Kvalitetsstandard for Københavns Kommunes krisecentre 2020-2021

Resume

Socialudvalget forelægges revideret udgave af kvalitetsstandarden for krisecentre for 2020-2021, jf. servicelovens §§ 109 og 110. Der er primært tale om redaktionelle ændringer i den nye kvalitetsstandard, og ydelsesniveauet er ikke ændret i forhold til kvalitetsstandarden fra 2017-2018. Vedlagte bilag 1 kaldes for kvalitetsstandard, da det er lovpligtigt, at der på dette område godkendes en kvalitetsstandard hvert andet år.  

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens kvalitetsstandard for krisecentre for 2020-2021 jf. bilag 1.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen skal fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens krisecentre efter §§ 109 og 110 i serviceloven, som skal revideres hvert andet år. Den eksisterende kvalitetsstandard for krisecentre blev godkendt i 2016 for perioden 2017-2018, og har været administrativt forlænget i 2019. Målgruppen for forvaltningens krisecentre er kvinder, der er udsat for vold, jf. servicelovens § 109, og personer med særlig sociale problemer, som står uden bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens § 110. Kvalitetsstandarden henvender sig til begge målgrupper. Repræsentanter for beboerne skal inddrages i både udarbejdelsen og revision af kvalitetsstandarden.

Løsning

Københavns Kommunes målsætning for krisecenterområdet er at bidrage til, at borgerne får mulighed for at udvikle og udnytte deres ressourcer til at realisere et godt liv til gavn for dem selv, deres børn og samfundet. En kvinde kan tage ophold på et krisecenter, hvis hun (eventuelt med børn) er udsat for vold eller trusler om vold. Et krisecenter kan også være en mulighed, hvis man som familie, enlig forsørger eller enlig står i en særlig svær social situation, hvor man ikke kan bo i egen bolig og har behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Et krisecenter er også en mulighed for voldsramte mænd. Det er Socialforvaltningens hensigt, at den støtte, der gives i forbindelse med et krisecenterophold, er rettet imod at finde konkrete og brugbare løsninger for den enkelte borger eller familie. Derfor baseres samarbejdet på en grundig afklaring af borgerens ressourcer, ønsker og behov.

Socialforvaltningen har revideret den eksisterende kvalitetsstandard for forvaltningens krisecentre. Der er ikke foretaget substantielle ændringer i det nye udkast. Kvalitetsstandarden er primært gennemskrevet med fokus på et mere konsekvent sprogbrug. Fx er den sporadiske brug af ’du’, som henvender sig direkte til borgeren, skiftet ud med man-formen. Herudover er der foretaget en række faktuelle justeringer, fx antal pladser og målgruppe for de enkelte tilbud. Endelig er formålet med krisecentrene tydeliggjort: At kvinderne tilegner sig mestringsstrategier for at kunne tackle kommende udfordringer og orientere sig mod et liv uden vold.

Udkastet har været sendt i høring hos relevante bruger- og interesseorganisationer i perioden 16. september til 11. oktober 2019. Udkastet har også været tilgængeligt på København Kommunes høringsportal. Forvaltningen har i alt modtaget fem høringssvar med bemærkninger og forslag til ændringer fra hhv. Udsatterådet, Handicaprådet, Garvergården (selvejende institution, med driftsoverenskomst med Københavns kommune), Landsforeningen for socialpædagoger samt Dansk Sygeplejeråd. De samlede høringssvar fremgår af bilag 2.

Høringssvarene har været konstruktive og givet anledning til en række tilføjelser og præciseringer i kvalitetsstandarden. Ændringerne er registreret i bilag 1, og i høringsnotatet i bilag 3 findes et overblik over indholdet i de fem høringssvar, forvaltningens kommentarer, samt hvorvidt de enkelte bemærkninger har givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarden. 

På baggrund af høringssvarene er der bl.a. foretaget en række sproglige tilpasninger og præciseringer i kvalitetsstandarden. Fx er det nu tydeliggjort, hvilke muligheder borgeren ellers har for at få hjælp fx hos Hjemløseenheden, hvis vedkommende ikke er i målgruppe for et krisecenter. Desuden er begreberne ’materiel’- og ’økonomisk’ vold samt ’vold i nære relationer uddybet for at sikre den rette forståelse.   

Flere af høringssvarene efterlyser et mere konkret svar på, hvornår Socialforvaltningens Borgerens Plan træder i kraft (og således erstatter de eksisterende opholdsplaner og handleplaner), som beskrevet i høringsudgaven af kvalitetsstandarden. På nuværende tidspunkt er forvaltningen imidlertid nået så langt i implementeringen af redskaberne fra Borgerens Plan, at det endelige udkast af kvalitetstandarden er tilpasset herefter. Se nærmere herom i kommentarfeltet i bilag 3.

Endelig bemærkes det i flere af høringssvarene, at det er vigtigt, at der på krisecentrene er den rette faglighed til stede, herunder at der i arbejdet med borgeren er fokus på voldens konsekvenser. Forvaltningen er enig i, at der skal arbejdes med at skærme borgeren for vold. Nogle borgere vil dog samtidig have behov for og gavn af en arbejdsmarkedsrelateret eller anden social indsats. I kvalitetsstandarden fremgår det desuden, at Københavns Kommune har et mål om at tiltrække kompetente medarbejdere, som med relevante kompetencer er i stand til at yde en kvalificeret og målrettet indsats i samspil med brugerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil kvalitetsstandarden for 2020-2021 blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.  

Nina Eg Hansen

                                                        / Eva Stokbro Jensen

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt med en bemærkning om, at det skal fremgå, at det kræver helhedsorienterede indsatser at opnå Københavns Kommunes målsætning for krisecenterområdet.