Nye retningslinjer for servicelovens § 79
Indstilling og beslutning
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget endeligt godkender de foreslåede retningslinjer for bevillinger efter Servicelovens § 79 (bilag 1),
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager beskrivelsen af forvaltningens fremadrettede samarbejde med klubberne om revision og målopfyldelse til efterretning, og
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for arbejdet med udmøntning af ældrepuljemidlerne til fire delprojekter til efterretning.
Problemstilling
Udvalget ønskede samtidig oplysning om de administrative retningslinjer i forbindelse med § 79 tilskud og en metode til sikring af, at klubberne lever op til retningslinjerne. Derudover ønskede udvalget en præcisering af ensomhedsbegrebet. På mødet den 21. maj 2015 blev fire delprojekter præsenteret vedrørende samarbejde med ældreklubber og etablering af særlige indsatser til bekæmpelse og forebyggelse af ensomhed. Der gives i denne indstilling en status på delprojekterne.
Løsning
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, dels de bemærkninger der specifikt forholder sig til kriterierne, dels nogle af de mere generelle bemærkninger. Forvaltningens kommentar er skrevet i kursiv.
Ældrerådet udtrykker bekymring for, at klubberne ikke kan tilbyde tilstrækkelig faglighed til borgere i livskriser eller til borgere i rehabiliteringsforløb.
Det fremgår af kriterierne, at der blandt andet vil blive lagt vægt på, at der tilbydes aktiviteter som omfatter bevægelse og vedligeholder færdigheder - for eksempel som led i eller i forlængelse af borgerens rehabiliteringsforløb. Klubbernes tilbud kan og skal ikke erstatte de støtte- og rehabiliteringstilbud, kommuner er forpligtede til at levere ifølge lovgivningen, men er der klubtilbud, som kan inddrages som et tilbud i borgerens samlede rehabiliteringsproces, vil det indgå positivt i overvejelserne om bevilling. På samme måde vil det i vurderingen vægte positivt, såfremt en klub har et tilbud, der kan støtte borgere, der er i risiko for krise for eksempel på grund af tab af ægtefælle.
Der udtrykkes generelt tilfredshed med dette, men der efterspørges samtidig støtte til koordinering, rekruttering og uddannelse af frivillige.
Det fremgår af kriterierne, at der blandt andet vil blive lagt vægt på, at aktiviteterne giver ældre mulighed for at blive frivillige. Udover de midler, en klub eventuelt måtte få tildelt, vil forvaltningens arbejde, med blandt andet det fjerde delprojekt, styrke mulighederne for at støtte klubberne med koordinering, uddannelse, rekruttering med videre.
Opsøgende i forhold til at bekæmpe ensomhed
Forvaltningen arbejder på at efterkomme dette blandt andet gennem de planlagte indsatser herunder og løbende udvikling af samarbejdet mellem for eksempel hjemmepleje, aktivitetscentre og de frivillige.
Tilgængelighed
Forvaltningen vurderer som hidtil tilbuddenes tilgængelighed i forbindelse med bevilling på baggrund af kriteriet om, at § 79 tilbud skal være åbne for alle ældre.
1) Det øgede fokus på at skabe plads til udvikling af nye tilbud og muligheden for at fravige kravet om 50 medlemmer i den sammenhæng, giver anledning til bekymring hos nogle af de eksisterende klubber for, om deres tilskud kan opretholdes.
Der vil fortsat i fordelingen være fokus på at sikre en bred vifte af tilbud og at sikre samarbejde mellem eksisterende og nye tilbud, så der opretholdes relevante aktiviteter i alle lokalområder i forhold til sundhedsfremme og nedbringelse af ensomhed.
2) Et enkelt høringssvar foreslår at genindføre de regelmæssige møder for nye pensionister.
Forvaltningen arbejder på nuværende tidspunkt på at etablere oplysnings- og netværksmøder, jf. delprojekt 3 - Informations- og netværksmøder for ældre.
3) Én klub ønsker mulighed for kørselsordning for svage ældre, underlagt visitation, så ældre med handicap fortsat kan komme i klub eller forening.
§ 79 tilbud er generelt for selvhjulpne ældre, der må forventes selv at være i stand til at opsøge tilbud.
4) Der efterspørges en mere enkel praksis for regnskabsaflæggelse.
En sådan er under udarbejdelse, og forvaltningen bistår i højere grad end tidligere mindre klubber i forbindelse med regnskabsaflæggelse.
Revision og målopfyldelse i klubberneDe administrative krav til modtagere af midler efter Servicelovens § 79 ændres ikke med vedtagelsen af de reviderede retningslinjer. I lyset af den bekymring, der har været blandt især mindre klubber, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen have yderligere fokus på at tilbyde sin bistand i forbindelse med de mindre klubbers revision og regnskabsaflæggelse.
Sundheds- og Omsorgsudvalget bad på møde den 21. maj 2015 om at få forelagt en metode til at undersøge, hvorvidt klubberne efterlever de mål, der er opstillet for tildeling af midlerne. Der blev stillet forslag om et skema til formålet. Forvaltningen vil fremover sikre, at udfyldelsen af skemaet bliver gennemført i et tæt samarbejde mellem forvaltning og klub. Det hidtil anvendte skema (bilag 3), tilpasses til de nye kriterier og relevante fokusområder.
Ensomhedsbegrebet
Udvalget har ligeledes efterspurgt et temamøde om ensomhed, hvilket forvaltningen derfor planlægger at afholde som led i delprojekt 1 - Opsporing og kontakt til ensomme og psykisk sårbare ældre.
- Opsporing af og kontakt til ensomme og psykisk sårbare ældre
- Følgesvendsprojektet
- Informations- og netværksmøder for ældre
- Center for aktivt medborgerskab.
Delprojekt 1 - Opsporing og kontakt til ensomme og psykisk sårbare ældre
Der etableres en fælles indgang, som skal hjælpe ensomme og psykisk sårbare ældre i retning af det/de rigtige tilbud for den enkelte. Indsatsen skal henvende sig både til ældre, deres familie og generelle netværk og gennemføres som en udvidelse af den model for synlighed og frivillighed, der anvendes i det igangværende projekt Rådgivning for seniorer, der overvejer plejebolig.
Møder med eksisterende og potentielle samarbejdspartnere om ansvar og opgaver er i gang. De frivillige forventes klar til direkte kontakt med borgere i efteråret, hvor den opsøgende synlighedsindsats går i gang. Der arbejdes med:
- Fælles koordinering/samarbejdsstruktur
- At stille faglig viden om ensomme og psykisk sårbare ældre til rådighed og opkvalificering af frivillige
- Bredere samarbejde om øget tilgængelighed. Flere indgange – men ét telefonnummer og én hjemmeside
- Løbende fælles synlighedskampagne - Hvor kan jeg komme i kontakt med en, der hjælper mig videre? Annoncering i lokalaviser.
- Mere direkte opsporing via uddeling af materialer til +60 i særlige boligområder
- Opfølgning på indkomne henvendelser via telefon, besøg og eventuelt genbesøg.
Delprojekt 3 - Oplysnings- og netværksmøder
Økonomi
Videre proces
Lars Gregersen
/Helle Schnedler
Beslutning
Indstillingen blev godkendt. Udvalget bad forvaltningen have fokus på klubbernes opfyldelse af de nye retningslinjer.