Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. august 2006

 

 

2.      Nyt koncept for Servicebutikkerne (Udsat fra mødet 16. august 2006) (Bilag)

 

SUD 327/2006  J.nr. 273/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget godkender det nye reviderede koncept for Servicebutikkerne, der har et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov.

 

at Socialudvalget godkender, at antallet af Servicebutikker fremover tilpasses den nye lokale struktur.

 

 

RESUME

Servicebutikkerne blev oprettet i forlængelse af budgetforliget for 1999, hvor det blev vedtaget, "at der i alle byens lokal­områder skulle etableres Servicebutikker, som bl.a. skulle varetage anonym rådgivning mv. til familier" (FAU 94/98), (Det første koncept for Servicebutikkerne vedlagt som bilag 1).

Med udgangspunkt i en ekstern evaluering foretaget af Cowi A/S af Servicebutikkerne udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til 15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med særlige behov (bilag 2).

 

De indkommende høringssvar blev indarbejdet i det nye koncept, som var på FAU mødet 7. september til godkendelse (bilag 3). Her besluttede FAU at sende det nye koncept i en udvidet høringsrunde, hvor Integrationsudvalget, Integrationsrådet, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde og relevante kontorer og institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle høres. Høringsperioden løb fra den 15. september til den 17. oktober.

 

På baggrund af høringssvarene fra den udvidede høringsrunde (bilag 4) har Socialforvaltningen justeret på ordlyden i konceptet således, at der ikke skulle være tvivl om, at sundhedsplejerskernes aktiviteter, med deres forbyggende indfaldsvinkel, kan have hjemme i Servicebutikkerne. Servicebutikkerne vil ligeledes give plads til frivillige, der arbejder med målgruppen, der falder inden for Socialforvaltningens samlede fokusområder (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). Derudover er der lagt vægt på, at der fortsat vil være åben anonym rådgivning, således at der ikke i denne forbindelse kræves visitation til Servicebutikken. I forhold til det familieorienterede arbejde, som tænkes udført i Servicebutikkerne, er det blevet tilføjet, at det også retter sig mod unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Det forslaget til et nyt koncept for Servicebutikkerne, som Socialforvaltningens således lægger frem til godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i COWIs evaluering af Servicebutikkerne (bilag 5), tilrettet i forhold til høringssvarene i første høringsrunde og justeret til i forhold til høringssvarene i den udvidede høringsrunde.

 

Ligeledes har Socialforvaltningen i forhold til den eksisterende praksisviden om de forskellige Servicebutikkers virke haft mulighed for at lade sig inspirere af Indre Østerbros Servicebutik, som et godt fungerende eksempel på, hvordan et fokus på børnefamilier med særlige behov kan kombineres med den mere åbne og anonyme rådgivning og sundhedsplejerskernes virke.

 

Desuden skal Servicebutikkernes antal fremover tilpasses den nye lokale struktur.

 

Nedenfor beskrives således det nye færdigreviderede koncept.

 

Det nye koncept for Servicebutikkerne, hvor forvaltningen har valgt at fokusere på børnefamilier med særlige behov.

 

KONCEPTET

Servicebutikkerne skal primært rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Formålet med at give tilbud og yde støtte til børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i disse familier, så de, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (jf. SEL § 32).

 

Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø (jf. SEL § 32, stk. 2). I en sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for denne tidlige indsats.

 

De lokale Servicebutikker skal således være socialcentrenes forpost i forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige omgivelser skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På den måde vil Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være medvirkende til at skabe bro mellem borger og system. Sundhedsplejerskernes aktiviteter ville kunne placeres i Servicebutikkerne. Sundhedsplejerskerne har som faggruppe et bredt kendskab til flertallet af børnefamilierne i Københavns kommune, hvorfor der es aktiviteter omkring børnefamilier i Servicebutikken vil give mulighed for tidligt at rette et særligt fokus på de børnefamilier, som behøver særlig støtte.

 

Som socialcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne tilbyde åben anonym rådgivning til alle børn og familier. Servicebutikkerne åbne tilbud om rådgivning skal kombineres med muligheden for hjælp til de børnefamilier, der måtte have særlige behov. På den måde kommer Servicebutikken til at spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og beslutningstagere.

 

Servicebutikken vil i forhold til relevante frivillige sociale organisationer skabe rum for sociale aktiviteter, der retter sig mod Socialforvaltningens samlede målgruppe, hvor det særlige fokus vil rette sig mod børn, familier og børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne vil således med sine lokalefaciliteter kunne huse en lang række aktiviteter i bred forstand, der tilgodeser Socialforvaltningens målgrupper (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). De frivillige aktiviteter vil i samspil med Servicebutikkernes position som socialcentrenes forpost kunne skabe en vigtig dynamisk faktor for især den forebyggende indsats.

 

Servicebutikkerne skal spille en væsentlig rolle i forhold til, at barnet og den unges problemer netop skal løses i samarbejde med familien, og som sådan skal de nye Servicebutikker kunne danne en god ramme om en sådan familieorienteret indsats. Servicebutikken skal således være en ressource for borgerne, der kan spille sammen med de lokale børnefamilieteams borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med børn og forældre, netværksmøder, familierådslagning og familiebehandling. En af de nye familieorienterede og familiebehandlende arbejdsformer, der kunne tænkes ind i Servicebutikkernes rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum", der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene.

 

Servicebutikken tænkes ligeledes at skulle være et godt kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle unge og deres forældre, i den forbindelse også unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent rum for forskellige sociale – frivillige - som forvaltningsmæssige tiltag og kulturelle aktiviteter, der primært retter sig imod sårbare familier, men også andre dele af forvaltningens virksomhed.

 

Det vil være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel projekter. Når nogle af socialcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i Servicebutikken, vil den generelle forøgelse af personaleressourcerne, betyde at den enkelte Servicebutik bliver mindre sårbar i forhold til personaleforhold, set i forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger af kun én koordinator.

 

I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem socialcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt andet går under betegnelsen § 37a grupper.

Med et fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med særlige behov, vil det være hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn til enten: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".

 

Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov, befolkningssammensætning og befolkningskarakteristikas, kommer til at danne rammen om en lang række familieorienterede arbejdsformer og aktiviteter, hvor der vil være mulighed for at iværksætte en lang række støttende foranstaltninger. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Servicebutikkernes aktuelle situation

Der eksisterer i dag 10 servicebutikker, der dækker 11 bydele.

Aktuelt deles Christianshavn og Indre By om en Servicebutik, og lokalområderne Amagerbro, Brønshøj/Husum, Kgs. Enghave og Valby har ingen.

Det skyldes at:

·        Brønshøj/Husums Servicebutik måtte lukke, da udlejer har opsagt lejekontrakten

·        Det på Amagerbro endnu ikke har været muligt at finde egnede lokaler

·      &n bsp; Valby og Kgs. Enghave var som tidligere forsøgsbydele ikke umiddelbart omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 94/98) om at etablere Servicebutikker i alle lokalområder

 

Servicebutikkerne har et samlet budget på 7 mio. kr. årligt (2004-pl), der er placeret på fkt. 5.46 – rådgivningsinstitutioner under bevillingsområdet for børnefamilier med særlige behov.

I forhold til den nye struktur i Københavns kommune skal Servicebutikkernes antal fremover tilpasses den nye lokale struktur.

 

Evaluering af Servicebutikkerne og nyt koncept i høring

På mødet den 22. september 2004 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at:

·        Der gennemføres en ekstern evaluering af Servicebutikkerne.

·        Evalueringen sendes i høring hos udvalgte brugergrupper.

·        Evalueringen og høringen danner baggrund for en ny indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der indeholder forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne.

·        Evalueringen finansieres af ubrugte budgetmidler til Servicebutikkerne for 2004 (Budgetområde 2, funktion 5.46).

 

Den 1. december 2004 godkendte Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens oplæg til evaluering af Servicebutikkerne og tiltrådte, at oplægget blev fremsendt til PLS Rambøll, Deloitte og Cowi A/S m.h.p., at indhente bud på pris og metode.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgte COWI A/S til at udføre evalueringen og den 5. april forelå deres rapport og debatoplæg (bilag 5 og 6).

 

Konklusionerne i Cowis rapport handler overordnet om:

• Det oprindelige konceptet er formuleret så bredt, at det er svært at definere, hvad der forventes, at Servicebutikken skal kunne opnå.
• Konceptet er sårbart idet, at det er personafhængigt ofte af kun én koordinator.
• Organiseringen af Servicebutikken er ikke stringent i forhold til ledelse, hvilket giver utydelighed i forhold til krav og ansvar.
• I forhold til de aktiviteter, som foregår i Servicebutikkerne, er der meget store forskelle både med hensyn til aktivitetsniveau og indhold.
• Undersøgelsen peger på, at synligheden af Servicebutikken er dårlig.
• Med hensyn til frivillige, som er tilknyttet Servicebutikken, viser undersøgelsen, at antallet svinger fra 0-55 personer.
• De frivillige organisationer/foreninger/brugere – private som offentlige er meget tilfredse med Servicebutikkerne.

 

Udarbejdelsen af det nye koncept for Servicebutikkerne

Med udgangspunkt i COWI's materiale udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til 15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med særlige behov og knytter sig til formålsbestemmelsen i Serviceloven § 32, der siger at:

 

"Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, at de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende". 

 

Derudover tog konceptet udgangspunkt i, at der i Serviceloven § 32, stk. 4. anføres at:

 

"Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken".

 

I relation til ovenstående lovgivningsmæssige konkretiseringer indeholder forvaltningens forslag til et nyt koncept en række tilbud, som Servicebutikken vil kunne danne en lokal ramme om.

 

Ligeledes afspejlede udformningen af det nye koncept kommunens mulighed for at opfylde Serviceloven § 5, der anfører at:

 

"Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det".

 

I Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge under kap. 1. punkt 4 peges der på, at placeringen af denne rådgivning som et åbent tilbud

 

"…med fordel kunne etableres i utraditionelle omgivelser, der er geografisk adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, fx familiehuse eller  familieværksteder".   

 

Således foreslås det i det nye koncept, at Servicebutikken som socialcentrenes forpost ville kunne skabe et rum for sådanne familieorienteret arbejdsformer og rådgivning i forhold til børnefamilier med særlige behov (bilag 2.)

 

Ligeledes har Socialforvaltningen i forhold til den eksisterende praksisviden om de forskellige Servicebutikkers virke haft mulighed for at lade sig inspirere af Indre Østerbros Servicebutik, som et godt fungerende eksempel på, hvordan et fokus på børnefamilier med særlige behov kan kombineres med den mere åbne og anonyme rådgivning og sundhedsplejerskernes virke.

 

Resultatet af den første Høring

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debatoplæg blev sammen med evalueringsrapport og debatoplæg fra Cowi A/S, der fungerede som baggrundsmateriale, sendt til høring på de 15 lokalcentre og i de 10 Servicebutikker.

 

Via Servicebutikkerne blev frivillige organisationer/foreninger/brugergrup­per og individuelle brugere bedt om at afgive høringssvar. Lokalcentrene blev bedt om at afgivet et samlet høringssvar.

 

I alt indkom der høringssvar fra:

• 11 lokalcentre
• 25 frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper
• 1 frivillig
• 9 brugere.

 

 

Hvem svarede og de overordnede linier i høringssvarene

Svar fra frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper – private og offentlige.

 

• Sundhedsplejerskerne, Vanløse Servicebutik.
• Børne- og Ungdomstandplejen og Styregruppen, Servicebutikken Indre Nørrebro (kaldet Sundhedshuset)
• Frivillige psykologer, Servicebutikken Sundby Nord.
• Projektbasen, Servicebutikken Sundby Nord.
• Baggrundsgruppen, Servicebutikken Sundby Nord.
• Psykologisk rådgivning for ældre, Servicebutikken Sundby Nord.
• Vika Nabokontakt migræneforening, Servicebutikken Sundby Nord.
• Motionshold, Servicebutikken Sundby Nord.
• Madværksted, Servicebutikken Sundby Nord.
• Familieklubben, Servicebutikken Sundby Nord.
• Klubben sammen med Landsorganisationen for Familieklubberne i Danmark, Servicebutikken Sundby Nord.
• ADA (Amager Dag- og Aftenhøjskole) Servicebutikken Sundby Nord.
•  Mødregruppe, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
• Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
• Psykologisk Korttids R ådgivning, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
•  Angstforeningen, Servicebutikkerne Ryvang, Sundby Nord og Sundby Syd.
• Ansatte, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
• Gruppe rettet mod autisme, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
• Læseskolen, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
• OA- mandagsgruppen, Servicebutikken Indre Østerbro.
• Psykologisk Korttids Rådgivning, Servicebutikken Vesterbro.
• Mødestedet, Servicebutikken Vesterbro.
• Mæglingshjælpen, Servicebutikken Vesterbro.
• Kritisk retshjælp.

 

Denne gruppe af høringssvar udtrykker en bekymring for, at de frivillige kræfter vil blive udelukket, hvis forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne vedtages. Mange peger på, at det vil forringe tilbudene til borgerne, og de frygter, at tilbudene ensrettes. Enkelte ser på forvaltningens forslag med positive øjne og taler for, hvordan frivillige kan inddrages. De fleste peger på, at målgruppen i det foreslåede koncept er for snæver.

 

Brugere og frivillig

• Tre brugere af Servicebutikken på Christianshavn og Indre by
• To brugere af Servicebutikken i Sundby Nord
• To brugere af Servicebutikken Vesterbro
• En bruger af Servicebutikken Indre Nørrebro (Sundhedshuset)
• En bruger af Servicebutikkerne generelt.
• Medarbejder fra Sundby Nord

 

Brugere og frivillige medarbejdere udtrykker generelt tilfredshed med den behandling, som de har fået i deres Servicebutik. De er gennemgående skeptiske overfor en eventuel ensretning af tilbudene og ønsker at bevare den brede målgruppe.

 

Lokalcentre

• Ryvang
• Vanløse
• Ydre Nørrebro
• Indre Nørrebro
• Sundby Nord
• Sundby Syd
• Christianshavn
• Indre Østerbro
• Bispebjerg
• Vesterbro
• Indre By.

 

Lokalcentrene opfatter generelt forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne positivt. Indre Østerbros lokalcenter peger på at de allerede har positive erfaringer med at have en Servicebutik, der er forankret i børnefamilieteamet, og som sådan har mange af de tilbud, som det foreslåede koncept anviser. To ud af de elleve lokalcentre tager afstand fra forslaget og ønsker, at det hidtidige koncept skal fortsætte. To lokalcentre mener, at målgruppen bør omfatte børn og familier på et mere generelt plan.

 

De fleste opfatter, at det vil være en stor fordel at bevare sundhedsplejen i Servicebutikkerne. De fleste lokalcentre hilser konceptet velkommen i forhold til at rette et større fokus på forebyggelse. En del af lokalcentrene peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at bibeholde en del af de frivillige resurser, som Servicebutikkerne i dag besidder. Ca. halvdelen af lokalcentrene ville finde det udmærket at lægge ungerådgivningen ind under Servicebutikken, hvor den anden halvdel af lokalcentrene ikke finder dette som en fordelagtig mulighed.

 

 

Høringssvarene førte til ændringer i forslaget til det nye koncept.

På baggrund af de indkomne høringssvar udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et revideret forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne, hvor følgende ændringer indgik:

 

·        Generelt mere fokus på den tidlige forebyggende indsats. For den tidlige forebyggende indsats som åben anonym rådgivning og sundhedsplejersker er tilføjet, at disse aktiviteter også generelt kan være for børn og familier, dog stadig med et fokus på børnefamilier med særlige behov.

·        Inddragelse af frivillige, der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus omkring børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang børnefamilieteamet finder det relevant.

 

Den udvidede høringsrunde

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 7. september 2005, at høringen i forhold til "Det nye koncept for Servicebutikkerne" skulle udvides og at Integrationsudvalget, Integrationsrådet, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde og relevante kontorer og institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i den forbindelse også skulle høres. Høringsperioden løb fra den 15. september til den 17. oktober 2005.

 

Der er kommet høringssvarsvar fra:

Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde, Integrationsrådet, kontoret for Børnepasning og Sundhed (K06), Servicebutikken "Sundhedshuset" på Indre Nørrebro, Sundhedsplejerskerne på Ydre Nørrebro og Sundhedsplejen på Vesterbro.

 

Nedenfor skitseres nogle generelle linier i de enkelte svar:

1) Kontaktudvalget for Frivilligt arbejde

Kontaktudvalget finder det tydeligvis ikke fornuftigt at opretholde Servicebutikkerne, som de fungerer i dag. De peger på vigtigheden af, at de kommer til at fremstå synligt og at de bliver bemandede, således at de ikke fremstår så sårbare, som det er tilfældet med de eksisterende Servicebutikker. Kontaktudvalget lægger i øvrigt vægt på inddragelse af frivillige i arbejdet omkring børnefamilier gennem samarbejde med relevante organisationer.

 

2) Integrationsrådet

Integrationsrådet rejser i deres høringssvar tvivl om, hvorvidt Servicebutikkerne vil kunne tilbyde særlige aktiviteter til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk og anbefaler, at det sikres, at medarbejderne i Servicebutikkerne er kvalificerede og uddannede til at varetage problemstillinger og tackle mødet med udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. I den forbindelse mener Integrationsrådet, at der bør ansættes medarbejdere med sproglige kompetencer/tosprogede medarbejdere.

 

3) Kontoret for Børnepasning og Sundhed (K06)

Generelt peger kontoret for Børnepasning og Sundhed på, at Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til et nyt Koncept for Servicebutikkerne lever op til COWI's anbefalinger om at ensrette Servicebutikkens tilbud, afgrænse målgruppen og knytte Servicebutikkernes aktiviteter sammen med andre kommunale foranstaltninger. Kontoret for Børnepasning og Sundhed kunne godt ønske sig et fortsat stigende tværfagligt samarbejde, der involverer forskellige faggrupper, herunder sundhedsplejeskerne. Derudover giver kontoret udtryk for lidt usikkerhed i forhold til, hvor mange af sundhedsplejerskernes nuværende aktiviteter (Åbent Hus, foredrag, undervisning af forældregrupper og forskellige netværksskabende aktiviteter), som vil kunne fortsætte i forbindelse med ændringen af konceptet. I den forbindelse ytrer kontoret ønske om, at sådanne aktiviteter vil kunne fortsætte.

 

4) Servicebutikken "Sundhedshuset" på Indre Nørrebro

Sundhedshuset på Indre Nørrebro er glade for den måde, som deres nuværende Servicebutik fungere på. De peger på vigtige funktioner, som de også fremover mener, at Servicebutikken bør indeholde: At være et anonymt tilbud for alle borgere; et bredt tværfagligt tilbud, et let tilgængeligt og ufarligt tilbud; et fleksibelt tilbud, der tager udgangspunkt i borgeres behov i de enkelte bydele; et tilbud som allerede er forankret lokalt; er et tilbud for borgere med anden baggrund end dansk, og at det forbliver et rat sted at komme.

 

5) Sundhedsplejerskerne på Ydre Nørrebro

Sundhedsplejerskerne på Ydre Nørrebro vil gerne sikre sig at deres aktivitet Åbent hus kan fortsætte i fremtidens Servicebutikker. De peger på sig selv som "brobyggere" i forhold til lokalforvaltningen og finder det vigtigt at det nye koncept lægger vægt på forebyggelse. De ønsker ligeledes at bibeholde jordemoder konsultationerne i deres Servicebutik.

 

6) Sundhedsplejen på Vesterbro

Sundhedsplejen på Vesterbro lægger især vægt på den forbyggende indsats de via deres arbejde i Servicebutikken udøver. De Vesterbro tager ikke a fstand fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debat oplæg, men ønsker således stadig et tilbud, hvor også tidligindsats og forebyggelse er tilstede.

 

Justeringer efter den udvidede høringsrunde

På baggrund af høringssvarene fra den udvidede høringsrunde (bilag 4) har Socialforvaltningen justeret på ordlyden i konceptet således, at der ikke skulle være tvivl om, at sundhedsplejerskernes aktiviteter, med deres forbyggende indfaldsvinkel, kan have hjemme i Servicebutikkerne. Servicebutikkerne vil ligeledes give plads til frivillige, der arbejder med målgruppen, der falder inden for Socialforvaltningens samlede fokusområder (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). Derudover er der lagt vægt på, at der fortsat vil være åben anonym rådgivning, således at der ikke i denne forbindelse kræves visitation til Servicebutikken. I forhold til det familieorienterede arbejde, som tænkes udført i Servicebutikkerne, er det blevet tilføjet, at det også retter sig mod unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Det forslaget til et nyt koncept for Servicebutikkerne, som Socialforvaltningens således lægger frem til godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne og anbefalingerne i COWIs evaluering af Servicebutikkerne (bilag 5), tilrettet i forhold til høringssvarene i første høringsrunde og justeret til i forhold til høringssvarene i den udvidede høringsrunde.

 

 

I det nye koncept for Servicebutikkerne har forvaltningen valgt at fokusere på børnefamilier med særlige behov

 

KONCEPTET

Servicebutikkerne skal primært rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Formålet med at give tilbud og yde støtte til børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i disse familier, så de, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (jf. SEL § 32).

 

Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø (jf. SEL § 32, stk. 2). I en sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for denne tidlige indsats.

 

De lokale Servicebutikker skal således være socialcentrenes forpost i forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige omgivelser skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På den måde vil Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være medvirkende til at skabe bro mellem borger og system. Sundhedsplejerskernes aktiviteter ville kunne placeres i Servicebutikkerne. Sundhedsplejerskerne har som faggruppe et bredt kendskab til flertallet af børnefamilierne i Københavns kommune, hvorfor deres aktiviteter omkring børnefamilier i Servicebutikken vil give mulighed for tidligt at rette et særligt fokus på de børnefamilier, som behøver særlig støtte.

 

Som socialcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne tilbyde åben anonym rådgivning til alle børn og familier. Servicebutikkerne åbne tilbud om rådgivning skal kombineres med muligheden for hjælp til de børnefamilier, der måtte have særlige behov. På den måde kommer Servicebutikken til at spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og beslutningstagere.

 

Servicebutikken vil i forhold til relevante frivillige sociale organisationer skabe rum for sociale aktiviteter, der retter sig mod Socialforvaltningens samlede målgruppe, hvor det særlige fokus vil rette sig mod børn, familier og børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne vil således med sine lokalefaciliteter kunne huse en lang række aktiviteter i bred forstand, der tilgodeser Socialforvaltningens målgrupper (handicappede, psykisk syge og voksne med særlige behov). De frivillige aktiviteter vil i samspil med Servicebutikkernes position som socialcentrenes forpost kunne skabe en vigtig dynamisk faktor for især den forebyggende indsats.

 

Servicebutikkerne skal spille en væsentlig rolle i forhold til, at barnet og den unges problemer netop skal løses i samarbejde med familien, og som sådan skal de nye Servicebutikker kunne danne en god ramme om en sådan familieorienteret indsats. Servicebutikken skal således være en ressource for borgerne, der kan spille sammen med de lokale børnefamilieteams borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med børn og forældre, netværksmøder, familierådslagning og familiebehandling. En af de nye familieorienterede og familiebehandlende arbejdsformer, der kunne tænkes ind i Servicebutikkernes rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum", der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene.

 

Servicebutikken tænkes ligeledes at skulle være et godt kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle unge og deres forældre, i den forbindelse også unge/familier med anden etnisk baggrund end dansk. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent rum for forskellige sociale – frivillige - som forvaltningsmæssige tiltag og kulturelle aktiviteter, der primært retter sig imod sårbare familier, men også andre dele af forvaltningens virksomhed.

 

Det vil være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel pr ojekter. Når nogle af socialcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i Servicebutikken, vil den generelle forøgelse af personaleressourcerne, betyde at den enkelte Servicebutik bliver mindre sårbar i forhold til personaleforhold, set i forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger af kun én koordinator.

 

I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem socialcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt andet går under betegnelsen § 37a grupper.

Med et fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med særlige behov, vil det være hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn til enten: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".

 

Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov, befolkningssammensætning og befolkningskarakteristikas, kommer til at danne rammen om en lang række familieorienterede arbejdsformer og aktiviteter, hvor der vil være mulighed for at iværksætte en lang række støttende foranstaltninger. 

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Finansieres inden for den nuværende økonomiske ramme.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

BILAG

1.      Servicebutikkernes koncept fra 1999.

2.      Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debatoplæg der blev sendt til høring 24. juni til 15. august.

3.      Det justerede koncept efter første høringsrunde.

4.      Høringssvar fra den udvidede høringsrunde (1-6)

5.      COWI A/S rapport om Servicebutikkerne

6.      COWI A/S debatoplæg

7.      Materiale fremsendt til udvalgsmødet 16. august 2006

 

 

 

Grethe Munk                       /                     Jens Elmelund