Mødedato: 04.03.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Smarte investeringer 2021

Se alle bilag

Resumé

Socialudvalgets budgetforslag til 2021 skal fremsendes til Økonomiforvaltningen primo marts. Til overførselssagen i uge 13 er der mulighed for at få tildelt investeringsmidler til de forslag, som forudsætter en investering for at kunne realiseres. Med denne indstilling fremlægger Socialforvaltningen forslag til Smarte investeringer, som Socialudvalget kan beslutte, skal indgå i forhandlingerne om udmøntning af investeringspuljen til overførselssagen. Effektiviseringspotentialet fra forslagene kan anvendes til at finansiere Socialudvalgets budgetbidrag. En række af forslagene medfører en servicereduktion.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender

  1. at investeringsforslaget ”HJ01 – Bedre driftsplanlægning i hjemmeplejen” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  2. at investeringsforslaget ”BU01 – Faglig omstilling og kortere varighed på foranstaltninger” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  3. at investeringsforslaget ”BU02 – Flytning, omstilling og afvikling af tilbud [FORTROLIGT FORSLAG]” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  4. at investeringsforslaget ”BU03 – Kapacitetstilpasning [FORTROLIGT FORSLAG]” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  5. at investeringsforslaget ”BU04 – Reduktion af øvrig tid på forebyggende tilbud” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  6. at investeringsforslaget ”UD02 – Samling af generelle socialfaglige myndighedsopgaver på udsatteområdet” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  7. at investeringsforslaget ”SI/UD03 – IT-understøttelse af ansøgninger og behandling af afgørelser” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  8. at investeringsforslaget ”UD04 – Effektiv drift af sociale tilbud – nye lokaler PAS” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  9. at investeringsforslaget ”SI05 – Gruppebaserede indsatser på § 85-området og aktivitets- og samværsområdet til borgere med sindslidelse” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  10. at investeringsforslaget ”SI06 – Styrket indsats til et selvstændigt liv i egen bolig [FORTROLIGT FORSLAG]” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  11. at investeringsforslaget ”SI07 – Investering i effektiv dokumentation og overdragelse af information om borgerne” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  12. at investeringsforslaget ”UD08 – Styrket juridisk indsats i forbindelse med mellemkommunal refusion” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  13. at investeringsforslaget ”UD09 – Digitalisering af rusmiddelområdet” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  14. at investeringsforslaget ”HA01 – Hyppigere opfølgningsindsats på dyrere døgnindsatser” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  15. at investeringsforslaget ”TV01 – Implementering af nye faglige metoder og ydelseskatalog for udsatte voksne” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  16. at investeringsforslaget ”TV02 – Bedre rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og socialpædagoger” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  17. at investeringsforslaget ”TV03 – Investering i tids- og opgaveoptimerende indsatser i den centrale administration” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  18. at investeringsforslaget ” TV04 – Implementering af driftsoptimerende tiltag på døgninstitutioner og botilbud” indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljen,
  19. at provenuet fra ovenstående forslag anvendes til at indfri forvaltningens effektiviseringsmåltal for 2021, og såfremt at der derudover er et større provenu, kan dette anvendes til bevillingsudløb eller bruges til at finansiere økonomiske rammeudfordringer i budget 2021.

Problemstilling

Med Økonomiudvalgets investeringspuljer er der afsat 450 mio. kr., der skal medføre omlægninger og effektiviseringer i velfærden. Det er et krav, at de projekter, der modtager midler fra investeringspuljerne, har en tilbagebetalingstid på maksimalt 6 år.

Udvalgene kan indstille investeringsforslag til at få midler fra investeringspuljen, såfremt forslagene opfylder kriterierne for udmøntning af puljen, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 3. december 2019. Puljerne udmøntes to gange årligt i forbindelse med overførselssagen og med budgetforhandlingerne. Socialudvalget skal med denne indstilling tage stilling til, hvorvidt investeringsforslagene kan anbefales med henblik på, at de kan indgå i overførselssagen 2019-2020. Vedtages forslagene her, vil der blive udmøntet midler fra puljerne til Smarte investeringer, og implementeringen af forslagene kan påbegyndes.

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet 18 investeringsforslag, som lever op til de forudsætninger, der gælder for at modtage midler fra investeringspuljen. Investeringsforslagene har et samlet provenu på 45,1 mio. kr. i 2021 som kan bidrage til indfrielse af Socialudvalgets budgetbidrag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, der netto udgør 34,7 mio. kr. Socialforvaltningen arbejder fortsat på to investeringsforslag, som forventes forelagt udvalget d. 22. april 2020 i forbindelse med 2. behandlingen af budgetforslag 2021.

De 18 forslag er oplistet i nedenstående tabel og fremgår af bilag 1a:

Tabel 1. Oversigt over forslagenes økonomiske konsekvenser (1.000 kr. 2021 p/l)

 

Forslag

Investering

  (2020-2024)

Effektivisering

Tilbage-

 betalingstid

Service

Anlæg

2021

Varig

 

1.

HJ01 – Bedre driftsplanlægning i hjemmeplejen

4.150

1.000

-2.200

-2.200

4 år

2.

BU01 – Faglig omstilling og kortere varighed på foranstaltninger

18.600

0

-3.800

-3.800

6 år

3.

BU02 – Flytning, omstilling og afvikling af tilbud [FORTROLIGT FORSLAG]

8.300

0

-5.700

-7.200

3 år

4.

BU03 – Kapacitetstilpasning [FORTROLIGT FORSLAG]

5.950

0

-6.250

-6.250

2 år

5.

BU04 – Reduktion af øvrig tid på forebyggende tilbud

900

0

-2.000

-2.000

2 år

6.

UD02 – Samling af generelle socialfaglige myndighedsopgaver på udsatteområdet

580

0

-500

-500

3 år

7.

SI/UD03 – IT-understøttelse af ansøgninger og behandling af afgørelser

1.750

0

-1.000

-1.000

3 år

8.

UD04 – Effektiv drift af sociale tilbud – nye lokaler PAS

260

0

-500

-500

2 år

9.

SI05 – Gruppebaserede indsatser på § 85-området og aktivitets- og samværsområdet til borgere med sindslidelse

2.750

0

-2.000

-3.000

3 år

10.

SI06 – Styrket indsats til et selvstændigt liv i egen bolig [FORTROLIGT FORSLAG]

3.550

425

-3.000

-3.700

3 år

11.

SI07 – Investering i effektiv dokumentation og overdragelse af information om borgerne

0

2.600

-1.650

-1.650

3 år

12.

UD08 – Styrket juridisk indsats i forbindelse med mellemkommunal refusion

1.950

0

-2.000

-3.000

2 år

13.

UD09 – Digitalisering af rusmiddelområdet

1.200

2.950

-2.000

-1.650

4 år

14.

HA01 – Hyppigere opfølgningsindsats på dyrere døgnindsatser

1.250

0

-3.000

-3.000

2 år

15.

TV01 – Implementering af nye faglige metoder og ydelseskatalog for udsatte voksne

15.000

0

-1.000

-4.000

6 år

16.

TV02 – Bedre rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og socialpædagoger

17.800

0

-3.300

-5.900

5 år

17.

TV03 – Investering i tids- og opgaveoptimerende indsatser i den centrale administration

3.400

0

-2.200

-2.200

3 år

18.

TV04 – Implementering af driftsoptimerende tiltag på døgninstitutioner og botilbud

4.000 

0

-3.000

-4.000

3 år

 

I ALT (investeringsforslag)

91.390

6.975

-45.100

-55.550

-

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af forslagene fremgår af tabel 1 ovenfor. Investeringerne til investeringsforslagene er fordelt med 90,8 mio. kr. i service over 4 år og 7,0 mio. kr. i anlæg over 3 år. Udgifterne forudsættes dækket af investeringspuljerne til Smarte investeringer. 

Forslagene giver en effektivisering i 2021 på i alt 45,1 mio. kr. stigende til 55,6 mio. kr. i 2025 (varig). 

Socialforvaltningen foreslår, at nettoeffektiviseringerne for de forslag, Socialudvalget godkender, vil blive brugt til at opfylde forvaltningens budgetbidrag for 2021. 

Investering og effektivisering er i indstillingen angivet i 2021 p/l., der er et sammenligningsgrundlag til behandlingen af budget 2021. Ved fremsendelse til Økonomiforvaltningen vil forslagene blive omskrevet til 2020 p/l, da udmøntning i overførselssagen sker i 2020 p/l.

Videre proces

De forslag, som Socialudvalget godkender, vil indgå i forhandlingerne om overførselssagen i uge 13. 

Nina Eg Hansen

                            / Anders Johannes Kristensen

Beslutning

Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt udgik med bemærkning om, at forvaltningen skal vende tilbage med et opdateret forslag.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt med bemærkning om, at det i forslaget skal indarbejdes, at der skal ske frikøb af forvaltningens egne ansatte.

Indstillingens 5. – 17. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 18. at-punkt blev godkendt med bemærkning om, at forslaget nedskaleres med 1 mio. kr., da elementet om harmonisering af normering på tværs af sammenlignelige tilbud skal udgå af forslaget.

Indstillingens 19. at-punkt blev godkendt.

Enhedslisten havde følgende protokolbemærkning til SI/UD03, som et samlet Socialudvalg tilsluttede sig:

”Enhedslisten forudsætter at forslaget ikke vil forringe ikke-it-kyndige borgeres muligheder for at komme i kontakt med forvaltningen”.

Enhedslisten havde følgende protokol til SI05, som et samlet Socialudvalg tilsluttede sig:

”Det er fornuftigt at se på hvorvidt en styrkelse af de gruppebaserede terapiforløb kan komme rigtigt mange borgere til gavn – også i forhold til netværksdannelse. Men det er vigtigt, at der fortsat er muligt at få visiteret enkeltsamtaler, hvis et fagligt skøn taler for det”. 

Et samlet Socialudvalg havde følgende protokolbemærkning til HA01:

”Socialudvalget vil principielt gerne se på tættere opfølgning, men at den enkelte opfølgning skal ske i tæt samarbejde med de pårørende og altid ud fra en individuel vurdering”.

Et samlet Socialudvalg havde følgende protokol til TV04:

”Socialudvalget vil gerne bede forvaltningen se på driftsplanlægning, vikarforbrug og optimerende tiltag, men reducerer provenuet med en million, fordi harmonisering inden for sammenlignelige målgrupper går ud”.

Til top