Orientering om Ungeprofilen 2023/24
Resumé
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om hovedresultaterne fra Ungeprofilen 2023/24 – Københavns Kommune.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter resultaterne fra Ungeprofilen 2023/24
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om resultaterne til efterretning
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte i perioden fra den 1. november 2023 til den 26. januar 2024 den årlige Ungeprofil i regi af Københavns Kommunes partnerskab med ungdomsuddannelserne i København.
Undersøgelsen giver politikere, forvaltninger og ungdomsuddannelser en bred indsigt i, hvorledes københavnske unge oplever egen trivsel og sundhed. Resultaterne kan bidrage til at understøtte byens arbejde med at fremme et godt ungeliv i København og forebygge og håndtere mistrivsel blandt unge. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne fra undersøgelsen.
Løsning
Ungeprofilen er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 34 kommuner. Profilen giver en bred indsigt i, hvordan unge oplever egen trivsel og sundhed. 10.368 unge på tværs af 30 gymnasier, erhvervsskoler, forberedende grunduddannelser (FGU), 10. klasser og ungdomsskoler i Københavns Kommune har deltaget i undersøgelsen. Dette er rekordhøjt for den hidtidige besvarelsesprocent i København og svarer til en deltagelsesprocent på 73 % af de inviterede unge. På landsplan har 46.949 unge deltaget i undersøgelsen.
Den rekordhøje deltagelse i Ungeprofilen skyldes fremgang på alle fem uddannelsestyper, og den højeste fremgang på 36 % ses på FGU. Her har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gjort en særlig indsats for at øge deltagelsesprocenten. Der er dog samlet set og som i tidligere år fortsat en overvægt af besvarelser fra unge på gymnasier. Dette understøttes af en repræsentativitetsanalyse, som viser, at Ungeprofilen er repræsentativ med en mindre overvægt af elever med højere socioøkonomisk familiebaggrund.
I den overordnede rapport Ungeprofilen 2023/24 – Københavns Kommune sammenlignes resultaterne for København med de samlede resultater på landsplan samt med resultaterne fra de forrige års undersøgelser i Københavns Kommune. Derudover vises svarfordelingen på tværs af køn også i rapporten. Besvarelserne er i år opgjort på kvinde, mand eller non-binær (dvs. personer, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde) samt transkønnede (dvs. personer, der i større eller mindre grad identificerer sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen). De unge har i denne undersøgelse for første gang haft mulighed for at angive deres kønsidentitet som transkønnet, der afrapporteres i en fælles kategori med non-binære unge.
Hovedresultater
Det er femte gang Ungeprofilen gennemføres i Københavns Kommune, og der er dermed systematisk viden om unges trivsel og sundhed fra 2019 frem til 2023. Det er et godt afsæt for det lokale samarbejde med de enkelte ungdomsuddannelser i partnerskabet og det strategiske samarbejde bl.a. med andre forvaltninger om øget trivsel og sundhed blandt unge i København.
Generelt ligger de unges trivsel og sundhed fra årets ungeprofilundersøgelse på niveau med resultaterne fra sidste års undersøgelse eller i forlængelse af de tendenser, som har kendetegnet unges trivsel og sundhed de seneste år. Der kan dog registreres både positiv og negativ udvikling på forskellige områder.
I det nedenstående fremhæves udvalgte hovedresultater fra Ungeprofilen 2023/24. Et overblik over centrale resultater er vedlagt som bilag 1, og den fulde rapport for Københavns Kommune er vedlagt som bilag 2.
De fleste har det godt, men andelen, som mistrives, er højere i København
Langt størstedelen af de unge i København angiver, at de har det godt eller rigtig godt i skolen (87 %) og derhjemme (91 %). De københavnske unge har dog generelt en dårligere trivsel end i resten af landet, men flere centrale trivselsspørgsmål peger mod en faldende tendens blandt andelen af unge i mistrivsel i København
Siden 2020 ses en faldende tendens i andelen af unge, som er placeret i den laveste ende af WHO 5-trivselsindekset, der medfører stor risiko for stress og depression. I 2020 var andelen 12 %, mens den i 2023 er faldet til 10 %. Det tilsvarende tal på landsplan er 8 %.
Der ses også et mindre fald i forekomsten af selvskadende adfærd blandt unge i København, efter at den har været stigende i de senere år. Faldet var størst fra 2021 til 2022 blandt kvinder, der har en selvskadende adfærd, hvor der i år ses en stagnering.
Non-binære + transkønnede unge trives dårligere og har øget risikoadfærd
3 % af respondenterne i Ungeprofilen 2023/24 – København angiver, at de har en non-binær + transkønnet kønsidentitet. Generelt trives non-binære + transkønnede unge dårligere og har en øget risikoadfærd sammenlignet med de resterende unge i København. 31 % af de non-binære + transkønnede unge scorer lavest på WHO-5’s trivselsindeks. Samtidig har 48 % af de non-binære + transkønnede gjort skade på sig inden for det seneste år sammenlignet med 15 % blandt kvinder og 7 % blandt mænd.
Derudover har 59 % af de non-binære + transkønnede unge oplevet forskelsbehandling inden for de seneste seks måneder. Det tilsvarende tal er 39 % for kvinder og 27 % for mænd. Den primære årsag til forskelsbehandlingen blandt non-binære + transkønnede angives som køn, udseende og seksualitet. Non-binære + transkønnede har desuden i større omfang prøvet at tage hårde stoffer (24 %) sammenlignet med øvrige unge i København, hvor tallet er 12% for mænd og 6 % for kvinder.
Aktive fællesskaber og øget brug af fitnesscentre
Nære relationer og følelsen af at høre til blandt andre har stor betydning for en god mental sundhed blandt unge. 80 % af de unge føler sig ”altid” eller ”for det meste” som en del af det sociale fællesskab på skolen.
31 % af de unge i København går til sport i en forening eller klub, hvilket er en stigende tendens siden 2020, hvor andelen var 28%. 50 % af de unge i København dyrker motion i fitnesscenter, hvilket er en markant stigning siden 2020, hvor andelen var 44%.
Faldende tendens i daglige rygere, mens brug af røgfri nikotinprodukter stiger
Der er sket et markant fald i andelen af unge i København, der ryger cigaretter hver dag, fra 12 % i 2019 til 6 % i 2023. Der er dog fortsat flere unge i København, der ryger cigaretter dagligt, sammenlignet med forbruget blandt unge på landsplan, som er 3 %.
Det daglige forbrug af snus, tyggetobak eller nikotinposer har været stigende siden 2019, hvor andelen af unge i København, der dagligt bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer var 6 % mod 11 % i 2023.
Brugen af e-cigaretter, vapes, puff bars eller lignende har siden 2020 været markant stigende fra 3 % i 2020 til 14 % i 2022. Resultaterne for 2023 viser dog en faldende tendens, hvor andelen af unge i København, der bruger e-cigaretter, vapes, puff bars eller lignende er faldet til 12 %.
Næsten halvdelen af de unge i København, som bruger snus, tyggetobak, nikotinposer eller e-cigaretter, ønsker at holde op.
Alkohol fylder stadig, og rusmidler fylder mere blandt unge i København
Unge i København drikker fortsat ofte fuldskabsorienteret: 82 % af de unge i København, som har prøvet at drikke en hel genstand, har også drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed de sidste 30 dage (såkaldt binge-drinking). Hver femte ung oplever, at alkohol fylder for meget på skolen i forbindelse med fester, introturen, studieture eller i samtalen generelt. I partnerskabet tilbydes workshops om den ”den gode festkultur” og ”det gode introforløb”, og efterspørgslen har særligt på gymnasier været stigende og tilbagevendende ved opstart af nye elever.
Både hash og hårde stoffer (f.eks. amfetamin, MDMA/ecstasy eller lignende) er mere udbredt blandt unge i København end på landsplan. Andelen af unge i København, der har prøvet hårde stoffer, er steget siden 2021.
Forbruget af opioider blandt unge i København, der har prøvet at tage hårde stoffer, er steget fra 15 % i 2022 til 18 % i 2023. Med det øgede fokus på unges brug af opioider og benzodiazepiner er der indgået et samarbejde mellem forvaltningen og Københavns Universitets Kriminologiske observatorium, om at afdække rammerne og bevæggrundene for unges brug af opioider samt håndtering og forebyggelse af opioidmisbrug. Resultaterne fra undersøgelsen kan bidrage ind i målrettede og forebyggende indsatser mod unges misbrug af illegale opioider.
Mange unge oplever uønskede seksuelle berøringer
54 % af de unge i København har haft sex. 14 % af de unge i København angiver, at de har lidt eller ingen viden om sex, mens 13 % angiver, at de har lidt eller ingen viden om, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme og 10 %, at de har lidt eller ingen viden om, hvordan man beskytter sig mod graviditet. Af de seksuelt aktive unge i København, er der 6 %, der ikke ved, hvor de kan blive testet for sexsygdomme, og 62 % har aldrig prøvet at blive testet.
Der ses en faldende tendens i andelen af unge i København, der inden for de seneste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel berøring: 25 % i 2022 mod 22 % i 2023.
Mange sover for lidt og bruger deres devices, lige inden de lægger sig til at sove
Mange unge sover fortsat for lidt. 64 % af de unge i København sover mindre end 8 timer om natten, og 26 % sover mindre end 6,5 timer. En tredjedel af de unge i København sover desuden dårligt eller uroligt om natten hver dag eller flere gange om ugen. Forvaltningens tilbud om søvnoplæg på forældremøder har været meget efterspurgt, og det vil blive afprøvet i form af webinar i 2024.
91 % af de unge i København har brugt deres mobiltelefon, computer eller tablet lige inden de lagde sig til at sove mere end tre gange inden for den seneste uge. 53 % af de unge i København har i løbet af den seneste uge fået deres søvn forstyrret mindst én gang af deres mobiltelefon, tablet eller computer. 38 % synes, at de ”altid” eller ”for det meste” bruger for meget tid på mobil, tablet, computer eller spillekonsol.
11 % af de unge i København har inden for de seneste 12 måneder modtaget et seksuelt billede eller video af andre, hvor personen ikke selv har givet tilladelse. Det er samme andel som i 2022, mens andelen i 2021 var 5 %.
I forbindelse med budget 2023 blev der afsat varige midler til indsatser, der fremmer sunde digitale vaner blandt unge på ungdomsuddannelser. Midlerne giver forvaltningen mulighed for at have et langsigtet og strategisk fokus på sunde digitale vaner blandt unge.
Anvendelse af resultaterne lokalt og strategisk
Alle deltagende ungdomsuddannelser modtager en rapport med deres resultater. Rapporten er et vigtigt afsæt for den enkelte ungdomsuddannelses egne initiativer for at fremme trivsel og sundhed blandt eleverne og for det konkrete samarbejde i regi af partnerskabet. Resultaterne præsenteres for den enkelte ungdomsuddannelse på møder, hvor der også aftales handleplaner for det kommende skoleår.
I år har der i samarbejde med Uddannelse København været et særligt fokus på SOSU H, hvor også elever i praktik har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. I alt har 200 elever fra SOSU H deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 49%. Resultaterne kan bidrage ind i det lokale samarbejde om styrket tilknytning af elever under uddannelse Resultaterne vil desuden kunne bidrage ind i det strategiske samarbejde om håndtering af arbejdskraftmangel. Resultaterne for SOSU H forventes præsenteret og drøftet på et kommende bestyrelsesmøde på SOSU H.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende lave uddybende analyser af data og benytte resultaterne fra ungeprofilen til at styrke det strategiske samarbejde i kommunen, herunder deler forvaltningen den fulde rapport for Københavns Kommune med andre forvaltninger og afholder løbende møder med afsæt i resultaterne for at drøfte muligheder for at samarbejde. Derudover inviteres samarbejdspartnere til et årligt temamøde, hvor centrale resultater fra undersøgelsen præsenteres.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende foretage yderligere analyser af data og heriblandt undersøge, hvordan unge i uddannelse oplever deres hverdag, trivsel og risikoadfærd.
Katrine Schjønning
Beslutning
Indstillingens. 1. at-punkt blev drøftet, og 2. at-punkt blev taget til efterretning.