Diverse ledelsesinformationer 2. halvår 2014

Indberetning af magtanvendelser
Socialforvaltningen har modtaget indberetninger om i alt 1536 magtanvendelser foretaget i 2014, hvori de ”tilladte magtanvendelser” inden for servicelovens og straffelovens bestemmelser udgør 1402.
I 2014 var der 107 færre registrerede magtanvendelser end i 2013 og 147 færre registrerede magtanvendelser end i 2012. Faldet fordeler sig på flere tilbud og forskellige personer.
Forvaltningen er særligt opmærksom på stigninger og fald i antallet af indberettede magtanvendelser. Når der registreres en stigning i antallet af indberetninger af magtanvendelse foretaget overfor enkelte borgere eller i antallet af indberetninger fra et tilbud, bliver der iværksat foranstaltninger, der ofte vil føre til et fald efterfølgende. Forvaltningen vurderer, at nedgangen i antallet af magtanvendelser i 2014, er et resultat af tidligere iværksatte indsatser, jf. bilag 1.

Socialforvaltningen har særligt fokus på antallet af indberettede magtanvendelser i 2015 og årsagerne hertil.

Sygefravær i Socialforvaltningen
Resultatet for sygefraværet i Socialforvaltningen for 2014 blev 12,7 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat, hvilket var 0,7 over det fastsatte måltal for 2014 på 12,0. jf. bilag 2a.
Det fastsatte måltal for forvaltningen for 2015 er på 11 – med en nuværende prognose fra marts måned, som lyder på. 11,9, vil der være et fortsat øget fokus og en ny indsats de kommende måneder for at nedbringe sygefraværet for at nå målet, jf. bilag 2b.

Tilfredshedsundersøgelse 2015
Socialforvaltningen har en meget høj svarprocent på 88 % af medarbejderne, hvilket er en flot stigning på 3 % -point siden 2013, jf. bilag 3.
Overordnet er der tale om et flot resultat, som for hovedparten ligger over eller på niveau med Københavns Kommunes resultatet. Der er generelt en høj trivsel med høj motivation og engagement samt tilfredshed med kvaliteten af det arbejde, man udfører, samt et godt samarbejde med nærmeste leder.
Størst fremgang er der på temaet ’Samarbejde med nærmeste kolleger’ (+0,1) og størst tilbagegang på temaet Retfærdighed (-0,2) ”bliver arbejdsopgaver løst på en retfærdig måde” og ”bliver konflikter løst på en retfærdig måde”.

Socialforvaltningen har fastholdt niveauet for Social Kapital (5,3): Samarbejdsevne har fået højest score og ligger på et flot 5,7, mens Tillid ligger på 5,3 og Retfærdighed har fået en lille tilbagegang (-0,1) og ligger i år på 4,9.
 
Der er et flot fald på andelen af medarbejdere, som har været udsat for krænkende adfærd: Trusler om vold (fald på 2 % - point), Mobning (fald på 3 % -point) og Uønsket seksuel opmærksomhed (fald på 2 % -point). Der er samme niveau som i 2013 på medarbejdere, som har været udsat for Vold (15 %)

Der er et flot resultat på Vision 2017, hvor Ledelsesgrundlaget særligt ”min nærmeste leder understøtter fokus på kerneopgaven og inddragelse af borgeren i egen udvikling” samt ”min nærmeste leder støtter op om, at borgeren er en aktiv part i udviklingen af den sociale indsats i København”.

Opfølgningsarbejdet er i gang på de enkelte arbejdspladser og i MED-organisationen.

Status på antallet af udsættelser i 2. halvår 2014.
Antallet af udsættelser faldt i 2014 med ca. knap 12 % i forhold til 2013. Faldet i antallet af udsættelser siden 2010 har været markant. Med det nye fald er Socialudvalgets mål om, at der højst må være 458 udsættelser om året, på vej til at blive nået.

Faldet skyldes bl.a., at Socialforvaltningen i budget 2013 fik ekstra midler til opsøgende indsatser i forhold til borgere, som enten er udsættelsestruede eller risikerer sanktionering efter beskæftigelsesreglerne. Den opsøgende indsats skal dels sikre, at borgerne reagerer på deres situation, dels at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen får alle relevante oplysninger forud for en beslutning om eventuel sanktionering. Socialforvaltningen fik samtidig midler til oprettelsen af en økonomisk rådgivning, der kan støtte borgere i at få overblik over egen økonomiske situation.

Herudover er der siden 2010 kommet nye bestemmelser i lovgivningen, som giver øget mulighed for bevilling af ydelser til borgere, som risikerer udsættelse. Endelig har en række frivillige organisationer og boligorganisationer med støtte fra statslige satspuljemidler oprettet rådgivningstilbud til lejere.

Tæt samarbejde om forebyggelse af udsættelser er et mål i Hovedaftalen med almen sektor, hvorfor det netop er blevet besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på muligheder for at forbedre den nuværende indsats.

Tabel 1. Antallet af udsættelser i Københavns Kommune i perioden 2007-14. Kilde: Domstolsstyrelsen    

	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014
Antal udsættelser	438	492	605	797	781	600	538	474
Fald/ stigning		12,3	23	31,7	-2	-23,2	-10,3	-11,9

Årsstatus vedr. ledelsestilsyn på personssagsområdet på personsager for ydelser omfattet af statsrefusion
Konceptet for Ledelsestilsynet har til formål at sikre ledelsesinformation, opdage og rette eventuelle fejl hurtigt, samt øge kvaliteten og styringen på området.
Ledelsestilsynet er indrettet således, at der udtages stikprøver til indikation af om der er fejl indenfor områderne. Resultatet for 2014 peger på, at der er sket en mindre stigning i antallet af fejl i de kontrollerede områder i forhold til 2013.
På figur 1 i bilag 4 ses udviklingen af resultaterne for ledelsestilsynet gennem 2014. Andelen af fundne fejl med statsrefusionsmæssig betydning i ledelsestilsynet er således steget fra 2 pct. primo 2014 til 4 pct. ultimo 2014.
Figur 2 i bilag 4 viser udviklingen over året pr. kontrolleret område. Her ses ligeledes en stigning over året i konstaterede fejl i forbindelse med ledelsestilsynet. Stigningen blev betragtet som alvorlig. Forvaltningen iværksatte derfor korrigerende handlinger og fejlprocenten er derfor nedbragt igen.
Forvaltningen har indgået samarbejde med Intern Revision for gennemgang af konceptet for ledelsestilsynet og udvikling af koncept på området. 

Status på tilbud om og udarbejdelse af handleplaner på hjemløseområdet pr. maj 2015
I henhold til servicelovens § 141 er kommunerne forpligtet til at tilbyde en social handleplan til borgere, der i længere tid er hjemløse.
Forvaltningen arbejder efter en målsætning om, at alle københavnere, der har været indskrevet på et herberg i mere end 3 måneder, får tilbudt en handleplan, hvis borgeren ved indskrivning ikke har en gældende eller retvisende handleplan.
Socialforvaltningen har siden 2012 haft særlig fokus på at leve op til handleplansforpligtigelsen og har derfor sat ekstra ind med bl.a. opsøgende sagsbehandlere på herbergerne. 
Af bilag 5 fremgår det, at andelen af borgere, der har fået tilbudt en handleplan er steget fra 77 pct. i 2. kvartal 2014 til 92 pct. i 1. kvartal 2015. Tallene afspejler, at forvaltningens skærpede fokus på området har medført en væsentlig forbedring i forhold til andelen af borgere, der har fået tilbudt en handleplan. 

Ungestrategien
Socialforvaltningen har siden 2012 bidraget til en tværgående ungestrategi for 2013-2015, som er forankret i Børne - og Ungdomsforvaltningen.
På tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen er der blevet arbejdet med fire mål vedr. uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv, som der i bilag 6 er udarbejdet en afrapporteringen for.  
Uddannelsesområdet gennemgår lige nu en markant udvikling med indførelse af flere nationale reformer. Det har medført, at flere af de oprindelige mål, som blev besluttet med ungestrategien i 2012, ikke længere er relevante. Børne- og Ungedomsudvalget besluttede derfor den 18. marts, at afvikle den nuværende ungestrategi og arbejde videre med nogle tilsvarende mål under Københavnermålene for uddannelse, der lægger sig op ad de mål, der er sat af staten. Første afrapportering af status for uddannelsesmålene vil ske i forbindelse med Kvalitetsrapporten for folkeskolerne 2015.

SSP Sekretariatets afrapportering af urolige byområder
Socialforvaltningen gennemgår i bilag 7, SSP sekretariatets vurdering af urolige områder i 2. halvår af 2014, som er baseret på en række afrapporteringer, jf. bilag 7a-c.
SSP sekretariatets årlige afrapportering for 2014  og afrapporteringen for 2. halvår af 2014 viser, at graden af uro i København er på et normalt niveau, når man tager Københavns størrelse og sammensætning af unge i betragtning.
Der har i 2014 været igangsat  6 akutte handleplaner, som er koordineret af SSP. Til sammenligning var der i 2012  5 akutte handleplaner og 9 akutte handleplaner i  2013. Alle igangsatte handleplaner har virket efter hensigten. Der er ingen episoder med unge, der er eskaleret eller har bredt sig til andre lokalområder. De akut opståede situationer med uro fordeler sig ikke over hele København, men har fundet sted i fire bydele (Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Tingbjerg/Voldparken og Amager Vest).

Der ses en stigning i antallet  af SSP og SSP+ enkeltsager, hvor SSP sikrer, at en sag koordineres mellem forvaltningerne. Stigningen er forventelig, idet målgruppen for SSP enkeltsagsbehandlingen i 2013 blev udvidet, således at flere er omfattet af indsatsen.  Der ses ligeledes en stigning i antallet af SSP+ sager, som gælder unge over 18 år, hvilket er udtryk for en intensiveret indsats på Indre Nørrebro. Samtidig viser tal fra SSP København, at der er en faldende tendens i ungdomskriminaliteten. Der er et fald i antallet af afhøringer af unge under 18 år, og der er et fald i antallet af sigtelser af unge under 18 år.

SSP sekretariatet vurderer, at der i 2014 fortsat ikke var ungegrupperinger under 18 år, der var aktive i bandekonflikten i København.

Kontorchef Gitte Bylov Larsen, kontorchef Helle Vibeke Carstensen og vicekontorchef Mie Rohde Laursen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning med besked om at forvaltningen vender tilbage med en drøftelse af sygefravær og ved lejlighed en drøftelse med SSP af de lokale tryghedsindsatser.