Temadrøftelse om udfordringer og indsatser på handicapområdet

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter visioner, udfordringer og indsatser på handicapområdet

2. at Socialudvalget drøfter forvaltningens forslag til nye tiltag på handicapområdet.    

Problemstilling

Københavns Kommunes handicappolitik, der blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 1. februar 2018, sætter den fælles retning for handicapområdet i hele Københavns Kommune. Det er en politik, som alle udvalg og forvaltninger skal arbejde med ift. deres respektive ressortområder, ligesom det er en politik, der kræver samarbejde på tværs af forvaltninger. Herudover har Borgercenter Handicap på myndighedsområdet formuleret en udviklingsplan, som også angiver nogle ambitiøse målsætninger. Udvalget gives en status på dagens udvalgsmøde. Endelig vil den kommende socialstrategi ligeledes formulere visioner for forvaltningens arbejde med de forskellige målgrupper, herunder borgere med handicap. Udvalget skal den 25. april drøfte udkast til en ny socialstrategi.

Forvaltningen oplever i lighed med andre kommuner et øget økonomisk pres på handicapområdet, hvilket bl.a. skyldes en stigning i antallet af borgere med handicap, som har brug for støtte. Københavns Kommune har et lavt udgiftsniveau på området set i forhold til de byer, vi normalt sammenligner os med (se bilag 1). Det øgede behov på handicapområdet har betydet, at Borgercenter Handicap er særligt udfordret dels ift. at overholde sagsbehandlingsfristerne og leve op til borgerens forventninger til kvalitet og sammenhæng i sagsbehandlingen (myndighedsområdet) og dels ift. at leve op til servicelovens forsyningsforpligtigelse relateret til midlertidige og varige botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 (udførerområdet).

Løsning

Ambitionerne på handicapområdet

Visionen i Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 er, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet, så alle borgere har lige mulighed for at deltage i samfundslivet og leve det liv, de ønsker. Socialforvaltningen er i gang med implementeringsarbejdet, hvor målsætningerne skal omsættes til konkrete aktiviteter og indsatser. Socialudvalget skal i august 2018 behandle implementeringsplanen.

Indledningsvist har forvaltningen været i dialog med alle udførercentrene under Borgercenter Handicap for at skabe overblik over igangværende aktiviteter, der støtter op om handicappolitikkens målsætninger og for at identificere områder, hvor Socialforvaltningen skal gøre noget andet eller mere end i dag. På baggrund heraf vil der blive afholdt workshops i foråret, hvor relevante aktører, herunder Handicaprådet, Centerrådet og Forældrerådet, vil blive inddraget. Temaerne vil bl.a. handle om velfærdsteknologi, frivillighed og civilsamfund og samarbejdet med pårørende.

Borgercenter Handicaps Udviklingsplan, som udvalget godkendte ultimo 2017, tager afsæt i borgercentrets kerneopgave, som er: (…) at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Hvis borgerne skal opleve at blive mødt af en forvaltning, der er til for deres skyld, skal vi kendes på:

• Vi holder, hvad vi lover

• Vi gør det sammen

• Vi lærer og lytter

• Vi arbejder helhedsorienteret og gør en forskel

'Vi' betyder både ledelsen og medarbejderne, mens borgerne er dem, vi lover noget, dem vi lytter til, og dem vi arbejder for at gøre en forskel for og dem, vi gør det sammen med.

Udfordringer

Lav borgertilfredshed

Flere borgere med handicap og pårørende har over længere tid været utilfredse med sagsbehandlingen i Borgercenter Handicap, særligt på børne- og ungeområdet. Det kommer bl.a. til udtryk i klager og tilfredshedsmålinger blandt brugere og pårørende, som efterspørger helhed i sagsbehandlingen, tilgængelige sagsbehandlere, bedre kommunikation og rettidige afgørelser.

Socialforvaltningens plan for at rette op på den lave borgertilfredshed og sikre borgerne en endnu bedre oplevelse af kontinuitet, sammenhæng og kvalitet i sagsbehandlingen er formuleret med en række indsatser under Udviklingsplanens målsætninger Professionel borgerdialog og Styrket faglig kvalitet og læring’ (se sag om status på Udviklingsplanen).

Borgerne skal have oplevelsen af at blive lyttet til, når de møder forvaltningen, ligesom de skal have den rådgivning og vejledning, de har brug for. I en presset og travl hverdag kan det imidlertid være vanskeligt at leve op til alle borgernes forventninger til sagsbehandlernes tilgængelighed på trods af et stort ønske fra sagsbehandlernes side om at kunne være der for borgerne.

Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister

Som borger er det frustrerende, når ansøgninger ikke bliver behandlet rettidigt og oplever at skulle vente for længe på den nødvendige støtte. Udfordringen med den lange sagsbehandlingstid skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af ansøgninger samt mange nyuddannede sagsbehandlere og en høj personaleomsætning i Ungeområdet. Hertil kommer, at lovgivningen omkring udregning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste skaber et tungt bureaukrati, hvilket også er en udfordring i andre kommuner. Forvaltningen har tidligere rejst behovet for en afbureaukratisering over for KL’s Social og Sundhedsudvalg og i forlængelse heraf opfordret til, at staten fastlægger entydige betingelser og takster for, hvilke og hvor store udgifter kommunen kan dække til forældre med børn med handicap, fx til fritidsaktiviteter eller tøj.

Indsatserne for at reducere sagsbehandlingstiderne er også forankret i Udviklingsplanen under målsætningen Rettidighed. De konkrete indsatser handler bl.a. om bedre planlægning og forenklede og mere entydige arbejdsgange, som skal gøre det daglige arbejde lettere for sagsbehandlerne og medvirke til, at borgerne får afgjort deres sag rettidigt. Forvaltningen samarbejder også med kommunens interne revisor i at se på mulige lettelser i sagsbehandlingen f.eks. via øget brug af tro- og loveerklæringer, så borgerne ikke oplever at skulle dokumentere deres behov mere end nødvendigt. Forvaltningen forbereder aktuelt et udbud af et nyt sagsbehandlingssystem for hele forvaltningen, som også skal lette arbejdet med sagsbehandling. Dette system vil dog ikke være udrullet før tidligst i løbet af 2020. Endelig fokuserer forvaltningen på at give borgerne realistiske sagsbehandlingsfrister, hvilket lovgivningsmæssigt er et krav, og foreslår derfor enkelte ændringer på dagens møde. 

Borgercenter Handicap monitorerer udviklingen af sagsbehandlingstiderne tæt og rapporterer løbende til direktionen. I bilag 2 fremgår udviklingen i overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på hovedgrupper i Borgercenter Handicap sammen med prognoser 2018-2019. Prognoserne er baseret på aktuel viden om produktivitet, og de steder, hvor der er en høj andel af nye medarbejdere. Det fremgår af prognoserne, at udviklingen går i den rigtige retning.  Borgercentret er dog endnu ikke i mål, og der er umiddelbart ikke udsigt til fuldt tilfredsstillende fristoverholdelse inden for det næste halvandet år med de nuværende ressourcer.  Det bemærkes, at prognoserne er præget af usikkerhed og er sårbare over for fx opsigelser. 

Borgercentret monitorerer også på afgørelser fra Ankestyrelsen. Vedlagt som bilag 3 er – baseret på tal fra Ankestyrelsen – en sammenligning på de paragraffer, som Borgercenter Handicap alene bevilger efter. Det bemærkes, at Ankestyrelsen i klagesager stadfæster hovedparten af kommunernes afgørelser, og at København på denne statistisk ligger højt i forhold til de byer, som vi normalt sammenligner os med.

Udfordringer med at overholde forsyningsforpligtelsen

Efter servicelovens § 4 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal botilbudspladser efter servicelovens §§ 107 og 108 til rådighed for borgere, der opfylder betingelserne for at blive visiteret til sådanne tilbud. Ankestyrelsen og Statsforvaltningen har med en række afgørelser og udtalelser præciseret, at det ikke er lovligt at have ventelister, og at borgere, der er bevilget botilbud efter serviceloven, alene må vente i en kortere periode.

Pr. 15. marts 2018 er der 58 borgere med handicap, som venter på et botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, hvoraf 26 har ventet i mere end 6 måneder. Der er tale om borgere, som har fået bevilget, men ikke modtaget et konkret botilbud.

Ud over de 58 borgere er der yderligere 110 borgere, som venter på et botilbud. Denne gruppe dækker over borgere, der har takket nej til et tilbud og borgere, som skal flytte fra et tilbud til et andet – fx fordi deres behov har ændret sig - men hvor flytning ikke er akut, da deres behov for hjælp kan imødekommes på anden vis fx med socialpædagogisk bistand. Det er også borgere, hvis afgørelse om botilbud først har virkning på et senere tidspunkt. Der er særlig mangel på botilbudspladser til borgere med autisme, kombination af autisme og udviklingshæmning, samt senhjerneskadede, der er over 18 år.

Socialforvaltningen har siden sommeren 2017 arbejdet på en række tiltag for at nedbringe ventelisterne, herunder bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet og etablering af flere pladser. Der er på tværs af handicap- og udsatteområderne igangsat en række processer for at imødekomme problemet. I Budget 2018 blev der bl.a. afsat 18,5 mio. kr. til kapacitet og køb af pladser i botilbud og 5,1 mio. kr. mhp. etablering af ny botilbudskapacitet samt mindre istandsættelse. Herudover arbejder forvaltningen med en plan for overholdelse af forsyningsforpligtelsen, som bl.a. involverer bedre opgørelser og tættere opfølgning på ventelisterne og nye retningslinjer for visitation og opfølgning. Fra d. 1. januar 2018 er det også gjort lettere for borgercentrene at flytte budgetmidler mellem køb/salg og botilbudsområdet, hvilket gør det nemmere at tilføre midler til et botilbud, hvis der rykker en borger ind, der er tungere end deres normale standard.  

Behovsanalysen på socialområdet 2010-2026, som udvalget behandlede i januar 2018, forudser dog stadig et pres på kapaciteten, så der i 2026 forventes at mangle 98-158 botilbudspladser til borgere med handicap på tværs af børn, unge og voksne. Socialforvaltningen arbejder sammen med Økonomiforvaltningen om forslag til en langsigtet plan for kapacitetsudvidelse.

Forslag til nye tiltag på området  

Der er med udviklingsplanen iværksat en plan til håndtering af udfordringerne på myndighedsområdet. På samme måde pågår der et arbejde med at løse udfordringerne i forhold til forsyningsforpligtelsen. Begge dele vurderes fortsat at være de rigtige tiltag. Det vil dog være muligt at fremskynde og styrke effekterne via nye tiltag, der imidlertid vil kræve øgede budgetter. Forvaltningen har som led i temadrøftelsen udarbejdet nedenstående tre forslag til sådanne tiltag, som eventuelt kan løftes i forbindelse med budgetforhandlingerne til Budget 2019. Forslagene er:

1. En øget kapacitet i sagsbehandlingen af borgernes sager ved tilførsel af flere sagsbehandlere til Borgercenter Handicap og en intensiveret kompetenceudvikling af sagsbehandlere.

2. En øget fysisk kapacitet på botilbudsområdet - særligt til borgere med autisme.

3. Flere pædagoger på forvaltningens botilbud.

Forslag 1 og 2 er vigtige at løfte, hvis forvaltningen skal leve op til de lovgivningsmæssige krav. Dels i form af rettidige afgørelser med den fornødne kvalitet, og dels ift. at leve op til forsyningsforpligtelsen. Det tredje forslag vil være med til at skabe øget livskvalitet for borgerne. 

Ad 1. Øget sagsbehandlingskapacitet

Borgercenter Handicap har et stort behov for flere sagsbehandlere, som vil betyde, at man i højere grad kan overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingsfrister. Borgercentrets egen analyse skønner, at seks ekstra sagsbehandlere efter en indkøringsperiode samlet vil kunne løfte overholdelsesprocenten på paragrafferne §§ 41, 42, 112 og 113 i en størrelsesorden fra ca. 75 til 80 procent i 4. kvartal 2019 (se bilag 2). En ekstra sagsbehandler vurderes efter et års ansættelse ugentligt at kunne behandle fire sager på tekniske hjælpemidler og én sag på §§41 og 42. Der er en vis usikkerhed forbundet med prognoserne, og vurderingen forudsætter, at der ikke sker en væsentlig ændring i antal ansøgninger.

Flere sagsbehandlere specifikt til Ungeområdet kan medføre et lavere antal sager pr. sagsbehandler, som vil kunne øge brugertilfredsheden. Børneområdet i Borgercenter Handicap har gode erfaringer med at nedbringe antallet af sager pr. sagsbehandler, hvilket giver bedre tid til dialog, rådgivning, koordinering mm for at give borgeren en sammenhængende sagsbehandling. To ekstra sagsbehandlere vil kunne bringe sagsstammen i Ungeområdet på samme niveau som på Børneområdet for de sagsbehandlere, som sidder med børneparagrafferne.

Det er imidlertid ikke tilstrækkelig med ekstrasagsbehandlere for at løse udfordringerne. Borgercentret har vanskeligt ved at rekruttere erfarne sagsbehandlere med en socialfaglig uddannelse, særligt socialrådgivere. Den høje personaleomsætning betyder, at også mange er nyansatte.

Derfor er der også stærkt brug for kompetenceudvikling til nye sagsbehandlere, som skal introduceres til myndighedsrollen, og som har brug for undervisning i arbejdet med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsparagraffer i praksis herunder vejlednings- og notatpligt, underretninger, klagesagsbehandling, partshøring, aktindsigt mv. Der er også brug for en grundig indføring i handicapforståelse og handleplansarbejdet med opfølgninger samt de handicaprelaterede indsatser og paragraffer. Herudover har både nye og erfarne sagsbehandlere generelt brug for løbende at få styrket deres kommunikationsfærdigheder for at forbedre dialogen og samarbejdet med borgerne.

En styrket kompetenceudvikling vil også gøre det lettere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, og borgerne vil i højere grad blive mødt af faglig dygtige sagsbehandlere. En lavere personaleomsætning vil betyde, at borgerne vil opleve færre skift af sagsbehandlere end tidligere.

Ad 2. Øget fysisk kapacitet

Der er behov for flere midler til indkøb og/eller flere botilbudspladser, hvis forvaltningen skal leve op til forsyningsforpligtelsen både nu og her men også i et langsigtet perspektiv. Herudover er det vigtigt, at borgerne også kan tilbydes et tilbud, som bedst muligt lever op til deres behov, og at man her også har fokus på de fysiske rammer og interaktion med det omkringliggende samfund. Som nævnt arbejder forvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen på en plan, som drøftes på Socialudvalgets budgetseminar til august. Det kan give anledning til udarbejdelse af konkrete budgetnotater til budgetforhandlingerne i efteråret 2018.  Denne ventes i første omgang behandlet af udvalget på budgetseminaret til august 2018. 

Ad 3. Flere pædagoger på forvaltningens botilbud

Medarbejderne på forvaltningens botilbud yder stor omsorg for nogle af de svageste borgere i kommunen. Det er vigtigt, at borgerne mødes af kompetente medarbejdere med en relevant uddannelse, som bedst muligt kan støtte borgerne i at udfolde deres individuelle potentiale og opnå størst muligt selvstændighed. Et større antal pædagoger på botilbuddene vil øge kapaciteten i forhold til at tilbyde borgerne mulighed for at opleve, deltage og udfolde sig, hvilket alt sammen er med til at give livskvalitet. Ovenstående vil også være en vigtig del ift. at imødekomme visionen i handicappolitikken om at give borgere med handicap mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen udarbejder budgetforslag til ovenstående tre prioriterede løsninger til brug for budgetforhandlingerne for 2019.

Nina Eg Hansen

                                        / Eva Stokbro Jensen