Mødedato: 20.08.2021, kl. 09:00
Mødested: Scandic Copenhagen, Vester Søgade, 1601 København V

Opfølgning på tag-over-hovedet garanti behandlet 21. april 2021

Se alle bilag

Resumé

Socialudvalget skal drøfte mulighederne for at iværksætte en tag-over-hovedet garanti og et huslejeloft for unge hjemløse mellem 18 og 29 år. Borgerrepræsentationen vedtog på møde d. 19. november 2020 et medlemsforslag om tag-over-hovedet garanti og fastsættelse af maksimal husleje. Opfølgningen på medlemsforslaget blev forelagt Socialudvalget på møde d. 21. april 2021. Sagen fremlægges Socialudvalget på ny med en opdateret indstilling, da Socialudvalget under drøftelserne på mødet d. 21. april bad Socialforvaltningen vende tilbage med en udbygget indstilling, når lovændringer vedr. udslusningsboliger trådte i kraft, ligesom udvalget bad Socialforvaltningen indsætte yderligere oplysninger. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget drøfter de nævnte muligheder for at iværksætte en tag-over-hovedet garanti og et huslejelejeloft for unge hjemløse mellem 18 og 29 år.
  2. at Socialudvalget tager til efterretning, at der kan bestilles budgetforslag til Budget 2022 om tiltag, der kan bidrage til etableringen af en tag-over-hovedet garanti.
  3. at Socialudvalget tager til efterretning, at medlemsforslag af 19. november 2020 er håndteret med denne indstilling.

Problemstilling

Hjemløshed har store konsekvenser for unge. Det vedtagne medlemsforslag fra november 2020 er motiveret af, at unge hjemløse får samme garanti for tag over hovedet som studerende. Ifølge medlemsforslaget skal tag-over-hovedet-garantien ikke begrænses til at være en egentlig permanent bolig, men kan også opfyldes ved midlertidige overnatningsmuligheder som fx vandrehjem. Et huslejeloft skal sikre, at de unge hjemløse kan betale huslejen.

Jf. indstilling til Socialudvalgets møde den 21. april 2021 finder Socialforvaltningen, at der er størst fagligt perspektiv i følgende løsninger:

  • Oprettelse af et nyt herberg med 20 skærmede pladser med den nødvendige socialfaglige indsats for unge i alderen 18-29 år, fx som midlertidigt byggeri jf. budgetforslag om etablering af 5 pladser i containerbyggeri på Emdrupvej 99 til Budget 2022.
  • Oprettelse af en natcafé for unge hjemløse i alderen 18-29 år, med foretrukken placering i tilknytning til et nyt unge-herberg med op til 20 pladser.

Det vil også være en fordel i arbejdet med unge hjemløse, hvis der politisk arbejdes for lovændringer, der kan understøtte, at der etableres varige løsninger:

  • Udslusningsboliger eller andre subsidieringsmodeller
  • Mulighed for samarbejde med private udlejere om anvisning
  • Etablering af boliger med særligt lav husleje med støtte fra stat, kommunen eller Landsbyggefonden, herunder etablering af mulighed for skæve boliger for unge under 30 år

Socialudvalget ønskede indstillingen udbygget med følgende oplysninger:

  • Nye lovændringer vedr. udslusningsboliger, der er trådt i kraft 1. juli 2021.
  • Muligheden for, at udsatte unge kan bygge deres egne skæve boliger som i Århus.
  • Muligheden for sammenhængende indsats, hvor ungeindsatsen fx understøtter unge mere, når de kommer i egen bolig.

Løsning

Tag-over-hovedet garanti

Socialforvaltningens undersøgelser viser, at der i løbet af et år er ca. 80-120 unge, der henvender sig til kommunen eller private tilbud, fordi de mangler en sikker overnatningsmulighed. Mange unge i gruppen identificerer sig ikke som hjemløse, og de fravælger derfor ofte tilbud, som er målrettet til borgere i hjemløshed, herunder de klassiske herberger og natcaféer. Dette forhold bør have opmærksomhed, når løsninger skal findes. De nærmere overvejelser om antallet af unge og deres betalingsevne ses i bilag 1.

Det bemærkes, at hjemløse unge her defineres som unge, der har andre og flere problemstillinger end blot at mangle en bolig. Det vurderes derfor ikke som en mulighed, at hjemløse unge alene tilbydes tag-over-hovedet løsninger uden bostøtte. Socialforvaltningen har stor fokus på, at unge hjemløse, som tilbydes en ungdomsbolig, lever op til de særlige forhold, der gælder i denne boligtype, herunder at der på tværs af kommunen skal arbejdes mod, at de unge kommer i uddannelse. Sammen med BL 1. kreds arbejder Københavns Kommune mod at kunne måle beboersammensætningen i ungdomsboliger, som det sker ved familieboliger, og Socialudvalget har godkendt, at der indgås særlig aftale om anvisning til Øresundskollegiet, netop pga. hensyn til beboersammensætningen.

Københavns Kommune arbejder ud fra princippet om Housing First, som tilsiger, at hjemløse skal tilbydes almindelig bolig eller ungdomsbolig med den nødvendige støtte frem for midlertidige tilbud. Det kræver dog boliger i en prisklasse, som hjemløse unge kan betale. Socialforvaltningen anbefaler som løsning at øge antallet af skærmede herbergspladser, fx ved etablering af pladser i containerbyggeri som i budgetforslag om 5 pladser i Emdrup, subsidiært natcafé-pladser, fordi sådanne pladser giver sikker overnatningsmulighed. Det er dog i den forbindelse væsentligt at understrege, at hvis behovet for pladser ikke blot skal øges yderligere over tid, vil der være behov for øget fokus på tilvejebringelse af reelle boligmuligheder, som unge hjemløse har råd til, herunder ift. fremme af lovændringer.

Hvis der ikke findes varige løsninger, vil behovet for midlertidige løsninger stige.

Socialforvaltningen har gennemgået en række mulige løsninger. Socialforvaltningen kan ud fra et fagligt perspektiv anbefale de, der er nævnt ovenfor under problemstilling. Alle forslag og fordele og ulemper er mere detaljeret gennemgået i bilag 2 og kortfattet opstillet i en oversigt i bilag 3. Alle bilag er opdateret med den lovændring vedr. udslusningsboliger, der blev gennemført i april 2021 med ikrafttræden 1. juli 2021. Listen omfatter:

  • Midlertidige løsninger: Skærmet natcafé for unge, nødovernatning for unge, flere skærmede herbergspladser for unge, fx opført som midlertidige containerboliger som ved budgetforslag til Budget 2022 om etablering af 5 pladser i containerbyggeri på Emdrupvej 99.
  • Boligløsninger: Brug af udslusningsboliger og fokus på nybyggeri og egnede ejendomme, der er omfattet af tilbagefaldsklausuler og derfor bliver kommunal ejendom.
  • Bolig- og tilbudsløsninger, der kræver lovændring eller ændring af bekendtgørelser: Huslejesubsidiering, midlertidig overnatning fx på hoteller, i samarbejde med private udlejere, finansiering af nybyggeri af særligt billige boliger fx via Landsbyggefondens nybyggeripulje og oprettelse af skæve boliger for unge.

Den 1. juli 2021 løses den modregningsproblematik, som hidtil har været en barriere for oprettelse af udslusningsboliger. Lovforslag om dette blev vedtaget den 22. april 2021. Det vil dog fremover fortsat være en udfordring, at borgerne skal opnå bedre betalingsevne på to år, hvis ikke de skal miste boligen igen, og at målgruppen alene er borgere fra herberg (SEL § 110) eller fra midlertidige botilbud (SEL § 107).

Det forventes, at regeringen vil fremsætte et udspil på hjemløseområdet til efteråret. Når udspillet kommer, vil Socialudvalget blive orienteret om indholdet og Socialforvaltningens vurdering af foreslåede tiltag, herunder om de vurderes tilstrækkelige ift. løsning af boligproblemstillinger.

En arbejdsgruppe om flere billige boliger, nedsat af Indenrigs- og Boligministeriet har i en rapport af 27. april 2021 anbefalet brug af økonomisk understøttelse både til etablering af nye boliger og til sænkning af husleje. Midlerne skal komme fra Landsbyggefondens nybyggeripulje og sikre billige boliger i bl.a. København.

Den 15. juni indgik et flertal i Folketinget aftale om boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Aftalen udpeger en ny områdetype kaldet ”forebyggelsesområder”, hvor den kommunale boligsociale anvisning begrænses væsentligt. Aftalen forventes udmøntet i lovgivning i løbet af efteråret 2021. I alt 13 boligområder med ca. 11.000 almene boliger udpeges som forebyggelsesområder i Københavns Kommune. Det vurderes at dette vil påvirke anvisningen af ca. 200 boliger pr. år. Anvisningen anviste i 2019 til 811 boliger. Dette vil få betydning for kommunens muligheder for at huse hjemløse.

Muligheden for, at udsatte unge kan bygge deres egne boliger som i Århus

I Aarhus har Projekt Udenfor (privat NGO) med fondsstøtte bygget seks boliger. Disse er efterfølgende overtaget af kommunen og placeret på kommunal grund. Der er ikke tale om skæve boliger, men om mindre træhuse uden køkken og toilet/bad. Beboerne har adgang til køkken og toilet/bad i en tilstødende bygning, som tidligere har været en del af et sygehus. Fem ud af seks beboere ejer deres hus og har mulighed for at flytte huset videre til en anden beliggenhed. Beboerne betaler ca. 1.700 kr. for leje af grund. Beboerne er aktuelt i alderen 25 år til 62 år. Projektet beskrives i bilag 4. 

Muligheden for sammenhængende indsats, hvor ungeindsatsen fx understøtter unge mere, når de kommer i egen bolig

I dag yder Ungeteamet i Hjemløseenheden støtteforløb til unge hjemløse i alderen 17 til 29 år. Bostøtten ydes efter den unges behov og kan fx være CTI (Critical Time Intervention, faste forløb på ni måneder) og ICM (Intensive Case Management, ikke tidsafgrænsede). Se bilag 5 for nærmere beskrivelse af støttemetoderne.

Hvis enheden skal understøtte unge mere, vil det kunne ske dels som en udvidelse af den nuværende kapacitet på 100 unge ift. koordinerede myndighedsforløb og 28-32 unge i CTI eller ICM-forløb, dels ved at case-load sænkes hos støttemedarbejderne (fra 25 til 20 forløb), så der både kan ydes støtte til flere og der bliver mulighed for at støtte den enkelte mere intensivt. Der kan bestilles budgetnotater om dette.

Maksimal husleje

Bilag 1 beskriver eksempler på budget og betalingsevne hos forskellige grupper af unge hjemløse. Unges betalingsevne varierer ud fra deres ydelsesniveau, hvorfor det kan være vanskeligt at give en garanti ift. et beløb, som alle unge hjemløse vil kunne betale.

En generel garanti for en bestemt husleje for alle unge kan dog være problematisk, fordi der er et meget begrænset antal boliger i de billigste prisklasser, og disse bør prioriteres til unge med meget lav betalingsevne.

Københavns Kommune har ikke mulighed for at styre husleje-niveauet i almene og private boliger. Der er en mulighed for at sikre lav opholdsbetaling i herberger (SEL § 110), og Socialudvalget har vedtaget et rådighedsbeløb for borgerne, der understøtter dette.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Socialudvalget ønsker foreslåede løsninger iværksat, vil Socialforvaltningen udforme budgetønsker om løsningerne til Budget 2022.

Socialudvalget vil blive orienteret om kommende regeringsudspil om hjemløse.

Mikkel Boje

                                                        / Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet, mens 2. og 3. at-punkt blev taget til efterretning.

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Til top