teknik- og Miljøforvaltningen vil indlede mødet med et oplæg fra Stadsarkitekten, der tager udgangspunkt i krav til vinduer som case.

I dag sagsbehandler og indstiller forvaltningen ejendomme til støtte med udgangspunkt i en helhedsorienteret praksis. Praksis bygger på tidligere politiske beslutninger på byfornyelsesområdet med indarbejdelse af hensyn fra øvrige kommunale planer, politikker, strategier og handleplaner (jf. bilag 6). På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde forslag til et samlet politisk vedtaget administrationsgrundlag, i lighed med det som foreligger for almene boliger (TMU 11. oktober 2021).

Løsning

Byfornyelsesloven giver et kommunalt politisk handlerum i forhold til at integrere politiske mål i de konkrete krav. Forvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter grundlaget for tildeling af støtte fra puljerne til bygningsfornyelse under tre overordnede overskrifter: Udførselskrav, proceskrav og praksis for fravigelser af standardkrav. Disse krav i processen påvirker, hvem der søger, hvem der tilbydes støtte og hvilke renoveringer, der i sidste ende gennemføres.

Bygningsfornyelsesmidlerne anvendes til at støtte renovering af private boligejendomme, der primært drives af ikke-professionelle bygningsejere (andels- og ejerforeninger samt mindre private udlejere). Sagsbehandlingen sker med udgangspunkt i den enkelte ejendom og i dialog med ejer. Den konkrete udmøntning af krav sker på baggrund af en konkret vurdering af bl.a. praktiske og arkitektoniske hensyn.

Der er afsat 98,4 mio. kr. per år fra byfornyelsesrammen til bygningsfornyelse (på tværs af alle puljer samt boligkommissionen). Kommunen modtager hvert år væsentlig flere ansøgninger, end der er midler til støtte. Teknik- og Miljøforvaltningen prioriterer derfor ansøgninger og stiller krav for at opnå den størst mulige effekt i henhold til indsatsens overordnede formål.

Praksis er senest beskrevet i ”Prioritering af Bygningsfornyelsen 2022” (bilag 6), der blev forelagt som del af Byfornyelsesredegørelsen 2022 (TMU 13. juni 2022). Indsatsen prioriterer i dag efter at afhjælpe grundlæggende mangler i boligmassen og understøtte gode eksempler på renoveringer samt demonstrationsprojekter. Indsatsen fremtidssikrer den eksisterende by efter et tredelt formål:

1) Sunde og sikre boliger til alle københavnere
2) Bevaring og fremtidssikring af Københavns arkitektonisk egenart
3) Grøn omstilling af byens private boligejendomme

Disse overordnede formål er indarbejdet i forhold til den årlige bygningsrenoveringspulje til helhedsrenoveringer, toiletpuljen (BR 2. juni 2022) og støjpuljen (BR 7. november 2024).

Drøftelsespunkt 1 - Udførselskrav: Arkitektonisk og materialemæssig kvalitet i byfornyelsesprojekter

Teknik- og Miljøudvalget kan drøfte, i hvor høj grad byfornyelsesstøtten fortsat skal uddeles med fokus på at højne arkitektonisk værdi (SAVE) og fremme miljømæssig ansvarlighed i materialevalg (Miljø i Byggeri og Anlæg). Alternativet er, at dette indenfor lovens rammer i højere grad er ansøgers ansvar.

I forhold til arkitektur stiller byfornyelsesloven krav om, at arbejderne skal ”sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele” (bilag 3, s. 2). Forvaltningens praksis tager i dag primært udgangspunkt i, hvordan bygningen så ud, da den blev opført, og arbejder for at højne den arkitektoniske værdi. Hermed har indsatsen understøttet den nuværende Arkitekturpolitik København 2017-2025, der betoner, at respektfuld bevaring og udvikling af den arkitektoniske egenart er med til at gøre områder mere attraktive og tiltrække investeringer. Indsatsen vil også understøtte den nye arkitektur- og planlægningsstrategi, som udarbejdes i forlængelse af ”Vores København”.

Miljøkrav i bygningsfornyelsesprojekter tager udgangspunkt i de tværgående krav til Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA) (BR 23. september 2021) (bilag 4). Københavns Kommune har siden 1998 via MBA stillet krav ud over gældende lovgivning, som bidrag til at opfylde kommunens miljø- og klimamål. Overordnet stilles der færre MBA-krav til bygningsfornyelse end ved kommunale og almene byggerier og renoveringer. Fx stilles der ikke krav i kategorierne ”Design for vedligehold og rengøring”, ”Fleksibilitet og tilpasningsevne” og ”Biodiversitet på matrikel” (se bilag 4).

Bilag 5 giver et eksempel på, hvordan udførselskrav i dag er implementeret. Af bilaget fremgår udspecificerede krav til helhedsrenoveringer støttet via bygningsrenoveringspuljen. Ikke-relevante krav udgår af det konkrete projekt.

Drøftelsespunkt 2 - Proceskrav: Praksis for beslutningsstøtte til ikke-professionelle bygningsejere

Teknik- og Miljøudvalget kan drøfte, om bygningsfornyelsesindsatsen i højere grad skal hjælpe ikke-professionelle og mindre ressourcestærke bygningsejere med at igangsætte projekter. Dette indgår også som initiativ under forslag til klimahandleplan 2026-2028.

Den opsøgende indsats, som blev afprøvet i det EU-finansierede EnergitjekketKBH (tidl. CEFUR) (BR 14. oktober 2021), gav en 72 % højere gennemsnitlig energibesparelse i de sager, der indgik i forsøget, end i byfornyelsessager de foregående tre år. Dette indikerer, at tidlig dialog og støtte til projektering samtidig kan bidrage til en øget målretning af støtte til de mest trængende ejendomme.

Forvaltningen ser mulighed for at øge effekten af den samlede bygningsfornyelsesindsats ved at give tidlig beslutningsstøtte til de ikke-professionelle bygningsejere i bl.a. andels- og ejerforeninger. Disse fritidsbestyrelser kan have svært ved at finde tid, ressourcer og overblik til at igangsætte nødvendige renoveringsprojekter. Initiativet kan inkludere mulighed for forhåndsdialog som kendt fra byggesagsbehandlingen samt målrettede opsøgende indsatser overfor fx ejendomme med dårlige energimærker eller manglende bad. Derved kan mindre ressourcestærke ejendomsejere få hjælp til at opstarte en kompleks byggeproces. Denne konkretisering af deres behov for renovering har værdi, uanset om de modtager økonomisk støtte fra en pulje til realiseringen. Dette vil kræve, at en mindre del af bygningsfornyelsesmidlerne omprioriteres til opsøgende indsats, dialog og vejledning.

Drøftelsespunkt 3 - Praksis for hvornår standardkrav kan fraviges

Teknik- og Miljøudvalget kan drøfte, hvorvidt der i højere grad end i dag skal arbejdes med muligheder for at fravige standardkrav efter en konkret vurdering af bl.a. sociale og økonomiske forhold i en ejendom og hos den enkelte beboer. Dette gælder særligt ift. støjplagede ejendomme, som har manglende toilet/bad samt ift. ejendommens lånemuligheder.

Det er i dag et ufravigeligt lovkrav i byfornyelsesloven (bilag 3, s. 2), at alle toilet- og badmangler skal udbedres som del af et støttet renoveringsprojekt. Dette gælder også fx for ejendomme, der har søgt støtte til en vinduesrenovering igennem støjpuljen (BR 7. november 2024), men som samtidig har toilet- eller badmangler. Det kan betyde, at enkelte beboere, som ikke ønsker at etablere toilet eller bad, kan medføre annullering af tilsagn om støtte til en hel ejendom. På baggrund af udvalgets drøftelse kan forvaltningen gå i dialog med Social- og Boligministeriet om muligheder for at fravige dette krav.

Nogle stærkt nedslidte ejendomme kan have svært ved at finansiere et byfornyelsesprojekt. Praksis for støtte i bygningsrenoveringspuljen er i dag et krav om helhedsrenovering. Dette kan give udfordringer for boligforeninger med begrænsede lånemuligheder eller en beboersammensætning, der har svært ved at håndtere en større stigning i boligafgift.

På baggrund af drøftelsen kan forvaltningen udforme løsningsforslag i forhold til denne udfordring.

Politisk handlerum

Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen, jf. dog ’Videre proces’. 

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har drøftet sagen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde en indstilling med forslag til administrationsgrundlag for bygningsfornyelse. Indstillingen vil også indeholde nyt administrationsgrundlag for Støjpuljen 2025-2027 samt evt. andre affødte justeringer. Indstillingen forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget medio 2025.

Søren Wille

                             / Peter Højer