Sociale anbringelser på sikrede institutioner

Se alle bilag

Resumé

Socialforvaltningen fremlægger sagen som opfølgning på udvalgsmødet 29. maj 2024, hvor udvalget ønskede en drøftelse af de sociale anbringelser på sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder rammerne herfor på Sønderbro. I sagen beskrives igangværende tiltag, ligesom der lægges op til et arbejde med en ny pædagogisk ramme for sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner i sammenhæng med evt. nationale initiativer.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

at Socialudvalget drøfter sociale anbringelser på sikrede institutioner.
at Socialudvalget drøfter udvikling af en ny pædagogisk ramme for sikrede og delvis lukkede institutioner.

Problemstilling

Socialudvalget drøftede på udvalgsmødet den 29. maj 2024 den pædagogiske retning og udvikling på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Socialudvalget har bedt om en opfølgende drøftelse for anvendelsen af de sikrede døgninstitutioner til sociale anbringelser og rammerne herfor. Herunder med fokus på, om varigheden af de sociale anbringelser i pædagogisk observation kan nedbringes, på overgangen efter anbringelsen, samt mulige alternativer til de sociale anbringelser på sikrede institutioner og erfaringer fra Norge, Sverige og Holland. Udvalget vil desuden gerne drøfte, hvordan der kan arbejdes med differentiering af forskellige målgrupper på Sønderbro og eventuelle behov for kompetenceløft af personalet.

Børn og unge kan i Danmark anbringes på sikrede institutioner på socialretligt grundlag, hvis det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre (farlighedskriterie), for en indledende iagttagelsesperiode (pædagogisk observation) eller med henblik på længerevarende behandlingsforløb. Afgørelse om anbringelse på socialretligt grundlag træffes af Børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet. Længden af opholdet afgøres af den kommunale forvaltning. Anbringelse i pædagogisk observation og efter farlighedskriteriet må som hovedregel højst vare tre måneder, men kan dog forlænges, hvis betingelserne herfor fortsat er opfyldt.

Løsning

På landsplan drøftes der aktuelt flere løsningsspor ift. de udfordringer i relation til de sikrede institutioner, som Socialudvalget også har fokus på, herunder stigningen i andelen af sociale anbringelser, udfordringer med kapaciteten, behov for specialisering mv. Der er i april 2022 nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe i regi af KL’s Koordinationsforum, som Københavns Kommune deltager i. Arbejdsgruppen skal belyse de faglige opmærksomhedspunkter, som følger af udviklingen i særligt sociale anbringelser, og komme med anbefalinger til handlemuligheder, bl.a. ift. præcisering af målgruppe og subspecialisering, samt kapaciteten på landets sikrede institutioner. Se bilag 1.

Socialforvaltningen præsenterer i det følgende nogle faglige perspektiver på arbejdet på sikrede institutioner. Socialforvaltningen vil – i sammenhæng med det nationale spor og med inddragelse af input fra den politiske udvalgsdrøftelse – igangsætte et konkret arbejde med at udvikle en ny pædagogisk ramme for området, som kan præsenteres for Socialudvalget. Alt efter, hvor omfattende ændringer, der er tale om, kan det medføre behov for at afsætte yderligere midler til området til kompetenceudvikling og/eller yderligere kapacitet af pladser.

Anbringelseslængde for sociale anbringelser på sikrede institutioner

Forvaltningen har ikke i dag et systematisk overblik over afgørelser om varighed, men vil fremover følge udviklingen for at afdække, om varigheden af opholdene kan nedbringes, og understøtte dette.

Sociale anbringelser af københavnske børn og unge

I 2022 og 2023 har der 29 gange været truffet afgørelse om anbringelse på en sikret institution på socialretligt grundlag for 27 unikke børn og unge i Københavns Kommune. To gange til pædagogisk observation, ni gange efter farlighedskriteriet og 18 gange efter begge kriterier. Syv af de unge blev anbragt på Sønderbro og de øvrige på regionernes sikrede institutioner. Opholdet på de sikrede institutioner for københavnerbørn varede i gennemsnit fem måneder i 2022 og godt tre måneder i 2023.

Sociale anbringelser på Sønderbro

Specifikt på Sønderbro var der 29 sociale anbringelser i 2022 og 37 sociale anbringelser i 2023 med en gennemsnitlig opholdslængde på 80 dage i 2022 og 86 dage i 2023. Ud af de i alt 66 sociale anbringelser (29 + 37) var 45 sociale anbringelser fra andre kommuner. Se bilag 2.

Børn og unge, der anbringes på sikrede institutioner af sociale årsager, er typisk kendetegnet ved at have flere og massive problematikker som fx stærkt selvskadende og/eller udadreagerende adfærd, misbrugsproblematikker, psykiske vanskeligheder og kriminel adfærd. Størstedelen af de socialt anbragte er anbragt både grundet behovet for pædagogisk observation og efter farlighedskriteriet, fordi det vurderes, at barnet eller den unge er til fare for sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler. Dette betyder også, at selvom en pædagogisk observation er afsluttet, kan det være påkrævet med et fortsat ophold, fordi barnet/den unge vurderes at være til fare for sig selv eller andre, og kommunen har derfor stadig en opgave i at beskytte de unge.

Alternative anbringelsessteder/-typer

Som nævnt ovenfor har målgruppen for sociale anbringelser på sikrede institutioner særlige pædagogiske og beskyttelsesmæssige behov. Der findes ikke inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer lignende typer af institution, og en anbringelse på en sikret institution vil derfor typisk være sidste mulighed.

En stor del af dem, der anbringes på en sikret institution af sociale årsager, er således anbragte i forvejen. Forvaltningen gennemgik i 2022 26 sager med børn og unge anbragt i pædagogisk observation (bilag 3, som udvalget blev præsenteret for på udvalgsmøde den 7. december 2022). 19 af de 26 var anbragt forud for anbringelsen, og nogle af dem havde flere skift af anbringelsessted- og form bag sig.

Det mest nærliggende alternativ i regi af de nuværende anbringelsesmuligheder vil være en anbringelse på delvis lukkede afdelinger, herunder på særlige projektpladser for at kunne tilgodese de mere massive skærmnings- og/eller støtteindsatser uden for sikret regi. Alternativt skal der kigges på andre mere fleksible løsninger end de nuværende. Det kan kræve, at man nationalt udvikler en ny institutionsform med tilhørende lovgivning, men forvaltningen vil også afdække, om der er andre muligheder inden for den eksisterende lovgivning. Arbejdsgruppen under KL har løftet overvejelserne om nye institutionstyper for Socialministeriet. Ministeriet er opmærksom på, at problemstillingerne om de sikrede institutioner fylder. I rammeaftalen om udviklingen af handicapområdet (Sammen om handicap) indgår det, at der skal udarbejdes en model for uddannelseskrav for personalet på de sikrede sociale tilbud. Der er pt. ikke andre konkrete initiativer på vej fra ministeriet.

Børn og unge med stærk udadreagerende eller selvskadende adfærd, samtidig med tilstedeværelsen af andre massive problematikker, har et beskyttelsesmæssigt behov, som de fysiske og lovgivningsmæssige forhold for sikrede institutioner giver mulighed for at varetage ud fra faste rammer. Anbringelse af målgruppen uden for sikret regi, hvor de lovgivningsmæssige rammer er anderledes, vil nødvendiggøre behov for en anden personalemæssig normering, herunder med vågne nattevagter. Ligesom det vil stille andre krav til det pædagogiske personale og kompetencerne hos medarbejderne her. Det gælder både ved etablering af yderligere delvist lukket kapacitet såvel som nye institutionstyper.

I bilag 4 er en beskrivelse af erfaringer med sikrede anbringelser i Danmark, samt Norge, Sverige og Holland. I Norge er ikke den samme blanding af børn og unge anbragt af hhv. sociale og strafferetlige årsager, og der findes ikke hele aflåste institutioner. I Sverige er forholdene mere sammenlignelige med Danmark. I Sverige igangsættes en større undersøgelse for at gennemføre en reform af området. I Holland findes lukkede institutioner, som det er besluttet at afvikle og ombygge.

Målgruppedifferentiering på sikrede institutioner på landsplan

Man kan overveje en øget specialisering af de sikrede institutioner, som kan hjælpe til en mere hensigtsmæssig målgruppesammensætning, fx gennem en subspecialisering på tværs af landets institutioner. Det vil i givet fald være et nationalt anliggende, da der er tale om landsdækkende kapacitet. Derfor er det også noget, arbejdsgruppen i regi af KL’s Koordinationsforum aktuelt drøfter perspektiverne i. Det er dog vigtigt at bemærke, at det er dilemmafyldt. Dels kan det skabe forøget pres på kapacitetsudnyttelsen, som i forvejen er udfordret, dels kan det medføre, at flere unge anbringes på sikrede institutioner langt fra familie og netværk. Det vil også være vigtigt at overveje, om en specialiseret målgruppeinddeling vil bidrage til mindsket eller øget negativ påvirkning de unge i mellem.

Målgruppedifferentiering på Sønderbro

En anden mulighed er at se på opdelingen internt på Sønderbro efter forskellige kriterier, fx køn, alder, udadreagerende/indadvendt adfærd, kriminelle og ikke kriminalitetstruede. Sønderbro har 18 pladser, som i dag er fordelt på tre afdelinger. Det er vigtigt at være opmærksom på det rammevilkår, at Sønderbro er en del af en landsdækkende kapacitet og ikke selv bestemmer, hvilke unge der anbringes på institutionen. Sønderbro modtager således børn og unge på strafferetligt og socialretligt grundlag fra hele landet, samt mindreårige udlændinge, med en løbende ankomst og udskiftning.

De unge på Sønderbro opdeles ikke på baggrund af anbringelsesgrundlaget. Det skyldes, at der ikke opleves en sammenhæng mellem anbringelsesgrundlaget og de problemer, den unge har, og hvordan det skal håndteres. De unge har på tværs af anbringelsesgrundlaget mange af de samme udfordringer, reaktionsmønstre og støttebehov.

Sønderbro har foretaget afprøvninger af forskellige måder at samle og differentiere de unge. Det har bl.a. været afprøvet at samle dels unge med høj grad af udadreagerende adfærd på én afdeling, dels unge med selvskadende adfærd på én afdeling. Det har Sønderbro gode erfaringer med og oplevet som positivt for de unge. Det har dog medført afledte udfordringer ift. organisering af bemanding, når nogle afdelinger bærer præg af et højere konfliktniveau, samt udfordringer, når der indskrives unge akut, eller når der ved konflikter mellem de unge er brug for at flytte en ung. En sådan model kræver således en overkapacitet for at sikre, at differentieringen kan opretholdes, hvilket er særligt udfordrende i lyset af presset på den nationale kapacitet af sikrede pladser. En ændring af organiseringen lokalt på Sønderbro vil derfor have indflydelse på den samlede nationale kapacitet og presse kapaciteten yderligere.

Sønderbro arbejder også med kompetenceløft som en måde at adressere behovet for en målgruppedifferentieret tilgang på. Social- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til styrket kompetenceudvikling og efteruddannelse, jf. særskilt sag på Socialudvalgets møde den 9. oktober 2024. Sønderbro vil anvende tilskuddet til et kompetenceudviklingsforløb inden for psykiatrinære problemstillinger, rusmiddelbehandling og øget viden om mentalisering. Forløbet skal styrke medarbejdergruppens fælles videns- og handleniveau ift. bl.a. psykiatrinære problemstillinger. En uddybende beskrivelse af Sønderbro findes i bilag 5. Sønderbro har for nylig gennemført en ungetilfredsundersøgelse (Ordet er dit), se bilag 6. Særligt positivt ved undersøgelsen er, at de unge er trygge og har gode relationer til personalet, er motiverede for skole og beskæftigelse og for at arbejde med sundhed.

Overgang efter social anbringelse på sikret institution

Sønderbro har fokus på at skabe ro omkring de unge og at screene og udrede den unges situation og behov ud fra de relativt korte ophold, som de socialt anbragte unge har. Der arbejdes med den unges udvikling ift. boglige og praktiske færdigheder, idræt og sundhed, adfærd og konflikthåndtering, samt livsduelighedstræning. Dette for at forberede og støtte den unges udvikling med praktiske kompetencer og afklaringer mhp. det videre liv efter anbringelsen, samt den enkelte unges selvstændighed og tilværelseskompetencer. Se nærmere i bilag 5.

Ud af de 27 socialt anbragte københavnerbørn i 2022 og 2023 er to efterfølgende blevet genanbragt på en sikret institution via Børne- og ungeudvalget, og det er ikke indtrykket i forvaltningen, at der for københavnerbørn er en problematik med gentagne sociale anbringelser på sikret institution. Forvaltningen har dog ikke egentlige opgørelser herover, set over tid.

VIVE er i gang med et forskningsprojekt, som skal give ny viden om børn og unge på sikrede institutioner. Projektet som forventes afsluttet i 2026 skal bl.a. også besvare, hvad der kendetegner børnenes forløb før, under og efter sikret anbringelse, og hvordan børnene oplever tiden efter sikret anbringelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen tager Socialudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med et forslag til en pædagogisk ramme for området, og Socialudvalget vil i februar 2025 blive præsenteret for en status. Udvalget vil også blive orienteret om evt. nationale initiativer på området, herunder i regi af den tværsektorielle arbejdsgruppe.

Mikkel Boje

/ Sven Bjerre og Eva Stokbro Jensen