Indførelse af DGNB-certificering for byggeri (udsat)

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om krav i Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA2016) skal erstattes af krav om DGNB-certificering for større byggerier. Indstillingen er første del af revision af MBA2016. Medio 2021 revideres anden del, som omfatter krav til anlægsprojekter, håndværkerydelser og mindre byggerier.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at krav om DGNB-certificering eller tilsvarende skal gælde for større byggerier og omfattende renoveringer, der bygges eller støttes af Københavns Kommune (se uddybning i bilag 6).

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 1998 fastlagt krav på miljø- og klimaområdet, som rækker ud over gældende lovgivning. Kravene stilles til kommunens egne byggerier (skoler, institution mv.) og anlægsprojekter (veje, broer, cykelstier mv.) samt til støttede byggerier (almene boliger og bygningsfornyelse). Krav til byggeriet bidrager til at reducere byggeriets miljø- og klimapåvirkninger og medvirker til at opfylde kommunens miljø- og klimamål.

Det seneste kravkatalog ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” (MBA2016) blev vedtaget i 2016 med plan om revision efter fire år. Siden 2016 har certificeringssystemer vundet indpas indenfor byggebranchen. Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 7. oktober 2019, om kommunen fremover skal overgå til at stille krav om DGNB-certificering.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har siden drøftelsen i udvalget vurderet, hvilke byggerier, der kan overgå til DGNB-certificering. DGNB-kriterier findes ikke for anlægsprojekter og håndværkerydelser, og for mindre byggeprojekter vil certificeringsudgifter ikke stå mål med fordelene. Her vil kravene i MBA2016 fortsat være gældende.

Krav om DGNB-certificering af de større byggerier understøtter udviklingen af bygge- og anlægsbranchen i en miljømæssigt bæredygtig retning. Samtidig er det hensigten, at der sker en miljømæssig forsvarlig anvendelse af kommunens investeringerne i byggeriet. Københavns Kommune har over de seneste fire år i gennemsnit igangsat byggerier til 1,1 mia. kr. årligt og den almene sektor til 2.1 mia. kr. årligt. Den danske byggebranche har valgt at arbejde med DGNB-systemet, og det anvendes af et stigende antal aktører i Danmark, herunder By & Havn.

Overgang til DGNB-systemet understøtter en holistisk tilgang til byggeriet med lige stor vægt på bæredygtighed indenfor miljø, økonomi og sociale aspekter. Samtidig giver systemet bygherren en vis frihed i valg af indsatser til forskel fra MBA2016 og andre systemer. Svanemærkning har fx faste krav og større vægt på miljø (83 %) mod 1% på økonomi og 16% på sociale aspekter jf. rapport fra SBI og 3XN, 2018 (bilag 3). Med indstillingen kan en aktør vælge at certificere efter Svanemærkning eller andre certificeringsordninger, men skal så dokumentere overfor kommunen, at de sociale og økonomiske hensyn inddrages, så det svarer til DGNB-systemet. Se mere om DGNB og certificeringssystemer i bilag 3 og 4.

Følgende byggerier skal fremover certificeres efter DGNB-systemet eller tilsvarende:

1. Nybyggerier med en entreprisesum, der overstiger 20 mio. kr.:
   1. Københavns Kommunes nybyggerier, skal DGNB-certificeres til guld (systemets mellemste niveau).
   2. Almene nybyggerier, skal DGNB-certificeres til sølv (systemets laveste niveau). Københavns Kommune evaluerer i samarbejde med BL efter et par års erfaringer, om omkostningerne ved DGNB er på et niveau, som muliggør en opgradering til guld for de kommende almene boliger.

       

2. Omfattende renoveringer med en entreprisesum, der overstiger 20 mio. kr., skal DGNB-certificeres til sølv. Dette gælder renoveringer udført af Københavns Kommune, almene boliger og private bygningsfornyelser, som støttes af Københavns Kommune.

DGNB-systemets beskrivelse (bilag 2) anvendes til at fastlægge om en renovering er omfattende, så renoveringer, som f.eks. kun består af udskiftning af vinduer, ikke skal certificeres.

En certificering skal omfatte både præcertificering af projektmaterialet og certificering af det færdige byggeri, da det sikrer gode miljøløsninger, og betyder at indsatserne indarbejdes så tidligt som muligt i planlægningen, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne. I certificeringsarbejdet skal nogle DGNB-kriterier altid være i fokus, for eksempel for at sikre fortsat fokus på reduktion af skadelig kemi i byggematerialer, indeklima og håndværkernes arbejdsmiljø. Ligeledes fastholdes enkelte krav fra MBA2016, som ikke findes i DGNB-systemet, men særligt understøtter kommunens politikker. Her fastholdes f.eks. krav om energioptimering ved renoveringer, som bidrager til realisering af KBH 2025 Klimaplanens målsætninger (bilag 2).

Høringssvar og konsekvenser

Alle høringssvar støtter overordnet indstillingen om at erstatte MBA2016 med DGNB.

Forvaltningen har, på baggrund af høringssvar ændret følgende:

• DGNB-kravet til almene nybyggerier er i udgangspunktet ændret fra guld til sølv efter høringssvar fra BL 1. kreds og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Ændringen er foretaget for at reducere risikoen for øgede entreprenørudgifter. Plejeboliger, der bygges som alment byggeri, vil derfor blive omfattet af krav om DGNB sølv.
• Kravene til renoveringer er ændret fra guld til sølv, da input fra høringen viser, at renoveringer har vanskeligt ved at samle point til guld i det eksisterende DGNB-system, hvilket Green Building Council, der driver DGNB-systemer, er enig i.
• Supplerende krav til materialegenbrug, -genanvendelse og -nyttiggørelse er fjernet på baggrund af høringssvar fra BL 1. kreds og Økonomiforvaltningen. Der indhentes pt. erfaringer i Økonomiforvaltningen, Byggeri København, jf. beslutning om ”Genanvendelse og genbrug af byggematerialer og cirkulær økonomi” (BR 19. september 2019) og EU-projektet CIRCuIT. Desuden forventer Green Building Council at udgive et revideret kriteriesæt den 31. juli 2020, som bl.a. vil indeholde kriterier om genanvendelse og nyttiggørelse. Det reviderede kriteriesæt forventes at kunne anvendes i det videre arbejde med at fremme materialegenanvendelse og -genbrug.

Forvaltningen har ikke efterkommet følgende ønsker fra BL 1. kreds – de almene boliger i København:

• Et loft på 250.000 kr. på udgifter til dokumentation og ingen tredjemandscertificering, da certificeringen sikrer, at de fastlagte krav reelt opfyldes og dokumentationen vil bidrage til vurderingen i 2022 af, hvorvidt kravet for almene byggerier kan hæves til guld.
• Undtagelse fra det fastlagte fokus på udvalgte DGNB-kriterier og de fastholdte MBA2016-krav, da dette fokus sikrer, at DGNB-arbejdet specifikt understøtter kommunes tidligere vedtagende klima- og miljømål.
• Ens krav til de mange almene og private boliger, der bygges sammen, da kommunen ikke kan stille krav til private boliger.
• Ingen krav til almene renoveringer, da renoveringer økonomisk står for ca. 30 % af de almene byggeprojekter og dermed kan bidrage med væsentlige miljø- og klimaindsatser.

Flere fagforvaltninger ser gerne, at krav på de sociale parametre, fx akustik og tilgængelighed, som i dag er fastlagt i andre aftaler, fx i funktionsprogrammer i Børne- og Ungdomsforvaltningen, erstattes af kriterier i DGNB-systemet.  Denne indstilling behandler kun miljø i byggeri og fagforvaltninger kan vælge efterfølgende at indarbejde andre områder. Forvaltningen har herudover taget en række input fra høringssvarene til efterretning og inddrager dem i det videre arbejde (se bilag 5).

Alternative løsninger

2) Det kan desuden besluttes at fjerne krav om tredjemandscertificering. Det vil både fjerne certificeringens sikring af, at krav i udbud reelt bliver overholdt, og mulighederne for at benchmarke og promovere indsatserne. En mindre del af udgifterne i DGNB (50.000-100.00 kr. pr. byggeri) går til tredjemandscertificering og de vil blive fjernet. For Svanemærket fjernes udgifter, der består af ansøgningsgebyr på 22.500 kr. og anvendelsesgebyr på 0,3 % af entreprisesum.

Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at indførelse af DGNB-certificering vil forøge anlægsudgifterne med 1-4%, hvor de laveste udgifter forventes for certificeringer til sølv. De forøgede udgifter svarer til Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af meromkostninger ved den nuværende MBA2016, som i 2016 blev vurderet til 1-5%. Økonomiforvaltningen har vurderet, at overgang til DGNB-guld samlet set vil være marginalt dyrere end den eksisterende MBA2016. Begge vurderinger er forbundet med usikkerhed og der er enighed om, at det er vanskeligt at eliminere usikkerheden yderligere. Det store udgiftsspænd (1-4%) skyldes specielt, at effekten på entreprenørudgifterne kan variere fra 0-3 % af anlægssummen. Herudover kan udgifter pr. projekt til indsamling af dokumentationsmateriale, målinger og beregninger varierer fra 0,5 - 1 mio. kr. og selve certificeringsgebyret mellem 50.000-100.000 kr. Tallene stammer fra bygherrer og rådgivere, som vurderer, at prisen vil falde i takt med stigende DGNB-erfaringer.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil kravene være gældende for Københavns Kommunes byggerier, som opnår planlægningsbevilling i Budget 2021, for nye almene boliger, der på dette tidspunkt endnu ikke er prækvalificeret til støtte med kommunal grundkapital, for nye almene renoveringsprojekter og for renoveringsprojekter under bygningsfornyelsen. For projekter igangsat før de fastsatte tidspunkter gælder MBA2016 stadig. For nybyggerier med en samlet entreprisesum under 20 mio. kr., ikke omfattende renoveringer, anlægsprojekter og håndværkerydelser gælder krav i MBA2016 indtil en revision af denne medio 2021. Teknik- og Miljøforvaltningen vil frem til ultimo 2020 teknisk præcisere de fastholdte MBA2016-krav og de DGNB-kriterier, der skal være i fokus i certificeringerne (se bilag 2). Denne præcisering sker ud fra en miljømæssig og økonomisk vurdering af deres konsekvenser og vil ske i samarbejde med Økonomiforvaltningen og med inddragelse af kommunens øvrige forvaltninger og BL 1. kreds.   

Borgerrepræsentationen får ultimo 2022 og herefter årligt en status over antal projekter omfattet af DGNB-certificering og resume af hovedresultater. I 2022 vurderes endvidere om DGNB-kravet til almene nybyggerier kan hæves fra sølv til guld.

Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 2. juni 2020

Enhedslisten og Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) til erstatning af 1. at-punkt:

”at byggerierne kan certificeres efter både Svanemærket og DGNB eller tilsvarende. De to systemer sidestilles og kommunen skal opbygge viden og erfaringer med forskellige certificeringer. Byggerier certificeret efter de to systemer kan vægte forskellige miljøindsatser, ligesom vægtning af miljø, økonomi og sociale aspekter vil variere.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med 5 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø.

Imod stemte: B, C, V, O og Å.

Alternativet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som nyt at-punkt:

”at der stilles krav om minimum guld inden for DGNB til alle former for alment nybyggeri.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med 4 stemmer mod 5. 1 undlod at stemme.

For stemte: C, O, V og Å.

Imod stemte: A, F og Ø.

Undlod at stemme: B.

Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som nyt at-punkt:

”at kravet om materialegenbrug, -genanvendelse og -nyttiggørelse fastholdes.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev ikke vedtaget med 2 stemmer mod 7. 1 undlod at stemme.

For stemte: O og Å.

Imod stemte: A, C, F, V og Ø.

Undlod at stemme: B.

Det Radikale Venstre og Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) til nyt at-punkt:

”at der stilles faste krav vedrørende indeklima.”

Ændringsforslaget (ÆF4) blev ikke vedtaget med 3 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.

For stemte: B, O og Å.

Imod stemte: A, C, F og Ø.

Undlod at stemme: V.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.